FAMILIERETTEN
Familieretten – når sagen om dit barn skal behandles ved retten
Familieretten behandler blandt andet sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Her får du overblik over, hvordan en sag kan komme til familieretten, hvad der sker undervejs, hvordan et retsmøde kan foregå, og hvad du skal vide om advokat, fri proces og tiden efter afgørelsen.
Hvad er forskellen på Familieretshuset og familieretten?
Familieretshuset
Familieretshuset er en administrativ myndighed. Det er som udgangspunkt her, en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær begynder.
Familieretshuset kan blandt andet holde møder med forældrene, forsøge at hjælpe dem med at finde en løsning, inddrage barnet og indhente oplysninger, der er relevante for sagen.
Læs om FamilieretshusetFamilieretten
Familieretten er en del af Danmarks Domstole. Hvis sagen ikke bliver afsluttet i Familieretshuset, kan den efter reglerne blive indbragt for familieretten. Familieretten kan også prøve visse afgørelser, som Familieretshuset allerede har truffet.
Du skal derfor normalt ikke selv anlægge en ny sag direkte ved familieretten, blot fordi du er uenig med den anden forælder om eksempelvis bopæl eller forældremyndighed.
Der findes dog sager, der følger en anden vej. Hvis der eksempelvis allerede findes en aftale eller afgørelse, som ikke bliver overholdt, kan der være tale om tvangsfuldbyrdelse.
FIND DIT NÆSTE AFSNIT
Hvor er du i forløbet?
Hvordan kommer en sag til familieretten?
I en almindelig sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær begynder processen normalt i Familieretshuset.
Familieretshuset behandler og oplyser sagen og forsøger, hvor det er muligt og relevant, at hjælpe forældrene med at finde en løsning. Hvis sagen ikke bliver afsluttet dér, kan den efter reglerne blive indbragt for familieretten.
Familieretten behandler også sager, hvor en afgørelse fra Familieretshuset skal prøves ved retten. Det kan eksempelvis være relevant i visse samværssager, hvor Familieretshuset selv har truffet afgørelse.
Det er vigtigt at kende forskellen på disse veje. Den måde, sagen er kommet til familieretten på, kan blandt andet få betydning for reglerne om fri proces og for mulighederne for senere at anke.
Sagen starter i Familieretshuset
Sagen behandles og oplyses
Sagen afsluttes eller går videre
Familieretten overtager behandlingen
Dette er hovedforløbet i mange sager. Ikke alle sager følger præcis samme vej.
Hvis der allerede findes en aftale eller afgørelse
Hvis der allerede findes en gældende aftale, dom eller afgørelse om eksempelvis samvær, og den ikke bliver overholdt, kan spørgsmålet i stedet være, om den kan tvangsfuldbyrdes.
En sag om tvangsfuldbyrdelse kan indbringes direkte for familieretten.
Læs om tvangsfuldbyrdelse af samværHvad sker der, når sagen er kommet til familieretten?
Når familieretten modtager sagen, tager retten stilling til den videre behandling.
I nogle sager vil der blive holdt et eller flere retsmøder. Retten kan også beslutte, at der skal indhentes yderligere oplysninger, før sagen kan afgøres.
Den forenklede familiesagsproces
Andre sager kan behandles efter reglerne om den forenklede familiesagsproces. Her tager behandlingen som udgangspunkt afsæt i det materiale, familieretten har modtaget fra Familieretshuset. Retten kan dog beslutte, at sagen skal oplyses yderligere.
I den forenklede familiesagsproces kan sagen efter omstændighederne også afgøres på skriftligt grundlag uden en mundtlig forhandling.
Du bør derfor ikke gå ud fra, at alle sager i familieretten følger præcis det samme forløb.
Det konkrete forløb afhænger blandt andet af, hvad sagen handler om, hvordan den er kommet til retten, hvilke oplysninger der allerede foreligger, og hvad familieretten vurderer er nødvendigt for at behandle sagen.
