Overvåget samvær betyder, at barnet har samvær med den ene forælder, mens en anden person er til stede. Det kan for eksempel være en medarbejder fra Familieretshuset, en børnesagkyndig eller i nogle tilfælde en anden egnet person. Formålet er at sikre, at samværet kan foregå på en måde, der er tryg og forsvarlig for barnet.

Overvåget samvær kan blive relevant i sager, hvor der er bekymring for barnets trivsel eller sikkerhed, men hvor det samtidig vurderes, at barnet fortsat bør have kontakt med samværsforælderen. Det kan for eksempel være ved bekymring for vold, misbrug, psykisk ustabilitet, bortførelse, grænseoverskridende adfærd eller manglende erfaring med at tage sig af barnet.

Det er vigtigt at forstå, at overvåget samvær ikke er en almindelig standardløsning ifølge lovgivningen og juraen. Det er et indgribende vilkår, som kun bør bruges, når det er nødvendigt i den konkrete sag.

Hvad er overvåget samvær?

Overvåget samvær er samvær, hvor der er en form for overvågning, støtte eller tilstedeværelse under samværet. Det kan være meget forskelligt, hvor indgribende overvågningen er.

I nogle sager er der behov for tæt overvågning, hvor en person hele tiden følger med i, hvad der sker mellem barnet og samværsforælderen. I andre sager er der kun behov for, at en neutral person er til stede for at skabe ro omkring kontakten eller hjælpe med afhentning og aflevering.

Overvåget samvær kan blandt andet bruges, hvis:

• barnet ikke har set samværsforælderen i lang tid
• barnet er utrygt ved samvær
• der er bekymring for samværsforælderens omsorgsevne
• der er mistanke om misbrug
• der er bekymring for vold eller trusler
• der er frygt for bortførelse
• der er mistanke om grænseoverskridende adfærd
• samværet skal observeres som led i sagens oplysning
• barnet har brug for støtte til gradvist at genopbygge kontakten

Det afgørende er altid, om overvåget samvær er bedst for barnet.

Hvornår kan der fastsættes overvåget samvær?

Reglen om overvåget samvær findes i § 11 i bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.:

“§ 11. Der kan træffes afgørelse om overvåget samvær, når det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde.

Stk. 2. Forældrene skal ikke betale for overvågningen.

Stk. 3. Det overvågede samvær gennemføres i Familieretshuset, medmindre andet bestemmes i afgørelsen. Familieretshuset kan træffe beslutning om mindre tidsmæssige ændringer af et fastsat overvåget samvær med henblik på at muliggøre gennemførelsen. Familieretshuset kan altid ændre det overvågede samvær efter aftale med forældrene.”

Bestemmelsen viser, at overvåget samvær kan fastsættes, når det er nødvendigt i den konkrete sag. Det er derfor ikke nok, at den ene forælder bare ønsker overvågning, eller at forældrene har et dårligt samarbejde. Der skal være konkrete forhold, som gør overvågning nødvendig.

Det kan for eksempel være, hvis der er behov for at beskytte barnet, støtte kontakten eller få belyst, hvordan barnet og samværsforælderen fungerer sammen.

Hvad siger forældreansvarsvejledningen?

Forældreansvarsvejledningens pkt. 5.2.1 handler om overvåget samvær. Her fremgår det blandt andet:

“Det kan som vilkår for et samvær bestemmes, at samværet skal være overvåget.”

I samme punkt fremgår det også:

“Overvåget samvær skal alene anvendes som et vilkår, når der efter en konkret vurdering ikke er andre muligheder for at fastsætte samvær.”

Og videre:

“Det bør klart fremgå af afgørelsen, hvilke konkrete forhold der gør vilkåret om overvågning nødvendigt.”

Det betyder, at en afgørelse om overvåget samvær skal begrundes. Det skal være tydeligt, hvorfor almindeligt samvær ikke er tilstrækkeligt, og hvorfor overvågning er nødvendig.

