Fælles forældremyndighed betyder, at begge forældre har ansvar for barnet og skal være enige om de væsentlige beslutninger i barnets liv. Mange tror, at fælles forældremyndighed kun giver mening, hvis forældrene bor sammen. Det er ikke rigtigt.
Se Børnejuras samlede overblik over forældremyndighed.
Forældre kan sagtens have fælles forældremyndighed, selvom de ikke bor sammen. Det er faktisk meget almindeligt, at fælles forældremyndighed fortsætter efter et brud, en separation eller en skilsmisse.
Det vigtige er at skelne mellem forældremyndighed, bopæl og samvær. Forældremyndighed handler om de væsentlige beslutninger om barnet. Bopæl handler om, hvor barnet bor. Samvær handler om barnets kontakt med den forælder, barnet ikke bor hos.
Fælles forældremyndighed fortsætter efter samlivsophør
Hvis forældrene allerede har fælles forældremyndighed, fortsætter den som udgangspunkt, selvom forældrene går fra hinanden.
Det følger af forældreansvarslovens § 8:
“§ 8. Har forældre fælles forældremyndighed, fortsætter denne, selv om de har ophævet samlivet eller er blevet separeret eller skilt, eller deres ægteskab er blevet omstødt.”
Det betyder, at fælles forældremyndighed ikke automatisk ophører, fordi forældrene ikke længere bor sammen. Der skal enten være en gyldig aftale om ændring af forældremyndigheden eller en afgørelse.
Hvad betyder fælles forældremyndighed?
Forældremyndighed handler om ansvaret for barnet og retten til at træffe beslutninger om barnets personlige forhold.
Det følger af forældreansvarslovens § 2:
“§ 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.
Når forældrene har fælles forældremyndighed, skal de altså begge være med til at træffe de væsentlige beslutninger om barnet. Det gælder, selvom barnet kun har bopæl hos den ene forælder.
Hvad skal forældrene være enige om?
Den centrale regel om beslutninger ved fælles forældremyndighed findes i forældreansvarslovens § 3:
“§ 3. Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være. Har barnet delt bopæl efter § 18 a, stk. 1, 1. pkt., kræver afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv efter 2. pkt. enighed mellem forældrene.
Stk. 2. Har forældre fælles forældremyndighed, og er de uenige om forældremyndigheden, skal begge give samtykke til, at barnet forlader landet, herunder udrejser til Grønland eller Færøerne, eller til, at barnets ophold i udlandet, i Grønland eller på Færøerne forlænges ud over det aftalte, forudsatte eller fastsatte, medmindre der foreligger en afgørelse efter § 17, stk. 1, 2. pkt., eller § 25.”
Bestemmelsen betyder, at forældrene skal være enige om væsentlige beslutninger. Det kan for eksempel være:
- skolevalg
- væsentlig medicinsk behandling
- pas
- navnevalg
- religiøse forhold
- risikobetonede fritidsaktiviteter
- flytning til udlandet
- større beslutninger om barnets fremtid
Forældrene skal derimod ikke være enige om alle små hverdagsbeslutninger. Den forælder, barnet opholder sig hos, kan normalt træffe almindelige daglige beslutninger om mad, sengetid, tøj, legeaftaler og almindelige aktiviteter.
Hvad bestemmer bopælsforælderen?
Hvis barnet har bopæl hos den ene forælder, har bopælsforælderen en særlig beslutningsret i forhold til overordnede forhold i barnets daglige liv.
Det betyder blandt andet, at bopælsforælderen som udgangspunkt kan bestemme:
- hvor i Danmark barnet skal bo
- hvilken daginstitution barnet skal gå i
- almindelige forhold i barnets daglige hverdag
- daglige rutiner og praktiske forhold
- almindelige fritidsaktiviteter, hvis de passer ind i barnets hverdag
Det betyder ikke, at bopælsforælderen kan træffe alle beslutninger alene. Hvis beslutningen er væsentlig, kræver den stadig enighed ved fælles forældremyndighed.