Hvordan forbereder familieretten sagen?
Når sagen er kommet til familieretten, skal retten tilrettelægge den videre behandling.
Familieretten kan forberede sagen skriftligt eller indkalde til et telefonmøde. Det er den enkelte familieret, der beslutter, hvordan forberedelsen skal foregå i den konkrete sag.
Du bør derfor ikke gå ud fra, at der nødvendigvis bliver holdt et telefonmøde, før sagen går videre.
Under forberedelsen kan retten blandt andet tage stilling til, om sagen er tilstrækkeligt oplyst, om der skal indhentes yderligere oplysninger eller føres yderligere bevis, hvordan barnets perspektiv skal inddrages, og hvordan den videre behandling bør tilrettelægges.
Hvis retten indkalder til telefonmøde
Familieretten kan vælge at indkalde til et telefonmøde som led i sagens forberedelse.
Hvis du har advokat, deltager dommeren og parternes advokater normalt i mødet. Har du ikke advokat, kan du selv blive indkaldt.
Telefonmødet er ikke det samme som hovedforhandlingen. Formålet er at forberede og planlægge sagens videre behandling.
På mødet kan retten blandt andet drøfte, om der mangler oplysninger, om der er behov for yderligere bevisførelse, hvordan barnet er eller skal blive inddraget, om der er spørgsmål om midlertidige afgørelser, og hvilken videre behandlingsform der kan være relevant.
Der afsættes normalt omkring en halv time til telefonmødet, men det konkrete indhold afhænger af sagen.
Har du advokat, kan advokaten forberede dig på mødet og varetage dine processuelle interesser under sagens forberedelse.
Hvad betyder model A, B, C og D?
Du kan høre retten eller din advokat omtale model A, B, C eller D. Det er forskellige måder, familieretten kan tilrettelægge behandlingen af en afgørelsessag på.
Modellerne er ikke noget, du selv har krav på at vælge. Behandlingsformen kan drøftes under sagens forberedelse, men det er retten, der beslutter, hvordan sagen skal behandles.
Det konkrete forløb kan desuden tilpasses den enkelte sag.
Din advokat kan forklare forskellen på modellerne, rådgive om hvilken behandlingsform der kan være hensigtsmæssig i din sag og varetage dine synspunkter under sagens forberedelse. Det er familieretten, der beslutter den endelige behandlingsform.
Hvordan foregår et retsmøde i familieretten?
Et retsmøde i familieretten er ikke nødvendigvis bygget op som den type retssag, man kender fra film eller fra straffesager.
Formen afhænger af den konkrete sag.
Familieretten kan blandt andet bruge et retsmøde til at få overblik over forældrenes uenighed, høre deres forklaringer, afklare hvilke oplysninger der er nødvendige og undersøge, om der er mulighed for at finde en løsning.
I relevante sager kan en børnesagkyndig deltage. Den børnesagkyndige kan blandt andet bidrage til, at barnets situation og familiens forhold bliver belyst på en måde, der er relevant for sagen.
Hvis forældrene ikke finder en løsning, kan familieretten træffe afgørelse på grundlag af sagen og de oplysninger og beviser, der er kommet frem.
Retsmøder i disse familiesager foregår for lukkede døre. Det betyder, at offentligheden som udgangspunkt ikke kan overvære mødet.
Læs indkaldelsen grundigt
Hvis du er indkaldt til retsmøde, bør du læse rettens indkaldelse grundigt. Har du advokat, bør du også tale med advokaten om, hvad netop dit retsmøde forventes at handle om, og hvordan du bedst forbereder dig.
Hvordan bliver sagen oplyst – og hvad med beviser?
Det vigtigste er relevans – ikke mængde.
Mange forældre møder en sag i familieretten med den forestilling, at de skal samle så mange beviser som muligt mod den anden forælder.
Sådan bør du ikke forstå en forældreansvarssag.
En sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær er ikke en straffesag, hvor retten skal afgøre, om den ene forælder er skyldig i noget. Familierettens opgave er at tage stilling til de spørgsmål, sagen handler om, med barnets bedste som det grundlæggende hensyn.
Sagen skal derfor være tilstrækkeligt oplyst til, at retten kan foretage en samlet vurdering.
Det betyder ikke, at der ikke føres bevis i familieretten. Partsforklaringer, dokumenter og andre beviser kan have betydning. Men formålet er ikke at opbygge den størst mulige sag mod den anden forælder.
Forældrenes forklaringer
Begge forældres forklaringer kan have betydning.
Familieretten vurderer forklaringerne sammen med sagens øvrige oplysninger. Det kan eksempelvis have betydning, hvordan forklaringerne hænger sammen med tidligere oplysninger i sagen og med oplysninger fra personer, institutioner eller myndigheder, der har kendskab til barnet og familien.
Retten kan også beslutte, at der er behov for yderligere bevisførelse eller sagkyndige oplysninger.
Oplysninger fra myndigheder og fagpersoner
En vigtig del af sagens grundlag kan være oplysninger fra andre end forældrene selv.
Det kan blandt andet være oplysninger fra kommunen, skole eller daginstitution, barnets læge eller andre relevante sundhedspersoner, politi, relevante behandlere, børnesagkyndige eller andre myndigheder og fagpersoner med relevant kendskab til barnet eller familien.
Sådanne oplysninger kan være værdifulde, fordi de kan belyse barnets trivsel og familiens forhold fra andre vinkler end forældrenes egne beskrivelser af konflikten.
Noget af materialet kan allerede være indhentet under behandlingen i Familieretshuset og være sendt videre sammen med sagen.
Sms'er, billeder, lydfiler og andre private bilag
Sms-korrespondance, billeder, lydoptagelser, videoer og andre private bilag kan være relevante i konkrete tilfælde.
Men mere materiale er ikke nødvendigvis det samme som en stærkere sag.
En enkelt besked, der dokumenterer et konkret og vigtigt forhold, kan have større betydning end flere hundrede sider med almindelig konfliktfyldt kommunikation mellem forældrene.
Du bør derfor ikke automatisk sende alt, hvad du gennem årene har samlet om den anden forælder.
Hvis du har advokat, er det som udgangspunkt en god idé først at drøfte, hvilket materiale der faktisk er relevant for sagen. En advokat kan hjælpe med at skelne mellem oplysninger, som har betydning for rettens vurdering, og materiale, der primært dokumenterer, at der er konflikt mellem forældrene.
Store mængder materiale kan desuden medføre mere advokatarbejde, fordi advokaten som udgangspunkt må forholde sig til det materiale, du sender med henblik på sagen.
Du bør heller ikke begynde at optage samtaler eller på anden måde indsamle privat materiale alene ud fra en forestilling om, at du skal “bygge en sag” mod den anden forælder. Hvis du allerede har sådant materiale, kan du tale med din advokat om, hvorvidt det er relevant at bruge.
Det afgørende er ikke at have flest bilag. Det afgørende er, at familieretten får et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere de spørgsmål, sagen handler om, og barnets situation.
BØRNEJURAS UDGANGSPUNKT
Det er som hovedregel en god idé at have advokat, når en sag om dit barn skal behandles i familieretten.
Der er ikke et generelt krav om, at du skal være repræsenteret af advokat. Du kan som udgangspunkt føre din egen sag.
En sag i familieretten kan imidlertid have meget stor betydning for både dig og dit barn. Der kan samtidig opstå spørgsmål om jura, proces, beviser, tidligere materiale fra Familieretshuset, påstande, midlertidige spørgsmål, fri proces og eventuel efterfølgende anke.
