En bisidder er en person, der tager med til et møde for at støtte dig. Det kan for eksempel være en ven, et familiemedlem, en socialrådgiver, en advokat/jurist eller en anden person, du har tillid til.

Reglerne om bisidder er særligt vigtige i sager ved kommunen og Familieretshuset, fordi møderne kan handle om meget personlige forhold. Det kan for eksempel være sager om børn, samvær, bopæl, forældremyndighed, støtte til familien, underretninger, børnefaglige undersøgelser eller anbringelse.

Udgangspunktet er, at du som part i en sag har ret til at tage en bisidder med. Børn og unge har også selv ret til en bisidder i deres egne sager.

Hvad er en bisidder?

En bisidder er en støtteperson, der deltager sammen med dig. Bisidderen kan hjælpe dig med at forstå mødet, huske hvad der bliver sagt, stille spørgsmål og tale med dig før og efter mødet.

En bisidder kan for eksempel hjælpe med at:

• skabe tryghed under mødet
• tage noter
• minde dig om vigtige spørgsmål
• hjælpe dig med at forstå det, myndigheden siger
• tale mødet igennem bagefter
• støtte dig, hvis du bliver presset eller usikker

En bisidder er ikke det samme som en partsrepræsentant. En partsrepræsentant kan handle på dine vegne, da partsrepræsentant kan udøve dine beføjelser for dig, mens en bisidder som udgangspunkt deltager sammen med dig som støtte, men uden at udøve nogle af dine beføjelser.

Retten til bisidder efter forvaltningsloven

Den almindelige regel om bisidder og partsrepræsentation findes i forvaltningslovens § 8:

“§ 8. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.”

Reglen betyder, at du som part i en sag som udgangspunkt kan tage en bisidder med. Det gælder både i kommunen og i Familieretshuset, når der behandles en sag, hvor der skal træffes afgørelse.

Bisidder i sager ved kommunen

I kommunale sager har du som udgangspunkt ret til at tage en bisidder med til møder. Det kan for eksempel være i sager om støtte til børn og familier, handicap, skolefravær, underretninger eller sociale indsatser.

Kommunen må normalt ikke afvise din bisidder, bare fordi kommunen synes, det er besværligt, eller fordi bisidderen stiller spørgsmål. Hvis kommunen vil begrænse eller afvise en bisidder, kræver det en konkret vurdering og tungtvejende grunde.

Folketingets Ombudsmand beskriver, at retten til at lade sig bistå er et almindeligt forvaltningsretligt princip, og at myndigheder ikke må begrænse adgangen uden en konkret vurdering.

Det kan dog i særlige tilfælde være muligt at afvise eller begrænse en bisidder. Det kan for eksempel være, hvis bisidderens tilstedeværelse skader sagens oplysning, krænker andre personers rettigheder eller gør det umuligt at gennemføre mødet forsvarligt.

Bisidder i Familieretshuset

I Familieretshuset kan du også tage en bisidder med til møder. Familieretshuset beskriver selv, at du gerne må tage en ven, et familiemedlem eller en anden person med til mødet. Det kaldes en bisidder.

Hvis mødet er led i en sag om samvær, bopæl eller forældremyndighed, kan du også få overblik over processen i Familieretshuset.

Du kan også tage en advokat med. Hvis advokaten skal tale på dine vegne og repræsentere dig i sagen, er advokaten ikke kun bisidder, men også partsrepræsentant.

Familieretshuset anbefaler, at du fortæller den anden forælder, hvis du tager en bisidder eller advokat med til mødet. Det kan være med til at undgå overraskelser og konflikt på selve mødedagen.

Hvis mødet holdes som videomøde, skal du selv sørge for at videresende linket til din bisidder, hvis bisidderen skal deltage.

Eksempler hvor myndigheder afviser en bisidder

Folketingets Ombudsmand har flere gange taget stilling til situationer, hvor en myndighed har forsøgt at begrænse en borgers mulighed for at bruge en bisidder eller partsrepræsentant. Praksis viser, at myndigheder skal være meget forsigtige med at afskære en borger fra at få hjælp af andre.

I FOB 1992.347 undersøgte en kommune en mistanke om, at et fireårigt barn var blevet udsat for seksuelt misbrug. Efter et møde med kommunen fik forældrene en skriftlig tilbagemelding med en opfordring til ikke at tale med andre om det, de havde læst og talt om. Ombudsmanden mente, at forældrene kunne opfatte opfordringen som et forbud mod at kontakte udenforstående. Da forældrene samtidig kunne have haft behov for at lade sig bistå af andre, fandt Ombudsmanden, at kommunens tilkendegivelse krænkede princippet i forvaltningslovens § 8.

