Forældrefremmedgørelse er et begreb, der bruges i familieretlige sager, hvor et barn over tid tager kraftigt afstand fra den ene forælder, uden at barnets reaktion alene kan forklares med barnets egne oplevelser med den forælder. Det kan for eksempel være, hvis barnet afviser kontakt, udtrykker stærkt had, frygt eller vrede mod en forælder, eller ikke vil på samvær.

Begrebet er vigtigt, fordi barnet som udgangspunkt har ret til kontakt med begge forældre. Samtidig er det vigtigt at være forsigtig. Ikke alle tilfælde, hvor et barn ikke vil se en forælder, skyldes forældrefremmedgørelse. Barnets reaktion kan også skyldes reelle bekymringer, utryghed, vold, svigt, misbrug, konflikter i familien eller barnets egne oplevelser.

Det afgørende er derfor altid, at barnets situation undersøges konkret og grundigt.

Hvad betyder forældrefremmedgørelse?

Familieretshuset anvender en forståelse af forældrefremmedgørelse, hvor fokus er på barnets adfærd. Det handler om situationer, hvor barnet konsekvent og over længere tid udtrykker stærke negative følelser over for den ene forælder, uden at det stemmer med barnets faktiske erfaringer med den forælder.

Det kan for eksempel vise sig ved, at barnet:

• nægter at tale med den ene forælder
• ikke vil på samvær
• gentager meget negative udsagn om forælderen
• virker påvirket af den anden forælders holdning
• afviser gode minder eller tidligere tæt kontakt
• bliver vred eller bange ved tanken om kontakt
• ikke kan forklare afvisningen på en måde, der passer med tidligere erfaringer

Det betyder dog ikke, at man automatisk kan konkludere, at der er tale om forældrefremmedgørelse. Familieretshuset understreger, at kontaktbrud ofte har komplekse årsager, og at man skal se bredt på hele barnets situation.

Barnets ret til begge forældre

Udgangspunktet i forældreansvarsloven er, at barnet har ret til samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos.

Det følger af forældreansvarslovens § 19:

“§ 19. Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos.

Stk. 2. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og for transporten af barnet i forbindelse med samvær.

Bestemmelsen betyder, at begge forældre har et ansvar for, at barnet kan bevare kontakten med den forælder, barnet ikke bor hos. Hvis en forælder uden god grund modarbejder barnets kontakt til den anden forælder, kan det få betydning i en sag om samvær, bopæl eller forældremyndighed.

Forældrefremmedgørelse i loven

Ved lov nr. 1688 af 30. december 2024 blev der indsat en ny bestemmelse i forældreansvarslovens § 4 om samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse.

Bestemmelsen lyder:

“Stk. 2. Familieretshuset og familieretten skal ved vurderingen af barnets bedste, jf. stk. 1, endvidere inddrage hensynet til barnets ret til begge forældre og i den forbindelse samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, som er kommet til udtryk ved barnets adfærd. Samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, tillægges konsekvenser, hvis dette er til barnets bedste.”

Det betyder, at Familieretshuset og familieretten skal inddrage samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, når de vurderer, hvad der er bedst for barnet.

Det betyder dog ikke, at en påstand om forældrefremmedgørelse automatisk fører til en bestemt afgørelse. Det skal stadig vurderes konkret, og konsekvenser kan kun tillægges, hvis det er bedst for barnet.

Hvad kan være tegn på forældrefremmedgørelse?

Forældrefremmedgørelse kan komme til udtryk på mange måder. Det kan være direkte, men det kan også være mere indirekte.

Mulige tegn kan være, at den ene forælder:

• taler nedsættende om den anden forælder foran barnet
• siger, at den anden forælder ikke elsker barnet
• giver barnet skyldfølelse over at ville se den anden forælder
• gør samvær besværligt eller konfliktfyldt
• aflyser samvær uden reel grund
• undlader at give beskeder videre
• forsøger at skabe frygt for den anden forælder
• inddrager barnet i voksenkonflikten
• får barnet til at føle, at det skal vælge side
• beskriver den anden forælder som farlig uden konkret grundlag

Der kan også være mere skjulte former, hvor barnet gradvist påvirkes til at afvise den anden forælder. Det kan for eksempel ske gennem tonefald, hentydninger, tavshed, skyld eller følelsesmæssigt pres.

Ikke alle afbrydelser af kontakten er forældrefremmedgørelse

Det er meget vigtigt, at forældrefremmedgørelse ikke bruges som en automatisk forklaring, hver gang et barn ikke vil på samvær.