En advokat kan blandt andet hjælpe dig med at skabe overblik over sagen, forstå de juridiske spørgsmål, vurdere hvilke oplysninger og beviser der er relevante, forberede dig på sagens forberedelse og et eventuelt telefonmøde, rådgive om den mulige behandlingsform, forberede dig til senere retsmøder, formulere og varetage din position over for retten og rådgive om eksempelvis fri proces og anke.
Det kan også være værdifuldt at få sagen vurderet af en fagperson, der ikke selv er en del af konflikten.
Hvis du vælger at føre sagen selv
Du kan som udgangspunkt føre din sag uden advokat.
Hvis familieretten vurderer, at sagen ikke kan behandles på en hensigtsmæssig måde uden advokatbistand, kan retten dog give dig et advokatpålæg.
Det betyder, at retten pålægger dig at lade en advokat føre sagen.
Advokatpålæg gives ikke automatisk, blot fordi en part møder uden advokat. Muligheden viser imidlertid, at nogle sager kan være så vanskelige at håndtere uden juridisk bistand, at retten vurderer, at den videre behandling kræver en advokat.
Advokat i Familieretshuset og advokat i familieretten
Advokatens rolle ændrer sig, når sagen går fra Familieretshuset til domstolene.
I Familieretshuset handler advokatbistanden blandt andet om rådgivning under den administrative behandling. I familieretten er der tale om domstolsbehandling, hvor advokaten kan føre sagen og repræsentere dig over for retten.
Læs om advokat i FamilieretshusetKan du få fri proces i familieretten?
Fri proces kan have stor betydning, hvis du ønsker advokatbistand i familieretten, men reglerne afhænger både af sagstypen, din økonomi og den måde, sagen er kommet til retten på.
I disse familiesager er den centrale økonomiske betydning normalt, at statskassen betaler salæret til den advokat, der beskikkes for dig.
Hvor skal du søge om fri proces?
Det er ikke altid familieretten, du skal søge hos, bare fordi din sag skal behandles dér.
I en række almindelige sager i første instans om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær er det familieretten, der tager stilling til ansøgningen om fri proces.
Der gælder dog vigtige undtagelser.
Hvis du som sagsøger ønsker at ændre en tidligere aftale eller afgørelse om forældremyndighed efter forældreansvarslovens § 14 eller om barnets bopæl efter § 17, stk. 2, behandles ansøgningen ikke efter den almindelige regel hos familieretten.
Det samme gælder en ansøgning om fri proces til en sag om prøvelse af en afgørelse, som Familieretshuset har truffet.
I disse situationer skal ansøgningen som udgangspunkt behandles af Civilstyrelsen efter de relevante regler om fri proces.
Hvis sagen behandles efter den forenklede familiesagsproces
Her gælder særlige regler.
I den forenklede familiesagsproces kan der som udgangspunkt ikke gives fri proces efter de almindelige regler.
Familieretten kan dog undtagelsesvis give fri proces til en part, som opfylder de økonomiske betingelser, hvis parten undtagelsesvis har behov for advokatbistand.
Det er en snæver undtagelse.
Det betyder blandt andet, at det ikke er nok, at din indkomst ligger under den økonomiske grænse.
Hvilken indkomst tæller?
Der gælder imidlertid en vigtig særregel i disse familiesager.
Hvis du er gift eller samlevende, er det almindelige udgangspunkt ellers, at parrets samlede økonomi indgår. I sager efter forældreansvarsloven kan dit eget indtægtsgrundlag og indkomstgrænsen for enlige imidlertid også anvendes.
En ny ægtefælles eller samlevers høje indkomst betyder derfor ikke nødvendigvis, at du falder uden for de økonomiske betingelser for fri proces.
Hvilke børn kan tælle med?
Det er ikke nok blot at være forælder eller have en forsørgelsespligt.
Indkomstgrænsen forhøjes for hvert barn under 18 år, herunder stedbørn og plejebørn, som enten bor hos dig eller i overvejende grad forsørges af dig.
Betaler du børnebidrag til et barn, udelukker dette ikke i sig selv, at barnet kan tælle med. Hvis barnet ikke bor hos dig, er spørgsmålet imidlertid, om barnet konkret i overvejende grad forsørges af dig.