Sagen er særlig relevant i kommunale børnesager. Den viser, at en kommune ikke må formulere sig på en måde, der reelt afskærer forældre fra at tale med en rådgiver, advokat, bisidder eller anden person, der kan hjælpe dem med at varetage deres interesser i sagen.

Ombudsmanden har også behandlet andre sager, hvor myndigheder forsøgte at begrænse adgangen til bisidder. I FOB 1997.299 blev en patient indkaldt til en lægeundersøgelse og fik at vide, at patienten kun kunne ledsages af ægtefælle, barn eller en anden nærtstående. En anden selvvalgt bisidder blev afvist. Ombudsmanden udtalte, at retten til at lade sig bistå af andre ikke kun gælder i afgørelsessager, men også i videre omfang som et almindeligt forvaltningsretligt princip. En patient har derfor som udgangspunkt ret til selv at vælge, hvem der skal bistå ved en undersøgelse.

I FOB 2000.229 ønskede en sognepræst at tage en advokat med som bisidder til en tjenstlig samtale med sin biskop. Det blev afslået med den begrundelse, at der ikke var tale om en sag, hvor præsten var part. Ombudsmanden udtalte, at sagen ikke var direkte omfattet af forvaltningslovens § 8, men at den almindelige grundsætning om partsrepræsentation alligevel gjaldt. Ombudsmanden fandt ikke, at der var omstændigheder, som kunne begrunde afslaget.

I FOB 2002.480 ønskede en gymnasieelev at have sin far med som bisidder, da eleven skulle modtage og kvittere for et varsel i forbindelse med forsømmelser. Rektor imødekom ikke ønsket. Ombudsmanden udtalte, at retten til repræsentation og bistand også må vurderes ud fra almindelige ulovbestemte principper, hvis der ikke klart er tale om en afgørelsessag. Sagen viser, at en myndighed ikke bare kan afvise en bisidder med henvisning til, at mødet ikke er en “rigtig” afgørelsessag.

Der findes dog situationer, hvor en myndighed kan begrænse en bisidders deltagelse. Det kræver en konkret vurdering og tungtvejende grunde. Det kan for eksempel være, hvis bisidderen forstyrrer mødet, hvis der er hensyn til andre private personer, hvis antallet af bisiddere gør mødet umuligt at gennemføre, eller hvis bisidderen ikke varetager den pågældendes interesser.

For børn og unge i kommunale børnesager gælder der særlige regler. Efter barnets lov § 6 kan myndigheden i særlige tilfælde tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets eller den unges. Myndigheden kan også udelukke bisidderen helt eller delvist fra et møde, hvis det er nødvendigt for at få barnets eller den unges uforbeholdne mening frem.

Eksempler på berettiget afvisning af bisidder

Det er sjældent, at en myndighed berettiget kan afskære en borger fra at bruge en bisidder. Udgangspunktet er, at borgeren har ret til at lade sig bistå af andre. Men retten er ikke absolut.

Et eksempel findes i FOU 2006.644. Sagen handlede om to unge stofmisbrugere, der var i behandling på et behandlingscenter. De havde to partsrepræsentanter, som også deltog som bisiddere under behandlingssamtalerne. Behandlingscentret vurderede efter et konkret forløb, at bisiddernes tilstedeværelse gjorde det umuligt at opbygge tillid til de unge og gennemføre en reel behandling. Samtalerne kom i høj grad til at handle om bisiddernes kritik af behandlingen, navnlig metadonudleveringen, i stedet for de unges behandling.

Ombudsmanden kritiserede ikke, at behandlingscentret afskar bisidderne fra at deltage i de almindelige behandlingssamtaler. Ombudsmanden lagde vægt på, at der var foretaget en konkret vurdering, at relevante hensyn var inddraget, og at begrænsningen var afgrænset. Bisidderne blev ikke afskåret fra alle møder. De kunne fortsat deltage i møder om egentlige behandlingsændringer og afgørelser, for eksempel afslag på døgnophold eller ændringer i behandlingen.

Sagen viser, at en myndighed i særlige tilfælde kan begrænse en bisidders deltagelse, hvis bisidderen konkret hindrer formålet med mødet eller skader sagens behandling. Det er dog ikke nok, at bisidderen er kritisk, stiller mange spørgsmål eller gør mødet mere besværligt for myndigheden. Der skal være tungtvejende grunde.

