En børnesagkyndig undersøgelse kan blive relevant i en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. Undersøgelsen bruges til at belyse barnets perspektiv og familiens situation, så Familieretshuset eller familieretten får et bedre grundlag for at vurdere, hvad der er bedst for barnet. Undersøgelsen kan være ét skridt i det samlede forløb i Familieretshuset.
En børnesagkyndig undersøgelse er ikke det samme som en almindelig samtale med barnet. Det er en mere omfattende undersøgelse, som typisk gennemføres af en autoriseret psykolog eller en anden relevant børnesagkyndig. Undersøgelsen kan blandt andet omfatte samtaler med barnet, samtaler med forældrene, observationer af samspillet mellem barnet og forældrene og indhentelse af oplysninger fra for eksempel skole, institution eller andre relevante personer.
Formålet er ikke at finde ud af, hvilken forælder der “vinder” sagen. Formålet er grundigt at undersøge barnets behov, barnets trivsel og barnets relation til forældrene.
Hvad er en børnesagkyndig undersøgelse?
En børnesagkyndig undersøgelse er en faglig undersøgelse, der skal hjælpe med at oplyse en familieretlig sag. Den kan blive brugt, hvis sagen er så kompleks, at barnets perspektiv og familiens forhold ikke kan belyses tilstrækkeligt gennem almindelige møder, børnesamtale eller skriftlige oplysninger.
Det kan for eksempel være relevant med en børnesagkyndig undersøgelse, hvis der er uenighed om:
- hvem der skal have forældremyndigheden
- hvor barnet skal have bopæl
- hvor meget samvær der skal være
- om barnet trives i en nuværende ordning
- om samvær skal begrænses eller optrappes
- om der er bekymringer for barnets udvikling eller tryghed
- om en forælder har tilstrækkelig omsorgsevne
- om forældrenes konflikt påvirker barnet alvorligt
Undersøgelsen skal give myndighederne et mere nuanceret billede af barnets situation. Det er især vigtigt, hvis forældrene har meget forskellige opfattelser af barnets behov.
Lovgrundlaget for undersøgelsen
Reglen om børnesagkyndige undersøgelser findes i forældreansvarslovens § 33:
“§ 33. Familieretshuset kan iværksætte børnesagkyndige undersøgelser og indhente sagkyndige erklæringer om forældre i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Stk. 2. Har Familieretshuset iværksat en børnesagkyndig undersøgelse eller anmodet om en sagkyndig erklæring om en forælder, færdiggøres undersøgelsen eller erklæringen uanset sagens indbringelse for familieretten.”
Bestemmelsen betyder, at Familieretshuset kan beslutte, at der skal gennemføres en børnesagkyndig undersøgelse i en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær. Det betyder også, at undersøgelsen som udgangspunkt færdiggøres, selvom sagen sendes videre til familieretten.
Det er derfor ikke forældrene selv, der bestemmer, om der skal laves en børnesagkyndig undersøgelse. Forældrene kan ønske det eller argumentere for det, men det er myndighederne, der vurderer, om undersøgelsen er nødvendig for at oplyse sagen.
Barnets perspektiv skal belyses
En børnesagkyndig undersøgelse hænger tæt sammen med barnets ret til at blive inddraget. Det følger af forældreansvarslovens § 34:
“§ 34. Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv.
Stk. 2. Forpligtelsen til at inddrage barnet direkte i sagen gælder ikke, hvis det må antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder.”
Det betyder, at barnet ikke nødvendigvis skal til en almindelig børnesamtale. Barnets perspektiv kan også blive belyst gennem en børnesagkyndig undersøgelse eller på anden måde.
Det er vigtigt, fordi nogle børn ikke kan eller bør inddrages direkte på samme måde som større børn. Små børn, særligt sårbare børn eller børn i meget konfliktfyldte sager kan have brug for, at deres perspektiv bliver belyst mere skånsomt og fagligt.
Hvornår bliver en børnesagkyndig undersøgelse brugt?
En børnesagkyndig undersøgelse bruges typisk i mere komplekse sager. Det kan for eksempel være sager, hvor der er alvorlig konflikt, bekymring for barnets trivsel, mistanke om vold, misbrug, psykiske problemer eller langvarig afbrudt kontakt mellem barnet og den ene forælder.
Vejledning om børnesagkyndige undersøgelser nævner blandt andet, at en undersøgelse kan være relevant i sager, hvor barnet befinder sig i en udsat situation på grund af psykiske, fysiske eller sociale belastninger.
