Når en samværsforælder flytter langt væk, kan det få stor betydning for barnets samvær. En samværsordning, der fungerede, da forældrene boede tæt på hinanden, kan blive svær eller umulig at gennemføre, hvis der pludselig er lang transporttid, dyre rejseudgifter eller behov for overnatning.
Det betyder ikke, at samværsforælderen mister retten til samvær. Efter forældreansvarsloven er udgangspunktet stadig, at barnet har ret til kontakt med den forælder, som barnet ikke bor hos. Men samværet kan være nødvendigt at ændre, hvis afstanden mellem forældrenes bopæle bliver væsentligt større.
Det afgørende er altid, hvad der er bedst for barnet. En lang flytning kan derfor føre til mere samlet feriesamvær, færre hverdagsbesøg, ændret weekendsamvær, mere digital kontakt eller nye aftaler om transport.
Skal samværsforælderen varsle flytning?
Ja. Varslingspligten gælder ikke kun for bopælsforælderen. Den gælder også, hvis samværsforælderen flytter sin egen bopæl.
Det følger af forældreansvarslovens § 18:
“§ 18. En forælder, der vil ændre sin eller barnets bopæl til et andet sted her i landet eller i udlandet, skal underrette den anden forælder herom senest 6 uger før flytningen.”
Det betyder, at samværsforælderen som udgangspunkt skal give den anden forælder besked senest 6 uger før flytningen. Varslingen skal ske mellem forældrene og ikke gennem Familieretshuset.
Varslingen giver forældrene mulighed for at tale om, hvordan samværet skal fungere efter flytningen. Hvis den nuværende samværsordning ikke længere kan gennemføres, bør forældrene forsøge at finde en ny løsning, før flytningen skaber konflikt for barnet.
Hvad hvis samværet ikke længere kan fungere?
Hvis samværsforælderen flytter langt væk, kan en eksisterende samværsordning blive praktisk vanskelig. Det gælder især, hvis samværet tidligere byggede på korte hverdagsbesøg, afhentning i institution eller skole, eller weekendordninger med kort transporttid.
Det kan for eksempel være nødvendigt at ændre samværet, hvis:
- transporttiden bliver for lang for barnet
- hverdagsamvær ikke længere er realistisk
- barnet skal bruge meget tid i bil, tog eller fly
- samværet kolliderer med skole, institution eller fritidsaktiviteter
- barnet bliver træt eller utrygt ved lange rejser
- samværsforælderen ikke længere kan hente eller aflevere som før
- transportudgifterne bliver meget høje
- der er behov for mere feriesamvær i stedet for løbende hverdagsamvær
Hvis forældrene ikke kan blive enige om en ny ordning, kan der anmodes om ændring af samværet via Familieretshuset.
Barnets ret til kontakt med begge forældre
Selvom samværsforælderen flytter langt væk, har barnet som udgangspunkt stadig ret til kontakt. Det følger af forældreansvarslovens § 19:
“§ 19. Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos.
Stk. 2. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og for transporten af barnet i forbindelse med samvær.
Bestemmelsen viser, at begge forældre har ansvar for, at samværet kan fungere. Det gælder også, når afstanden bliver større. Men ansvaret betyder ikke, at barnet skal udsættes for en ordning, der er for belastende.
Der skal findes en løsning, som både bevarer kontakten til samværsforælderen og tager hensyn til barnets alder, skole, daginstitution, fritidsliv, søvn og behov for stabilitet.
Hvem skal stå for transporten?
Transport bliver ofte det største problem, når samværsforælderen flytter langt væk. Udgangspunktet er, at forældrene har et fælles ansvar for transporten i forbindelse med samvær. Det fremgår af § 19, stk. 2, i forældreansvarsloven, som er citeret ovenfor.
Derudover fremgår det af bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 12:
“§ 12. Forældrene har selv ansvar for at tilrettelægge transporten af barnet i forbindelse med samvær.
Stk. 2. Der kan efter anmodning i helt særlige tilfælde fastsættes vilkår om fordelingen af forældrenes ansvar for transporten.”
Det betyder, at forældrene som udgangspunkt selv skal aftale, hvordan barnet kommer frem og tilbage. Det kan for eksempel være, at samværsforælderen henter barnet ved samværets start, og bopælsforælderen henter barnet efter samværet. Det kan også være, at forældrene mødes på halvvejen, ved en station eller i en lufthavn.
Hvis afstanden er meget stor, og transporten bliver urimeligt belastende for den ene forælder eller for barnet, kan der i helt særlige tilfælde fastsættes vilkår om transporten.
