Børnesagkyndig rådgivning – sådan foregår det
Er du usikker på, hvordan du bedst støtter dit barn efter bruddet? Børnesagkyndig rådgivning giver plads til at tale om barnets behov og de situationer, der er svære i hverdagen.
Her kan du læse om tilbuddet og forberede samtalen. Har du brug for overblik over selve sagsbehandlingen, finder du det i vores guide til Familieretshuset.
Børnesagkyndig rådgivning kan være relevant, når du vil forstå barnets reaktioner og finde bedre måder at støtte barnet på efter et brud. Skal der træffes en juridisk afgørelse, eller skal familiens forhold undersøges til brug for en sag, har du brug for et andet forløb.
Hvad er børnesagkyndig rådgivning?
Du taler med en rådgiver fra Familieretshuset om barnets situation og jeres hverdag som forældre efter bruddet. Samtalen kan handle om savn, utrygge afleveringer eller forskellige opfattelser af barnets behov. Rådgiveren giver viden og hjælper med at overveje løsninger.
Tilbuddet er gratis og frivilligt. I behøver ikke allerede at have en sag, og rådgivningen opretter ikke i sig selv en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær. Rådgiveren afgør ikke, hvilken forælder der har ret i en juridisk tvist.
Kan jeg komme alene?
Tilbuddet henvender sig til forældre, som ikke længere er sammen. Begge kan deltage, men du kan også få hjælp alene. Det kan være relevant, hvis den anden forælder ikke ønsker at deltage, og du har brug for at tale om, hvad du selv kan gøre.
Dit barn bliver ked af det, når I siger farvel. Du kan forberede konkrete observationer: Hvornår begynder uroen, hvor længe varer den, og hvad hjælper barnet? Det giver et mere brugbart udgangspunkt end alene at bede rådgiveren vurdere den anden forælder.
Hvis du kommer alene, kan du arbejde med dine egne handlinger. Du kan ikke indgå en aftale på den anden forælders vegne.
Sådan foregår mødet typisk
Rådgiveren spørger først til familien og det, I ønsker hjælp til. Mødet foregår normalt online; I modtager et mødelink. Ønsker I et fysisk møde, skal I skrive det i anmodningen. Følg indkaldelsens praktiske oplysninger.
Familieretshuset oplyser om det almindelige tilbud, at rådgiveren registrerer deltagelsen, men ikke skriver mødenotat. I kan selv nedskrive aftaler og bestemme, om de skal lægges på sagen. Det er derfor en god idé at afslutte med at afklare, hvad I konkret har aftalt.
Forbered to eller tre spørgsmål om barnet
Du behøver ikke forberede et langt forsvarsskrift. En kort beskrivelse af en tilbagevendende situation kan gøre det lettere at bruge samtalen. Vælg for eksempel spørgsmål som:
- Hvordan kan jeg støtte barnet, når det savner den anden forælder?
- Hvad kan vi ændre ved afleveringen for at gøre den roligere?
- Hvordan undgår vi, at barnet skal viderebringe vores beskeder?
Skeln mellem det, du selv har observeret, det barnet har sagt, og din egen fortolkning. Overvej også, hvad der allerede fungerer. Det kan hjælpe jer med at finde en lille ændring, som faktisk kan afprøves i hverdagen.
Efter samtalen kan du notere, hvad du vil gøre anderledes, og hvornår du vil vurdere, om det hjælper barnet. En sådan huskeliste er et praktisk redskab og er ikke i sig selv en ny juridisk samværsafgørelse.
Rådgivning, konfliktmægling eller undersøgelse?
Når samarbejdet er låst: konfliktmægling
Konfliktmægling fokuserer på jeres konflikt og muligheden for fælles løsninger. En neutral mægler hjælper jer med at tale og lytte; I bestemmer emnerne og træffer selv beslutningerne. Begge forældre skal deltage. Det frivillige tilbud kan bruges med eller uden en verserende sag og varer ifølge Familieretshusets aktuelle beskrivelse tre timer.
