Kontaktbevarende samvær er en særlig form for samvær, der kan blive relevant, når et barn ikke har samvær med den forælder, der søger om samvær. Formålet er at bevare kontakten mellem barnet og forælderen, mens sagen bliver behandlet.

I praksis kan kontaktbevarende samvær være vigtigt i sager, hvor kontakten mellem barnet og den ene forælder pludselig er stoppet. Jo længere tid et barn ikke ser en forælder, desto sværere kan det være at genetablere kontakten. Derfor indeholder forældreansvarsloven særlige regler om, at Familieretshuset hurtigt skal tage stilling til kontaktbevarende samvær.

Kontaktbevarende samvær betyder dog ikke, at der altid skal fastsættes samvær. Barnets bedste kommer stadig først. Hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt samvær er bedst for barnet, kan det få betydning for, om der fastsættes kontaktbevarende samvær.

Hvad er kontaktbevarende samvær?

Kontaktbevarende samvær er samvær, der fastsættes for at sikre, at barnet ikke mister kontakten til den forælder, som barnet ikke aktuelt har samvær med.

Det kan for eksempel være relevant, hvis:

• barnet ikke ser den ene forælder
• samværet er stoppet uden en klar aftale
• den ene forælder nægter at udlevere barnet
• der er opstået konflikt om samværet
• der endnu ikke er truffet en endelig afgørelse
• barnet risikerer at miste kontakten til den ene forælder under sagens behandling

Kontaktbevarende samvær er derfor en hurtig ordning, der skal forhindre, at kontakten går helt tabt, mens myndighederne behandler sagen.

Hvornår kan der fastsættes kontaktbevarende samvær?

Reglen om kontaktbevarende samvær findes i forældreansvarslovens § 29 a. Bestemmelsen er ændret ved lov nr. 1688 af 30. december 2024, så fristen nu er 4 uger.

Efter ændringen følger det af § 29 a, at:

“§ 29 a. Har barnet ikke samvær med den forælder, der anmoder om samvær, skal Familieretshuset hurtigst muligt og inden 4 uger efter modtagelsen af en anmodning om fastsættelse af samvær træffe afgørelse om kontaktbevarende samvær.”

Det betyder, at Familieretshuset som udgangspunkt hurtigt skal tage stilling, hvis barnet ikke har samvær med den forælder, der søger om samvær. Det gælder især, hvor der slet ikke er kontakt, og hvor der er behov for at bevare barnets relation til forælderen.

Det er ikke nok, at en forælder generelt ønsker mere samvær. Kontaktbevarende samvær handler om situationer, hvor barnet ikke har samvær med den forælder, der søger om samvær.

Barnets bedste kommer stadig først

Selvom kontaktbevarende samvær skal behandles hurtigt, betyder det ikke, at samvær altid skal fastsættes automatisk. Barnets bedste er stadig det afgørende hensyn.

Det følger af forældreansvarslovens § 1:

“§ 1. I alle forhold, som er omfattet af denne lov, skal hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første række.”

Det betyder, at Familieretshuset skal se på barnets konkrete situation. Hvis barnet ikke ser den ene forælder, kan det tale for kontaktbevarende samvær. Men hvis der er alvorlige bekymringer, skal de også indgå i vurderingen.

Det kan for eksempel være bekymringer om:

• vold
• misbrug
• psykisk ustabilitet
• seksuelle overgreb
• alvorlig omsorgssvigt
• barnets stærke mistrivsel
• trusler eller chikane
• risiko for bortførelse

I sådanne situationer kan der være grund til at undersøge sagen nærmere, før der fastsættes samvær.

Hvornår kan kontaktbevarende samvær afslås?

Kontaktbevarende samvær kan afslås, hvis der er begrundet tvivl om, at samvær er bedst for barnet. Det fremgår af bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 8:

“§ 8. Familieretshuset skal træffe afgørelse om kontaktbevarende samvær efter § 29 a i forældreansvarsloven, medmindre den, der anmoder om samvær, meddeler Familieretshuset, at kontaktbevarende samvær ikke ønskes fastsat, eller der er begrundet tvivl om, at samvær er bedst for barnet.”

Det betyder, at udgangspunktet er, at der skal tages stilling til kontaktbevarende samvær. Men hvis oplysningerne i sagen giver en reel og begrundet tvivl om barnets sikkerhed eller trivsel, kan Familieretshuset afslå at fastsætte kontaktbevarende samvær.

Det er vigtigt at skelne mellem almindelig konflikt og reel bekymring. At forældrene er uenige, er ikke i sig selv nok til at udelukke samvær. Men hvis konflikten eller andre forhold konkret gør samvær skadeligt for barnet, skal det tages alvorligt.