Folketingets Ombudsmand beskriver generelt, at forvaltningslovens § 8, stk. 2, kun kan bruges i ganske særlige tilfælde. Myndigheden skal foretage en konkret afvejning mellem borgerens interesse i at have bistand og de hensyn, der taler for at begrænse bisidderens deltagelse. Det kan for eksempel være hensyn til ro og orden, sagens behandling, andre parter eller situationer, hvor bisidderen er uegnet eller ligefrem kan skade borgerens egne interesser.

I sager om børn og unge efter barnets lov findes der også særlige regler. Her kan kommunen i særlige tilfælde tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets eller den unges. Det kan for eksempel være relevant, hvis bisidderen reelt er valgt af forældrene i strid med barnets interesser, eller hvis bisidderens tilstedeværelse betyder, at barnets egen mening ikke kommer frit frem.

Hvad må en bisidder sige til mødet?

En bisidder er først og fremmest med som støtte. Det betyder ikke, at bisidderen aldrig må sige noget, men bisidderen skal normalt ikke overtage mødet eller tale på dine vegne, medmindre myndigheden accepterer det.

En god bisidder kan for eksempel:

• hjælpe dig med at få stillet dine spørgsmål
• bede om en pause
• minde dig om noget vigtigt
• hjælpe med at få præciseret, hvad der bliver sagt
• tage noter
• støtte dig, hvis mødet bliver svært

Hvis du ønsker, at en anden person skal føre sagen for dig, skrive til myndigheden på dine vegne eller modtage post i sagen, bør du overveje en egentlig partsrepræsentant. Det kræver ofte en fuldmagt.

Bisidder eller partsrepræsentant/advokat?

Der er forskel på en bisidder og en partsrepræsentant.

En bisidder deltager typisk sammen med dig. Bisidderen støtter dig, lytter, tager noter og hjælper dig under mødet.

En partsrepræsentant kan derimod handle på dine vegne. Det kan for eksempel være en advokat, en rådgiver eller en anden person, du har givet fuldmagt. Hvis du har en partsrepræsentant, vil myndigheden som udgangspunkt kommunikere med partsrepræsentanten om sagen.

Folketingets Ombudsmand beskriver, at en partsrepræsentant som udgangspunkt får de rettigheder, som parten har efter forvaltningsloven, mens en bisidder ikke uden videre får de samme rettigheder.

Det betyder, at hvis du kun tager en bisidder med til mødet, får bisidderen ikke automatisk ret til aktindsigt, post fra myndigheden eller adgang til at træffe beslutninger på dine vegne.

Gratis bisidder fra Børns Vilkår

Børns Vilkår tilbyder gratis bisiddere til børn og unge, der har en sag i kommunen eller Familieretshuset. Børns Vilkår beskriver, at børn fra børnehavealderen og frem til deres 18-års fødselsdag kan få en gratis bisidder, hvis de har en sag i kommunen eller Familieretshuset. Det gælder også unge fra 18 til 23 år, hvis de får ungestøtte fra kommunen.

En bisidder fra Børns Vilkår kan hjælpe barnet med at forstå mødet, forberede sig, få sagt det vigtige og føle sig mere tryg.

Det er vigtigt, at barnet selv ønsker bisidderen. Børns Vilkår beskriver, at bisidderen er barnets talerør — ikke forældrenes eller andre voksnes.

Læs mere om gratis bisidder fra Børns Vilkår her.

Gode råd før mødet

Hvis du vil tage en bisidder med, er det en god idé at forberede det på forhånd.

Du kan for eksempel:

• give myndigheden besked om, hvem du tager med
• aftale med bisidderen, hvad bisidderen skal hjælpe med
• skrive dine vigtigste spørgsmål ned
• bede bisidderen tage noter
• aftale et tegn, hvis du har brug for en pause
• tale mødet igennem bagefter
• overveje fuldmagt, hvis bisidderen skal repræsentere dig

I sager om børn er det vigtigt, at bisidderen ikke øger konflikten. En god bisidder hjælper med at skabe ro, overblik og klarhed.

Få hjælp til bisidder regler

Reglerne om bisidder kan have stor betydning i sager ved kommunen og Familieretshuset. En bisidder kan skabe tryghed, hjælpe dig med at forstå sagen og sikre, at vigtige oplysninger ikke bliver glemt. Børn og unge har også selv ret til bisidder i deres egne sager.

Hvis du har brug for hjælp til din sag ved kommunen eller Familieretshuset, kan du udfylde vores kontaktformular og få juridisk rådgivning om din sag ved kommunen eller Familieretshuset.