Familiemægling er et tilbud i Familieretshuset til forældre, der er uenige om deres barn. Det kan for eksempel være uenighed om samvær, barnets bopæl eller forældremyndighed.

Formålet med familiemægling er ikke at finde en vinder og en taber. Formålet er at hjælpe forældrene med at finde løsninger, der fungerer i barnets hverdag. Det kan være en aftale om samvær, en bedre måde at kommunikere på eller en midlertidig løsning, som forældrene kan prøve af.

Familiemægling kan være en god mulighed, hvis forældrene stadig har en chance for at finde en løsning sammen, men har brug for hjælp til at tale om konflikten på en mere rolig og struktureret måde.

Vil du først have overblik over sagens mulige vej fra start til næste skridt, kan du læse vores guide til processen i Familieretshuset.

Hvad er familiemægling?

Familiemægling er et møde i Familieretshuset, hvor forældrene taler med minimum en børnesagkyndig rådgiver. Rådgiveren styrer samtalen og hjælper forældrene med at få talt om det, de er uenige om.

Det kan for eksempel handle om:

• hvor meget samvær barnet skal have
• hvordan afleveringer og hentninger skal foregå
• om barnet skal have overnatning
• hvordan ferier og helligdage skal fordeles
• hvordan forældrene kommunikerer
• hvordan barnet bedst støttes efter bruddet
• hvordan konflikter kan dæmpes
• om der skal laves en midlertidig aftale

Rådgiveren er ikke dommer og træffer ikke afgørelse på mødet. Rådgiverens rolle er at hjælpe forældrene med at tale om barnets behov og se, om der kan findes en løsning.

Hvordan foregår familiemægling?

Familiemægling foregår normalt ved, at begge forældre møder op hos Familieretshuset.

Til mødet deltager i hvert fald en børnesagkyndig rådgiver fra Familieretshuset. Rådgiveren har viden om børn, brud i familien, konflikter, kommunikation og barnets reaktioner på forældrenes uenighed.

Mødet varer typisk op til to timer. Tiden bruges på at tale om barnets situation, forældrenes uenigheder og mulige løsninger. Undervejs kan Familieretshuset skrive et kort notat om det, der bliver talt om. Hvis forældrene bliver enige om en aftale, kan Familieretshuset hjælpe med at skrive aftalen ned.

Skal man møde op?

Hvis du bliver indkaldt til familiemægling som led i en sag i Familieretshuset, skal du som udgangspunkt møde op.

Hvis kun den ene forælder møder, kan Familieretshuset tale om, hvordan sagen skal gå videre. Hvis den forælder, der har startet sagen, ikke møder op, kan sagen som udgangspunkt blive lukket.

Det er derfor vigtigt at tage mødeindkaldelsen alvorligt. Hvis du ikke kan komme, bør du kontakte Familieretshuset hurtigst muligt.

Familiemægling og konfliktmægling

Ordene familiemægling og konfliktmægling bruges nogle gange lidt forskelligt.

Familiemægling bruges ofte om det møde, Familieretshuset tilbyder, når der allerede er oprettet en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær. Her er formålet at se, om forældrene kan finde en løsning i sagen.

Konfliktmægling kan også være et selvstændigt tilbud, som forældre kan søge om, selvom de ikke har en sag i Familieretshuset. Det kan være relevant, hvis forældrene ønsker hjælp til at håndtere konflikter og forbedre samarbejdet om barnet, uden at der nødvendigvis skal træffes en afgørelse.

I begge tilfælde er målet at hjælpe forældrene med at tale bedre sammen og finde løsninger, der er gode for barnet.

Hvad kan man lave aftale om?

Forældrene kan i familiemægling lave aftaler om mange praktiske og juridiske spørgsmål.

Det kan for eksempel være aftaler om:

• fast samvær
• midlertidigt samvær
• optrapning af samvær
• feriesamvær
• højtider
• transport
• aflevering og afhentning
• telefon- eller videokontakt
• bopæl
• delt bopæl
• kommunikation mellem forældrene
• hvordan konflikter håndteres fremover

En aftale bør være så konkret som muligt. Det er ofte bedre at skrive præcist, hvornår barnet hentes og afleveres, end blot at skrive, at forældrene “aftaler det løbende”. Jo mere konflikt der er, desto vigtigere er det med tydelige aftaler.