Hvor meget kontaktbevarende samvær kan der fastsættes?

Kontaktbevarende samvær er typisk mere begrænset end en almindelig samværsordning. Det skyldes, at formålet først og fremmest er at bevare kontakten, indtil sagen er bedre oplyst, eller der kan træffes en mere endelig afgørelse.

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 8 fastsætter nogle standardrammer for kontaktbevarende samvær. Efter bestemmelsen afhænger omfanget blandt andet af barnets alder.

For eksempel fremgår det, at:

“Barnet er ikke fyldt 1 år: Der er samvær 1-2 timer hver uge lørdag eller søndag samt 1-2 timer en hverdag hver uge efter Familieretshusets nærmere bestemmelse.”

For børn på 1-3 år fremgår det:

“Barnet er 1-3 år: Der er samvær hver anden lørdag eller søndag kl. 10-17 samt en hverdag i den modsatte uge kl. 16-18.”

For børn på 4-6 år fremgår det:

“Barnet er 4-6 år: Der er samvær hver anden uge fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 17.”

Og for børn, der er fyldt 7 år, fremgår det:

“Barnet er fyldt 7 år: Der er samvær hver anden uge fra fredag kl. 17 til søndag kl. 17.”

Disse rammer kan kun fraviges, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det betyder, at Familieretshuset som udgangspunkt skal følge de angivne rammer, medmindre barnets konkrete situation taler for noget andet.

Er kontaktbevarende samvær det samme som almindeligt samvær?

Nej. Kontaktbevarende samvær er ikke det samme som en almindelig endelig samværsordning. Kontaktbevarende samvær bruges i en særlig situation, hvor barnet ikke har samvær med den forælder, der anmoder om samvær.

Almindeligt samvær efter forældreansvarsloven kan fastsættes ud fra en bredere vurdering af barnets forhold. Kontaktbevarende samvær har et mere afgrænset formål: at sikre, at kontakten mellem barnet og forælderen ikke forsvinder, mens sagen behandles.

Det betyder også, at kontaktbevarende samvær kan blive afløst af en anden samværsordning senere. Når sagen er bedre oplyst.

Hvad sker der, hvis kontaktbevarende samvær afslås?

Hvis Familieretshuset afslår at fastsætte kontaktbevarende samvær, betyder det ikke nødvendigvis, at sagen er slut. Efter ændringen af forældreansvarsloven ved lov nr. 1688 af 30. december 2024 blev der indsat et nyt stk. 2 i § 29 a.

Her står der:

“Stk. 2. Afslår Familieretshuset at fastsætte kontaktbevarende samvær efter stk. 1, skal Familieretshuset træffe afgørelse om midlertidigt samvær efter § 29 hurtigst muligt og senest 4 måneder efter modtagelsen af anmodningen om fastsættelse af samvær.”

Det betyder, at Familieretshuset i visse tilfælde stadig skal tage stilling til midlertidigt samvær, selvom der ikke fastsættes kontaktbevarende samvær.

Der kan for eksempel være behov for flere oplysninger, før der kan træffes afgørelse. Det kan være oplysninger fra forældrene, barnet, skole, institution, kommune eller andre relevante kilder.

Hvad kan du gøre, hvis samvær er stoppet?

Hvis samværet er stoppet, er det vigtigt at handle hurtigt og roligt. Det er sjældent en god idé at eskalere konflikten eller kommunikere gennem barnet.

Du kan blandt andet:

• gemme skriftlig kommunikation
• notere datoer for aflyst eller nægtet samvær
• skrive kort og neutralt til den anden forælder
• undgå at presse barnet
• søge rådgivning tidligt
• anmode Familieretshuset om fastsættelse af samvær
• gøre opmærksom på, hvis barnet ikke har samvær med dig

Hvis du er bekymret for barnets sikkerhed eller trivsel, bør du også reagere hurtigt. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at kontakte kommunen, Familieretshuset eller få juridisk rådgivning om, hvordan sagen bør håndteres.

Få hjælp til kontaktbevarende samvær

Kontaktbevarende samvær kan være afgørende, hvis kontakten mellem barnet og den ene forælder er stoppet. Samtidig er reglerne komplicerede, fordi der både skal tages hensyn til barnets ret til begge forældre og barnets behov for trivsel og beskyttelse.

Hvis du har brug for hjælp til kontaktbevarende samvær, kan du udfylde vores kontaktformular og få juridisk rådgivning om, hvordan du bedst håndterer sagen, hvilke oplysninger der er relevante, og hvilke muligheder du har efter reglerne om samvær.