Ved deleordninger kan vurderingen derfor være mere kompliceret. Det forhold, at barnet opholder sig meget eller lige meget hos begge forældre, betyder ikke nødvendigvis, at barnet tæller med ved beregningen hos begge.
Du bør derfor være forsigtig med at beregne din adgang til fri proces alene ud fra samværsordningen.
Retshjælpsforsikring dækker normalt ikke sagen i første instans
De almindelige vilkår for privat retshjælpsforsikring undtager som udgangspunkt sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær i første instans.
Det betyder, at en almindelig retshjælpsforsikring, som eksempelvis er knyttet til din indboforsikring, normalt ikke betaler advokatudgifterne til en sådan sag i familieretten.
Der findes dog undtagelser. Efter de almindelige fællesvilkår kan denne type familieretlig sag blandt andet være dækket i anden instans, hvis du har fået helt eller delvist medhold i første instans.
Du bør derfor stadig kontrollere den konkrete forsikring og dine egne vilkår. Hvis en forsikring faktisk dækker den konkrete sag, kan du som udgangspunkt ikke få fri proces til de samme omkostninger.
Se de fælles vilkår for retshjælpsforsikringHvad koster selve sagen ved familieretten?
Sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, der behandles efter retsplejelovens kapitel 42, er afgiftsfri. Du skal derfor som udgangspunkt ikke betale retsafgift for, at familieretten behandler sagen.
Udgangspunktet er samtidig, at hver part bærer sine egne advokatudgifter. I modsætning til almindelige civile retssager skal den tabende part derfor som udgangspunkt ikke betale den anden forælders sagsomkostninger. Retten kan dog undtagelsesvis pålægge en part sagsomkostninger, hvis særlige grunde taler for det.
Statskassen betaler desuden som udgangspunkt rettens udgifter til blandt andet bevisførelse, børnesagkyndig deltagelse i sagsforberedelsen og samtaler med barnet.
Den væsentligste private udgift vil derfor typisk være din egen advokat, hvis du vælger at have advokat og ikke har fri proces eller anden dækning.
Som udgangspunkt 0 kr.
Som udgangspunkt betaler du ikke dem
Betaler du som udgangspunkt selv uden fri proces eller anden dækning
Der findes undtagelser, herunder hvis retten af særlige grunde pålægger sagsomkostninger.
Hvad betyder fri proces økonomisk i disse sager?
Fordi sager om forældremyndighed, bopæl og samvær allerede er fritaget for retsafgift, og fordi parterne som udgangspunkt ikke skal betale hinandens sagsomkostninger, er den vigtigste økonomiske betydning af fri proces normalt, at staten betaler salæret til den advokat, der beskikkes for dig.
Fri proces kan også omfatte andre udgifter efter reglerne, men du bør ikke forstå fri proces som en fritagelse for en almindelig retsafgift i disse sager – den afgift skal der allerede som udgangspunkt ikke betales.
Fri proces betyder dog ikke nødvendigvis, at enhver udgift til den advokat, du selv ønsker, bliver betalt af staten.
Spørg advokaten om rejseforbehold
Hvis du ønsker en bestemt advokat beskikket, og advokaten skal rejse til retten, kan der være rejseudgifter, som statskassen ikke dækker fuldt ud.
Spørg derfor på forhånd, om der gælder et rejseforbehold, og om du selv kan komme til at betale noget for advokatens transport.
Søg om fri proces i god tid
Hvis din ansøgning skal behandles af Civilstyrelsen, bør du ikke vente til kort før et retsmøde eller hovedforhandling.
Ansøgningen skal indgives så tidligt, at Civilstyrelsen har mulighed for at træffe afgørelse, inden retssagen bliver afsluttet.
Der findes praksis, hvor ansøgninger er blevet anset for indgivet for sent.