Forskellige former for overvåget samvær

Overvåget samvær kan have forskellige former. Forældreansvarsvejledningen beskriver i pkt. 5.2.1 flere nuancer af overvåget samvær.

Det kan blandt andet være:

• beskyttet samvær
• observeret samvær
• støttet samvær
• overværet samvær

Beskyttet samvær er den mest indgribende form. Her er samværet under tæt og konstant overvågning. Det kan være relevant, hvis der er alvorlig bekymring for barnets sikkerhed, hvis samværsforælderen har et misbrug, eller hvis der er frygt for bortførelse.

Observeret samvær bruges typisk, når der er behov for oplysninger om barnets relation til samværsforælderen. Det kan for eksempel være som led i en børnesagkyndig undersøgelse eller som et alternativ til en sådan undersøgelse.

Støttet samvær bruges typisk, når der er behov for hjælp til at få samværet til at fungere. Det kan være relevant, hvis samværsforælderen er uvant med at passe barnet, hvis barnet er meget lille, hvis barnet har særlige behov, eller hvis der er behov for en gradvis tilvænning.

Overværet samvær er ofte mindre indgribende. Her kan der være en udenforstående til stede for at skabe tryghed, hjælpe kontakten i gang eller sikre, at afhentning og aflevering foregår roligt.

Hvem overvåger samværet?

Overvåget samvær gennemføres som udgangspunkt i Familieretshuset, medmindre noget andet bestemmes i afgørelsen. Det følger af § 11, stk. 3, i bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v..

I nogle sager kan overvågningen ske ved en børnesagkyndig. Det kan især være relevant, hvis formålet er at belyse barnets perspektiv, vurdere relationen mellem barnet og samværsforælderen eller indhente oplysninger til brug for en senere afgørelse.

I andre sager kan det være en anden egnet person, der er til stede. Forældreansvarsvejledningen nævner, at overvågningen af hensyn til barnet i videst muligt omfang bør varetages af personer og under forhold, som barnet kender og er trygt ved.

Det afhænger dog altid af formålet med overvågningen og bekymringerne i sagen.

Er overvåget samvær midlertidigt?

Overvåget samvær bør som udgangspunkt ikke vare længere end nødvendigt. Det fremgår af forældreansvarsvejledningens pkt. 5.2.1, at overvågningen ikke bør udstrækkes længere end nødvendigt.

I mange sager vil overvåget samvær derfor være en overgangsordning. Det kan for eksempel bruges til at genetablere kontakt, skabe tryghed eller indhente oplysninger om, hvordan barnet reagerer på samværet.

Efter en periode med overvåget samvær kan der være flere mulige næste skridt:

• almindeligt samvær
• samvær med mindre indgribende vilkår
• gradvis optrapning
• fortsat overvåget samvær i en periode
• afslag på samvær, hvis samvær ikke er bedst for barnet
• yderligere undersøgelse af barnets situation

Det afhænger af, hvordan barnet trives, hvad overvågningen viser, og hvilke oplysninger der i øvrigt er i sagen.

Gælder der erstatningssamvær ved overvåget samvær?

Automatisk erstatningssamvær gælder ikke for overvåget samvær. Det følger af § 9 i bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Det betyder, at et overvåget samvær, der ikke bliver gennemført, ikke automatisk bliver erstattet i den efterfølgende uge efter reglerne om automatisk erstatningssamvær. Hvis der er behov for ændringer eller nyt samvær, må det håndteres konkret.

Få hjælp til overvåget samvær

Overvåget samvær kan være en vigtig løsning, hvis barnet har brug for trygge rammer omkring kontakten med en forælder. Samtidig er det et indgribende vilkår, som kun bør bruges, når det er nødvendigt i den konkrete sag.

Hvis du har brug for hjælp til overvåget samvær, kan du udfylde vores kontaktformular og få juridisk rådgivning om, hvornår overvåget samvær kan være relevant, hvordan du bør argumentere i sagen, og hvilke oplysninger der kan have betydning for vurderingen af barnets bedste.