Når I er indkaldt i en sag: familiemægling
Familiemægling er et møde som led i behandlingen af en sag og skal holdes adskilt fra det frivillige tilbud om konfliktmægling. Her kan der være mødepligt, og der skrives et kort notat. Har du modtaget en sådan indkaldelse, så læs om hvad der sker ved familiemægling.
Når sagen skal belyses: børnesagkyndig undersøgelse
En børnesagkyndig undersøgelse kan bruges til at belyse barnets og familiens forhold som grundlag for sagens behandling. Det er et andet formål end en rådgivningssamtale om hverdagen. Se vores guide til forløbet i en børnesagkyndig undersøgelse, hvis det er dét, Familieretshuset har iværksat.
Hvilken betydning har rådgivningen for en verserende sag?
Forældreansvarslovens § 32 pålægger Familieretshuset at tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling ved uenighed om forældremyndighed, bopæl eller samvær. Tilbud kan også gives ved andre særlige behov. Familieretshuset kan undlade tilbud, hvis det er unødvendigt eller uhensigtsmæssigt.
En anmodning om rådgivning sætter ikke automatisk sagen eller frister i bero. Familieretshuset kan beslutte at sætte sagsbehandlingen i bero under rådgivning. Afklar derfor med din sagsbehandler, hvilke møder og frister du fortsat skal overholde.
Reglerne om rådgivning og konflikthåndtering åbner blandt andet for, at sagsbehandleren orienteres om, hvorvidt I er blevet enige, eller behandlingen skal fortsætte. I kan ved enighed bede om at få en skriftlig aftale videregivet. Spørg ved mødets begyndelse, hvad der registreres eller gives videre i netop jeres forløb, især hvis sagsbehandleren deltager, eller der aftales en sagkyndig udtalelse.
Særligt om rådgivning efter § 32 a
Hvis familieretten har udsat fuldbyrdelsen af forældremyndighed, bopæl eller samvær efter retsplejelovens § 456 r, stk. 4, tilbyder Familieretshuset rådgivning efter forældreansvarslovens § 32 a. Den skal gennemføres, inden udsættelsen udløber.
Det særlige forløb har egne regler. Rådgivningen foregår som udgangspunkt med hver forælder på dennes bopæl, men kan holdes i Familieretshuset. Ved afslutningen orienteres Familieretshuset og familieretten om rådgivningens omfang, eventuelle aftaler og om manglende enighed. Beskrivelsen af det almindelige online-tilbud kan derfor ikke uden videre bruges her.
Sådan anmoder du om rådgivningen
På Familieretshusets side om børnesagkyndig rådgivning finder du »Anmod nu«. Beskriv kort, hvad du ønsker hjælp til. Oplys, hvis du ønsker et fysisk møde.
Har du allerede en indkaldelse, så kontrollér først, hvilket tilbud den handler om. Hvis du har vanskeligt ved at bruge selvbetjeningen eller er usikker på rammerne for deltagelsen, kan du kontakte Familieretshuset for at få afklaret det praktiske.
Få overblik over din konkrete situation
Er du i tvivl om forskellen på rådgivning og din verserende sag, eller om hvad en aftale kan betyde juridisk? Kontakt Børnejura for at afklare, hvilken juridisk hjælp der er relevant.
Guiden giver generel information. Den konkrete aftale, afgørelse og barnets forhold kan have betydning for vurderingen.
Kilder og retsgrundlag
Kontrolleret 14. september 2026.
- Forældreansvarsloven, LBK nr. 662 af 1. juli 2026, §§ 32, 32 a og 33.
- Bekendtgørelse om Familieretshuset, nr. 286 af 20. marts 2019, §§ 1–3.
- Familieretshusets aktuelle tilbudsside er linket ovenfor. Se også oplysninger om gratis og frivillig rådgivning, konfliktmægling og familiemægling som led i en sag.