Søg derfor så tidligt som muligt, når det står klart, at du har behov for at søge fri proces.
Se Civilstyrelsens aktuelle økonomiske betingelserHvordan bliver barnet inddraget i familieretten?
Barnets perspektiv er centralt i en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær.
Det betyder ikke, at barnet selv skal afgøre, hvilken løsning retten skal vælge.
Familieretten kan blandt andet beslutte, at der skal gennemføres en samtale med barnet. Barnet kan dermed få mulighed for at fortælle om sine oplevelser, ønsker og synspunkter på en måde, der tager hensyn til barnets alder og modenhed.
Samtalen foregår som udgangspunkt uden forældrene til stede.
Retten kan også beslutte, at der skal indhentes børnesagkyndige eller andre sagkyndige oplysninger, hvis det er nødvendigt for at oplyse sagen.
Barnet bør ikke sættes i en situation, hvor det oplever at skulle vælge mellem sine forældre. Formålet med inddragelsen er at få barnets perspektiv frem på en måde, der er forsvarlig for barnet.
Hvad kan familieretten beslutte?
Familieretten kan blandt andet træffe afgørelse i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Hvilke regler og hensyn der gælder, afhænger af, hvad sagen konkret handler om.
Familieretten er derfor den processuelle ramme, mens reglerne om de enkelte spørgsmål bør forstås hver for sig.
Forældremyndighed
Læs om reglerne om fælles og ene forældremyndighed og om, hvad der kan få betydning i en sag.
Læs om forældremyndighed →Barnets bopæl
Læs om reglerne om barnets bopæl og ændring af bopæl.
Læs om bopæl →Samvær
Læs om reglerne om samvær mellem barnet og den forælder, barnet ikke bor hos.
Læs om samvær →
HVEM STÅR BAG?
Juridisk indhold lavet af en jurist
Alexander Dohn BojsenCand.jur. fra Københavns Universitet
Børnejuras indhold har fokus på at gøre familieretlige regler og processer mere forståelige og overskuelige for forældre. På Om-siden kan du læse mere om Alexanders juridiske baggrund og tankerne bag Børnejura.
Læs mere om Alexander og BørnejuraHvad sker der efter familierettens afgørelse?
Når sagen er afsluttet, får parterne rettens afgørelse.
Hvad der derefter sker, afhænger både af afgørelsens indhold og af sagstypen.
Hvis afgørelsen bliver fulgt, vil den danne grundlag for den fremtidige ordning om eksempelvis forældremyndighed, bopæl eller samvær.
Hvis du mener, at afgørelsen er forkert, kan spørgsmålet i stedet være, om den kan ankes.
Hvis problemet er, at en gældende aftale, dom eller afgørelse ikke bliver overholdt, er spørgsmålet et andet. Det kan i nogle tilfælde være relevant at anmode familieretten om tvangsfuldbyrdelse.
Det er derfor vigtigt at skelne mellem at ville have en eksisterende ordning ændret og at ville have en gældende ordning gennemført.
Kan du anke familierettens afgørelse?
Det afhænger af, hvilken type sag familieretten har behandlet, og hvordan sagen er kommet til retten.
Du kan derfor ikke gå ud fra, at enhver afgørelse fra familieretten frit kan ankes til landsretten.
Hvis familieretten eksempelvis har afsagt dom i en sag om prøvelse af en afgørelse fra Familieretshuset, kræver en anke som udgangspunkt Procesbevillingsnævnets tilladelse efter de særlige regler for familiesager.
Der gælder også en særlig regel, hvis familieretten alene har afgjort spørgsmål om samvær.
Hvis du overvejer at anke, bør du derfor hurtigt få afklaret, om afgørelsen kan ankes, om der kræves tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, hvilken frist der gælder, og hvad der sker med en eventuel fri proces.
Hvad sker der med fri proces ved anke?
Du havde fri proces, vandt helt eller delvist, og modparten anker
Den eksisterende fri proces kan efter reglerne følge sagen videre til næste instans.