Et barn kan have gode grunde til at være utrygt ved en forælder. Det kan for eksempel være, hvis barnet har oplevet:

• vold
• trusler
• misbrug
• psykisk utryghed
• grænseoverskridende adfærd
• omsorgssvigt
• alvorlige konflikter under samvær
• væsetntlig manglende stabilitet
• en forælder, der ikke kan rumme barnets behov, og det går væsentligt ud over barnet

I sådanne tilfælde kan barnets modstand være et vigtigt signal om, at samværet skal undersøges nærmere, ændres, begrænses eller i nogle tilfælde ophæves.

Derfor bør myndighederne ikke kun spørge, om den ene forælder påvirker barnet. De bør også undersøge, hvordan barnet faktisk har det hos begge forældre, og om der er reelle grunde til barnets reaktion.

Hvad kan Familieretshuset gøre?

Hvis der opstår mistanke om forældrefremmedgørelse, kan sagen behandles i Familieretshuset. Det kan for eksempel ske i en sag om samvær, bopæl eller forældremyndighed.

Familieretshuset kan blandt andet:

• indkalde forældrene til møde
• forsøge at hjælpe forældrene til en aftale
• inddrage barnet
• indhente oplysninger fra skole, institution eller kommune
• iværksætte børnesagkyndig undersøgelse
• træffe midlertidig afgørelse om samvær
• fastsætte kontaktbevarende samvær
• sende sagen videre til familieretten

Hvilken løsning der vælges, afhænger af barnets situation og sagens alvor.

Hvilke konsekvenser kan forældrefremmedgørelse få?

Hvis Familieretshuset eller familieretten vurderer, at en forælder modarbejder barnets kontakt til den anden forælder, kan det få betydning for sagen.

Det kan for eksempel få betydning for:

• om der fastsættes samvær
• om samværet udvides
• om der fastsættes kontaktbevarende samvær
• om der skal være midlertidigt samvær
• om barnets bopæl bør ændres
• om forældremyndigheden bør ændres
• om der skal fastsættes særlige vilkår
• om der skal iværksættes børnesagkyndig undersøgelse

Det betyder ikke, at bopælen eller forældremyndigheden automatisk ændres. Men hvis en forælder vedvarende og uden saglig grund forhindrer barnets kontakt til den anden forælder, kan det indgå som et alvorligt moment i vurderingen af, hvad der er bedst for barnet.

Hvad bør man gøre, hvis man oplever forældrefremmedgørelse?

Hvis du oplever, at dit barn bliver påvirket til at afvise dig, er det vigtigt at reagere roligt og dokumentere, hvad der sker. Undgå at presse barnet eller tale negativt om den anden forælder. Det kan forværre konflikten og skade barnet.

Det kan være relevant at:

• gemme beskeder om aflysninger og afvisning af kontakt
• notere datoer for aflyst eller nægtet samvær
• skrive kort og neutralt til den anden forælder
• bede om en konkret samværsordning
• anmode om kontaktbevarende samvær, hvis kontakten er afbrudt
• søge rådgivning tidligt
• undgå at inddrage barnet i konflikten

Det er også vigtigt at være åben for, at barnets reaktion kan have flere årsager. Hvis barnet er utrygt, bør man tage det alvorligt og undersøge, hvad der ligger bag.

Hvad bør man gøre, hvis man bliver beskyldt for forældrefremmedgørelse?

Hvis du bliver beskyldt for forældrefremmedgørelse, bør du tage påstanden alvorligt, men reagere sagligt. Det er vigtigt at vise, at du støtter barnets kontakt til den anden forælder, medmindre der er konkrete og alvorlige grunde til bekymring.

Du kan for eksempel dokumentere:

• at du har tilbudt samvær
• at du har forsøgt at samarbejde
• at du har delt praktiske oplysninger
• at du har opmuntret barnet til kontakt
• at du har foreslået løsninger
• hvorfor samvær eventuelt ikke er gennemført
• hvilke konkrete bekymringer der er for barnet

Hvis du har reelle bekymringer om vold, overgreb, misbrug eller omsorgssvigt, bør du beskrive dem konkret og søge rådgivning. Det er vigtigt at skelne mellem reel beskyttelse af barnet og uberettiget hindring af kontakt.

Få hjælp til forældrefremmedgørelse

Forældrefremmedgørelse er en alvorlig problemstilling, fordi den kan skade barnets relation til en forælder og skabe langvarig mistrivsel. Samtidig må begrebet ikke bruges ukritisk, fordi et barns afvisning af kontakt også kan skyldes reelle bekymringer eller negative oplevelser.

Hvis du har brug for hjælp til forældrefremmedgørelse, kan du udfylde vores kontaktformular og få juridisk rådgivning om, hvordan du bør håndtere sagen, hvilke oplysninger der er vigtige, og hvilke muligheder der findes for samvær, kontaktbevarende samvær, bopæl eller forældremyndighed.