Det kan også være relevant, hvis:
- barnet viser tegn på mistrivsel
- der er meget højt konfliktniveau mellem forældrene
- barnet afviser samvær med den ene forælder
- der er lang tids adskillelse mellem barnet og en forælder
- der er bekymring for grænseoverskridende adfærd
- der er tvivl om en forælders omsorgsevne
- der er behov for at undersøge barnets tilknytning til hver forælder
Det afgørende er, om undersøgelsen er nødvendig for at forstå barnets situation og træffe en afgørelse, der er bedst for barnet.
Hvem laver undersøgelsen?
En børnesagkyndig undersøgelse skal gennemføres af en fagperson med særlig viden om børn, familier og psykologiske forhold. Det vil ofte være en autoriseret psykolog med erfaring inden for børnepsykologi, familiedynamik og familieretlige sager.
Vejledning om børnesagkyndige undersøgelser beskriver, at undersøgelserne bør gennemføres af autoriserede psykologer, gerne med speciale i børnepsykologi eller børnepsykoterapi, eller af børnepsykiatere.
Den børnesagkyndige skal ikke være advokat for barnet eller for en af forældrene. Den børnesagkyndige skal undersøge barnets situation fagligt og neutralt.
Hvordan foregår undersøgelsen?
En børnesagkyndig undersøgelse tilrettelægges ud fra den konkrete sag. Der findes derfor ikke én fast model, der altid følges.
Undersøgelsen kan blandt andet bestå af:
- samtaler med barnet
- samtaler med hver forælder
- observation af barnet sammen med hver forælder
- oplysninger fra skole eller institution
- oplysninger fra sundhedsplejerske, læge eller kommune
- vurdering af barnets reaktioner og behov
- vurdering af forældrenes samarbejde og omsorgsevne
Ofte vil den børnesagkyndige se på, hvordan barnet fungerer hos hver forælder, hvordan barnet reagerer i kontakten med forældrene, og om barnet virker trygt eller belastet.
Det er vigtigt, at barnet ikke bliver presset til at vælge mellem sine forældre. En børnesagkyndig undersøgelse skal belyse barnets perspektiv, men det er stadig de voksne og myndighederne, der har ansvaret for afgørelsen.
Hvad indeholder rapporten?
Når undersøgelsen er gennemført, udarbejder den børnesagkyndige normalt en skriftlig rapport. Rapporten beskriver undersøgelsens grundlag, de oplysninger der er indhentet, observationer fra samtaler og samværssituationer samt den børnesagkyndiges faglige vurdering.
Rapporten kan for eksempel indeholde vurderinger af:
- barnets trivsel
- barnets behov for stabilitet og tryghed
- barnets relation til hver forælder
- forældrenes evne til at støtte barnet
- barnets reaktion på konflikt
- behov for samvær, ændret bopæl eller særlige vilkår
- om der bør ske yderligere undersøgelse eller støtte
Rapporten er ikke nødvendigvis afgørende i sig selv, men den kan få stor betydning. Familieretshuset eller familieretten vil vurdere rapporten sammen med de øvrige oplysninger i sagen.
Kan man være uenig i undersøgelsen?
Ja. En forælder kan godt være uenig i en børnesagkyndig undersøgelse eller i den børnesagkyndiges vurdering. Det betyder dog ikke, at undersøgelsen automatisk tilsidesættes.
Hvis du er uenig i en undersøgelse, kan det være relevant at se på:
- om undersøgelsen bygger på korrekte oplysninger
- om alle relevante oplysninger er inddraget
- om barnet er blevet inddraget på en forsvarlig måde
- om observationerne stemmer med andre oplysninger i sagen
- om konklusionerne er tilstrækkeligt begrundede
- om der er behov for supplerende oplysninger
Det kan være en god idé at få juridisk rådgivning, før du reagerer på en børnesagkyndig undersøgelse. En meget følelsesladet reaktion kan let komme til at virke mindre overbevisende end en præcis og saglig gennemgang af de punkter, du mener er problematiske.
Få hjælp til børnesagkyndig undersøgelse
En børnesagkyndig undersøgelse kan få stor betydning i en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær. Undersøgelsen kan være med til at belyse barnets behov, men den kan også være svær at forstå og reagere på som forælder.
Hvis du har brug for hjælp til en børnesagkyndig undersøgelse, kan du udfylde vores kontaktformular og få juridisk rådgivning om, hvad undersøgelsen betyder for din sag, hvordan du bør forholde dig til rapporten, og hvilke oplysninger der kan være vigtige at få frem.