Forældreansvarsvejledningen beskriver i pkt. 5.3, at muligheden for at fravige det fælles ansvar for transporten skal administreres restriktivt. Her fremgår det blandt andet:
“Muligheden for at fastsætte vilkår om fordelingen af forældrenes ansvar for transporten i forbindelse med samvær og dermed fravige forældrenes fælles ansvar for transporten skal administreres meget restriktivt.”
Det er derfor ikke sikkert, at samværsforælderen alene skal betale eller stå for al transport, selvom det er samværsforælderen, der er flyttet. Men flytningen kan indgå i den samlede vurdering af, hvad der er rimeligt og bedst for barnet.
Kan samværet ændres til feriesamvær?
Ja. Hvis samværsforælderen flytter langt væk, kan det være mere hensigtsmæssigt med længere, men færre samværsperioder. Det kan for eksempel være, at almindeligt hverdagsamvær erstattes af mere feriesamvær.
Det kan være relevant med en ordning, hvor barnet har:
- længere weekendsamvær
- færre, men mere sammenhængende samvær
- ekstra samvær i skoleferier
- digital kontakt mellem de fysiske samvær
For mindre børn kan lange perioder væk fra bopælsforælderen dog være vanskelige. For større børn kan skole, venner og fritidsaktiviteter også få stor betydning. Derfor afhænger løsningen af barnets alder og konkrete behov.
Kan der fastsættes anden kontakt?
Hvis fysisk samvær bliver sjældnere på grund af afstanden, kan anden kontakt få større betydning. Det kan være telefon, videoopkald (fx FaceTime), beskeder, billeder eller anden elektronisk kontakt. D
Reglen findes i forældreansvarslovens § 22:
“§ 22. I særlige tilfælde kan der træffes bestemmelse om anden kontakt med barnet i form af telefonsamtaler, brevveksling, elektronisk post, fotografier el. lign.”
Anden kontakt kan ikke altid erstatte fysisk samvær. Men ved stor afstand kan det være en vigtig måde at bevare relationen på mellem samværene. Det kan især være relevant, hvis samværsforælderen flytter til en anden landsdel eller til udlandet. Derudover vil det også oftest alene være relevant, hvis barnet har nået børnehavealderen eller ældre.
Forældreansvarsvejledningen nævner også, at hvis samværsforælderen bor i udlandet, og der kun er mulighed for samvær i ferier, kan telefonisk eller skriftlig kontakt være et middel til at bevare forbindelsen mellem barnet og samværsforælderen.
Kan flytningen få betydning for selve samværets omfang?
Ja. En lang flytning kan få stor betydning for samværets omfang. Forældreansvarsvejledningen nævner i pkt. 5.1, at der ved vurderingen af samværets omfang blandt andet kan lægges vægt på:
“Afstanden mellem forældrenes bopæle.”
Det betyder, at afstanden mellem forældrene ikke kun er et praktisk problem. Den kan også være et juridisk relevant moment, når Familieretshuset eller familieretten skal vurdere, hvilken samværsordning der er bedst for barnet.
En lang flytning kan derfor føre til, at samværet ændres fra en ordning med hyppige korte samvær til en ordning med færre og længere samvær. Det kan også føre til, at der fastsættes mere præcise regler om afhentning, aflevering, transport og digital kontakt.
Kan en ændringsanmodning afvises?
Hvis en forælder beder om ændring af samvær, kan Familieretshuset i nogle tilfælde afvise sagen, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt. En lang flytning vil dog ofte være et forhold, der bør vurderes nærmere, fordi den kan ændre de praktiske rammer for samværet.
Reglen findes i forældreansvarslovens § 39:
“§ 39. En anmodning om ændring af forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt kan afvises, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt. Dette gælder dog ikke anmodninger om ændring af forældremyndighed efter § 14, stk. 2.”
Hvis samværsforælderen er flyttet langt væk, kan det derfor være vigtigt at forklare konkret, hvorfor den nuværende samværsordning ikke længere fungerer. Det er sjældent nok bare at skrive, at afstanden er blevet større. Det bør beskrives, hvordan flytningen påvirker barnet og samværet.
Få hjælp til samværsforælder der flytter langt væk
Når en samværsforælder flytter langt væk, kan det skabe store praktiske og juridiske udfordringer. Samværet skal måske ændres, transporten skal tilrettelægges anderledes, og der kan være behov for mere feriesamvær eller anden kontakt.
Hvis du har brug for hjælp til en sag, hvor samværsforælderen flytter langt væk, kan du udfylde vores kontaktformular og få juridisk rådgivning om, hvordan samværet kan ændres, hvordan transporten bør håndteres, og hvilke oplysninger der er vigtige i din konkrete situation.
