Når forældre går fra hinanden, skal der ofte tages stilling til, hvor barnet skal bo. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kaldes normalt bopælsforælderen. Mange tror, at bopælsforælderen bestemmer alt om barnet. Sådan er reglerne ikke.

Bopælsforælderen har en række vigtige rettigheder og beslutningsbeføjelser, men rettighederne skal altid forstås i sammenhæng med barnets bedste, barnets ret til begge forældre og eventuel fælles forældremyndighed.

Efter forældreansvarsloven er det afgørende ikke, hvad der er mest praktisk eller mest retfærdigt for forældrene. Det afgørende er, hvad der er bedst for barnet.

Hvad er en bopælsforælder?

Bopælsforælderen er den forælder, som barnet har sin faste bopæl hos, når forældrene ikke bor sammen længere. Barnet kan godt have samvær med den anden forælder i stort omfang, men der vil som udgangspunkt stadig kun være én bopælsforælder, medmindre forældrene har aftalt delt bopæl.

Det følger af forældreansvarslovens § 3, at bopælsforælderen kan træffe beslutninger om overordnede forhold i barnets daglige liv:

“Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være.”

Det betyder, at bopælsforælderen kan træffe beslutninger om visse forhold, selvom forældrene har fælles forældremyndighed. Det betyder dog ikke, at bopælsforælderen kan bestemme alt.

Hvad må bopælsforælderen bestemme?

Bopælsforælderen kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv. Det er især relevant, når forældrene har fælles forældremyndighed, men ikke er enige om alle praktiske forhold.

Forældreansvarsvejledningens pkt. 3.1.1 beskrives bopælsforælderens beslutningsbeføjelser yderligere.

Bopælsforælderen kan som udgangspunkt træffe beslutninger om for eksempel:

• hvor barnet skal have folkeregisteradresse og dermed bopæl, så længe det er i Danmark
• barnets daginstitution
• almindelige forhold i barnets daglige liv

• Fritidsaktiviteter (som ikke er risikobetonede)
• Skolepsykolog
• Børnesagkyndig rådgivning

Beslutningerne skal stadig træffes ud fra barnets interesser og behov. Hvis dette ikke er tilfældet, kan den anden forælder søge om barnets bopæl og dermed blive bopælsforælderen, hvilket i sidste ende træffes af domstolene (familieretten), hvis der er tale om en varig ændring.

Hvad kræver stadig enighed mellem forældrene?

Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, skal de være enige om væsentlige beslutninger om barnet. Bopælsforælderen kan derfor ikke alene træffe alle større beslutninger, selvom barnet bor hos bopælsforælderen.

Det følger af forældreansvarslovens § 3:

“§ 3. Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene.”

Forældreansvarsvejledningens pkt. 3.1.1 forklarer, at væsentlige beslutninger er forhold, der er så indgribende for barnet, at begge forældre skal være enige.

Det kan for eksempel være:

• flytning til udlandet
• barnets religion
• skolevalg
• videreuddannelse
• væsentlig medicinsk behandling
• pas
• navnevalg
• risikobetonede fritidsaktiviteter

Det er derfor vigtigt at skelne mellem bopæl og forældremyndighed. Bopælsforælderen bestemmer mere i hverdagen, men ved fælles forældremyndighed skal begge forældre stadig inddrages i de væsentlige beslutninger.

Du kan læse mere om reglerne for dette i vores artikel om rettighederne ved fælles forældremyndighed.

Kan bopælsforælderen flytte med barnet?

Bopælsforælderen kan som udgangspunkt bestemme, hvor i Danmark barnet skal bo. Det følger direkte af forældreansvarslovens § 3.

Det betyder dog ikke, at bopælsforælderen bare bør flytte uden at tænke på den anden forælder eller barnets samvær. Hvis en flytning får betydning for barnets kontakt til den anden forælder, kan det føre til konflikt om samvær eller bopæl. Hvis bopælsforælderen derfor flytter langt væk, kan den anden forælder overveje, om det vil være mere til barnets bedste at skifte bopæl.

Dette kræver dog, at man anmoder Familieretshuset om ændring af bopælen, som kan træffe midlertidig afgørelse, og derefter vil sagen blive oversendt til familieretten, som kan afsige dom om den varige bopæl. Det vil i den forbindelse være bedst at få juridisk rådgivning. Udfyld kontaktformularen nedenfor for at høre nærmere.