Du havde ikke fri proces, vandt helt eller delvist, og modparten anker
Der findes en særlig mulighed for at søge fri proces til appelsagen gennem retten, hvis de økonomiske betingelser er opfyldt.
Du har tabt og ønsker selv at anke
Spørgsmålet om fri proces skal som udgangspunkt vurderes på ny efter reglerne om fri proces til appelsager.
Det samme kan være relevant, hvis du allerede havde fri proces, men i ankesagen ønsker at føre en anden påstand end den, du fik medhold i.
Du bør derfor ikke gå ud fra, at en tidligere bevilling automatisk dækker enhver ankesag.
Husk også retshjælpsforsikringen ved anke
Selv om almindelig privat retshjælpsforsikring normalt ikke dækker førsteinstanssager om forældremyndighed, bopæl og samvær, kan forsikringen efter de almindelige fællesvilkår være relevant i anden instans, hvis du fik helt eller delvist medhold i første instans.
Hvis sagen skal videre til landsretten, bør du derfor også undersøge den konkrete retshjælpsforsikring.
Hvad hvis en aftale eller afgørelse ikke bliver overholdt?
Hvis der allerede findes en gældende aftale, dom eller afgørelse, og den anden forælder ikke følger den, er spørgsmålet ikke nødvendigvis, om sagen skal afgøres igen.
Der kan i stedet være tale om tvangsfuldbyrdelse.
Det kan eksempelvis være relevant, hvis et barn ikke bliver udleveret eller tilbageleveret efter en gældende samværsordning.
Tvangsfuldbyrdelse har sin egen proces og kan indbringes direkte for familieretten.
Tvangsfuldbyrdelse af samvær
Få overblik over, hvornår en aftale eller afgørelse kan fuldbyrdes, og hvordan processen foregår.
Læs specialistguiden →Ofte stillede spørgsmål om familieretten
Skal jeg selv møde i familieretten?
Det afhænger af, hvordan familieretten behandler din sag.
Hvis retten indkalder dig til et retsmøde, skal du følge indkaldelsen. I mange sager kan retten have behov for at høre forældrene selv. Andre sager kan efter reglerne om den forenklede familiesagsproces i visse tilfælde afgøres på skriftligt grundlag.
Er et retsmøde i familieretten offentligt?
Nej. Retsmøder i disse familiesager foregår som udgangspunkt for lukkede døre.
Hvor lang tid tager en sag i familieretten?
Der er ikke én fast sagsbehandlingstid for alle sager.
Tiden afhænger blandt andet af sagens type og kompleksitet, om der skal afholdes flere møder, og om der skal indhentes yderligere oplysninger, gennemføres en børnesamtale eller indhentes sagkyndige oplysninger.
Kan jeg føre sagen uden advokat?
Ja, som udgangspunkt.
Børnejura anbefaler dog som hovedregel, at du har advokat, hvis en sag om dit barn skal behandles i familieretten.
Hvis retten vurderer, at sagen ikke kan behandles hensigtsmæssigt uden advokatbistand, kan retten i særlige tilfælde give dig et advokatpålæg.
Kan familieretten træffe en midlertidig afgørelse?
Ja, der kan i relevante sager træffes midlertidige afgørelser, mens sagen behandles.
De konkrete regler afhænger blandt andet af, om spørgsmålet handler om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær.
Læs om midlertidig forældremyndighed
Læs om midlertidig bopæl
Har du brug for hjælp til din konkrete situation?
Det kan være svært at vurdere en familieretlig sag ud fra de generelle regler alene.
Den konkrete proces kan blandt andet afhænge af, hvad sagen handler om, hvad der tidligere er sket i Familieretshuset, hvilke oplysninger der allerede foreligger, og om sagen skal behandles efter særlige processuelle regler.
Hvis du har brug for hjælp til at forstå din situation og dine næste skridt, kan du kontakte Børnejura.