Er en aftale fra familiemægling bindende?

Hvis forældrene indgår en aftale, kan den have stor praktisk betydning. Om aftalen er juridisk bindende og kan fuldbyrdes, afhænger af hvordan den er formuleret, og hvad den handler om.

En aftale om samvær kan i nogle tilfælde danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse, hvis den er skriftlig og udtrykkeligt angiver, at den kan fuldbyrdes. Hvis en aftale skal kunne håndhæves, bør man derfor være opmærksom på formuleringen.

Hvis der er tvivl om aftalens betydning, kan det være en god idé at få juridisk rådgivning, før man skriver under.

Hvad sker der, hvis man ikke bliver enige?

Hvis forældrene ikke bliver enige under familiemæglingen, betyder det ikke, at sagen stopper. Familieretshuset kan hjælpe sagen videre.

Det kan for eksempel ske ved, at sagen sendes videre til en jurist i Familieretshuset. I nogle sager kan Familieretshuset selv træffe afgørelse, for eksempel om samvær. Det gælder typisk sager, hvor der ikke er meget alvorlige konflikter eller komplekse problemstillinger.

Andre sager skal videre til familieretten. Det gælder blandt andet mere svære eller konfliktfyldte sager om forældremyndighed, bopæl eller samvær. I familieretten er det retten, der træffer den endelige afgørelse.

Hvis sagen er for svær til familiemægling

Familiemægling er ikke altid den rigtige løsning. Hvis der er alvorlige problemer i familien, kan der være behov for en anden behandling af sagen.

Det kan for eksempel være, hvis der er:

• vold
• misbrug
• alvorlig psykisk sygdom
• stærkt konfliktniveau
• bekymringer for barnets sikkerhed
• langvarigt kontaktbrud
• mistanke om forældrefremmedgørelse
• meget komplekse oplysninger om barnet

I sådanne situationer kan Familieretshuset vurdere, at der er behov for familieretlig udredning eller anden sagsoplysning. Det kan også være, at sagen skal sendes videre til familieretten.

Familiemægling bør ikke bruges til at presse en forælder til en aftale, hvis der er reelle bekymringer for barnets trivsel eller sikkerhed.

Kan man have advokat eller bisidder med?

Det er som udgangspunkt muligt at have en bisidder eller advokat med til møder i Familieretshuset.

Mægling bygger på, at forældrene selv taler sammen og forsøger at finde en løsning. Hvis en advokat eller bisidder overtager samtalen, kan det gøre mæglingen mindre effektiv.

En god advokat kan dog være en hjælp før og efter mødet. Advokaten kan for eksempel hjælpe med at forberede dig, forklare reglerne, gennemgå et forslag til aftale og vurdere, om en aftale er god og klar nok. Hvis du føler dig mest tryg ved at have en advokat med, som bare byder ind, hvis du glemmer noget eller lignende, vil du være velkommen til at tage en advokat med.

Læs mere i vores artikel om advokat til Familieretshuset.

Hvordan forbereder man sig?

Det er en god idé at forberede sig grundigt før familiemægling. Mødet handler ikke kun om, hvad du selv ønsker, men om hvad der er bedst for barnet.

Du kan for eksempel overveje:

• hvad barnet har brug for lige nu
• hvad der fungerer i den nuværende ordning
• hvad der ikke fungerer
• hvilke konkrete løsninger du kan foreslå
• hvilke punkter du kan være fleksibel på
• hvilke bekymringer der skal siges tydeligt
• hvordan du kan tale roligt og konkret
• hvordan barnet kan skånes for konflikten

Det kan også være en god idé at skrive dine vigtigste punkter ned. På den måde er det lettere at huske dem under mødet.

Få hjælp til familiemægling

Familiemægling kan være en god mulighed, hvis I som forældre er uenige om samvær, bopæl eller forældremyndighed, men stadig har mulighed for at finde en løsning sammen. Mæglingen kan hjælpe jer med at lave klare aftaler, dæmpe konflikter og holde fokus på barnets behov.

Hvis du har brug for hjælp til familiemægling, kan du udfylde vores kontaktformular og få juridisk rådgivning om, hvordan du bør forberede dig, hvad du kan aftale, og hvad du skal være opmærksom på, før du indgår en aftale i Familieretshuset.