Bopælsforælderen skal varsle flytningen seneste 6 uger før

Efter forældreansvarslovens § 18 gælder der også en varslingspligt:

“§ 18. En forælder, der vil ændre sin eller barnets bopæl til et andet sted her i landet eller i udlandet, skal underrette den anden forælder herom senest 6 uger før flytningen.”

Varslingspligten gælder både ved flytning i Danmark og til udlandet. Hvis bopælsforælderen ikke overholder varslingspligten, kan det få betydning i en senere sag om barnets bopæl eller samvær og i yderste konsekvens forældremyndigheden.

Kan bopælsforælderen flytte til udlandet med barnet?

Nej, ikke uden videre. Der er forskel på at flytte inden for Danmark og at flytte til udlandet.

Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger enighed. Flytning til udlandet er normalt en væsentlig beslutning. Det betyder, at bopælsforælderen som udgangspunkt ikke alene kan beslutte, at barnet skal flytte til udlandet.

Forældreansvarsvejledningens pkt. 3.1.1 nævner blandt andet flytning til udlandet som en væsentlig beslutning:

“Her tænkes navnlig på spørgsmålet om barnets flytning til udlandet, herunder udrejse til Grønland og Færøerne.”

Hvis forældrene ikke kan blive enige, kan spørgsmålet om barnets bopæl blive indbragt for Familieretshuset og familieretten.

Hvad hvis forældrene er uenige om barnets bopæl?

Hvis forældrene har fælles forældremyndighed og ikke kan blive enige om, hvor barnet skal bo, kan der træffes afgørelse om barnets bopæl.

Det følger af forældreansvarslovens § 17:

“§ 17. Har forældre fælles forældremyndighed, og er de ikke enige om, hos hvem af dem barnet skal have bopæl, kan der træffes afgørelse herom.”

Forældreansvarsvejledningens pkt. 4.2 beskriver, at afgørelsen skal træffes ud fra en konkret og individuel vurdering af, hvad der er bedst for barnet.

Ved vurderingen kan der blandt andet lægges vægt på:

• barnets tilknytning til hver forælder
• barnets behov for ro og stabilitet
• barnets skole, institution og hverdag
• risikoen for miljøskift
• barnets egne synspunkter
• forældrenes evne til at samarbejde
• om en forælder uden rimelig grund hindrer kontakten til den anden forælder (det vil sige samværschikane)

Bopælsforælderen har derfor ikke en ubetinget ret til at bevare barnets bopæl, hvis sagen kommer for Familieretshuset og familieretten. Afgørelsen skal altid træffes ud fra barnets bedste.

Må bopælsforælderen begrænse samvær?

Bopælsforælderen må ikke bare begrænse eller stoppe samvær, fordi forældrene er uenige. Barnet har som udgangspunkt ret til samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos.

Det følger af forældreansvarslovens § 19:

” § 19. Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos.

Stk. 2. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og for transporten af barnet i forbindelse med samvær.”

Det betyder, at bopælsforælderen som udgangspunkt skal medvirke til, at samværet fungerer. Hvis der er alvorlige bekymringer for barnet, skal bopælsforælderen søge hjælp hos Familieretshuset. Men bopælsforælderen bør ikke på egen hånd ændre eller stoppe en fast samværsordning uden grundlag.

Hvad bestemmer bopælsforælderen ikke?

Bopælsforælderen har ikke ret til at bestemme alt om barnet. Hvis der er fælles forældremyndighed, skal væsentlige beslutninger træffes i fællesskab. Bopælsforælderen kan heller ikke bruge bopælen til at afskære den anden forælder fra barnet.

Bopælsforælderen bestemmer derfor som udgangspunkt ikke alene:

• om barnet skal flytte til udlandet
• om barnet skal have pas
• væsentlige lægelige indgreb
• barnets navn
• barnets religion
• skolevalg
• om samvær skal stoppes
• om den anden forælder må få oplysninger om barnet

Rettighederne som bopælsforælder skal derfor bruges med barnets behov som centrum. Jo bedre bopælsforælderen støtter barnets relation til begge forældre, desto bedre står barnet normalt også i hverdagen.

Få hjælp til bopælsforælderens rettigheder

Reglerne om bopælsforælderens rettigheder kan være svære at forstå, især hvis der samtidig er uenighed om samvær, forældremyndighed eller flytning. Bopælsforælderen har vigtige beslutningsbeføjelser, men rettighederne er ikke ubegrænsede.

Hvis du har brug for hjælp til bopælsforælderens rettigheder, kan du udfylde vores kontaktformular og få juridisk rådgivning om dine muligheder, dine pligter og den løsning, der bedst tager hensyn til dit barns situation.