Et typisk eksempel er skolevalg. Bopælsforælderen kan som udgangspunkt bestemme, hvor i Danmark barnet skal bo, men skolevalg er normalt en væsentlig beslutning, som kræver enighed mellem forældremyndighedsindehaverne.
Hvad hvis forældrene er uenige om barnets bopæl?
Hvis forældrene har fælles forældremyndighed og ikke kan blive enige om, hvor barnet skal bo, kan der træffes afgørelse om barnets bopæl.
Reglen findes i forældreansvarslovens § 17:
“§ 17. Har forældre fælles forældremyndighed, og er de ikke enige om, hos hvem af dem barnet skal have bopæl, kan der træffes afgørelse herom. Der kan herunder træffes afgørelse om, at barnet kan have bopæl hos en forælder, der har eller ønsker at få bopæl i udlandet, i Grønland eller på Færøerne.
Stk. 2. En aftale eller afgørelse om barnets bopæl efter stk. 1 kan ændres.”
Det er vigtigt at være opmærksom på, at en sag om barnets bopæl forudsætter, at der er fælles forældremyndighed. Hvis den ene forælder ikke har del i forældremyndigheden, kan barnet ikke få bopæl hos den forælder efter § 17, medmindre forældremyndigheden også ændres.
Flytning når der er fælles forældremyndighed
Hvis en forælder vil flytte, skal den anden forælder varsles.
Det følger af forældreansvarslovens § 18:
“§ 18. En forælder, der vil ændre sin eller barnets bopæl til et andet sted her i landet eller i udlandet, skal underrette den anden forælder herom senest 6 uger før flytningen.”
Varslingspligten gælder både, hvis bopælsforælderen flytter med barnet, og hvis samværsforælderen flytter. Formålet er, at den anden forælder kan reagere, hvis flytningen får betydning for barnets bopæl, skole, samvær eller transport.
Bopælsforælderen kan som udgangspunkt bestemme, hvor i Danmark barnet skal have bopæl. Flytning til udlandet er derimod en væsentlig beslutning, der som udgangspunkt kræver enighed, hvis der er fælles forældremyndighed.
Fælles forældremyndighed og samvær
Fælles forældremyndighed betyder ikke automatisk, at barnet skal bo lige meget hos begge forældre. Det betyder heller ikke automatisk, at der skal være en 7/7-ordning.
Hvis barnet bor hos den ene forælder, har barnet som udgangspunkt ret til samvær med den anden forælder.
Det følger af forældreansvarslovens § 19:
“§ 19. Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos.
Stk. 2. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og for transporten af barnet i forbindelse med samvær.”
Samvær skal fastsættes ud fra barnets konkrete forhold. Fælles forældremyndighed kan være et vigtigt udgangspunkt, men det afgørende er stadig barnets bedste.
Kan fælles forældremyndighed ophæves?
Ja, men fælles forældremyndighed ophæves ikke bare, fordi forældrene er uenige eller ikke bor sammen. Der skal mere til.
Reglen findes i forældreansvarslovens § 11:
“§ 11. Er forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, ikke enige om forældremyndigheden, træffes der afgørelse om, hvorvidt den fælles forældremyndighed skal fortsætte, eller om en af dem skal have forældremyndigheden alene. Den fælles forældremyndighed kan kun ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Dette gælder dog ikke i sager omfattet af § 4 a.”
Det betyder, at der skal være konkrete holdepunkter for, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold på en måde, der er bedst for barnet.
Det er ikke nok, at forældrene har et dårligt forhold til hinanden. Det centrale er, om de kan samarbejde om barnet. Hvis konflikten er så alvorlig, at barnet kommer i klemme, kan det tale for, at fælles forældremyndighed ikke længere er bedst for barnet.
Hvad hvis der aldrig har været fælles forældremyndighed?
Hvis forældrene ikke bor sammen og aldrig har haft fælles forældremyndighed, afhænger reglerne af, hvordan forældremyndigheden blev etableret ved barnets fødsel.
Forældre, der ikke er gift, kan i flere situationer få fælles forældremyndighed, for eksempel hvis de har afgivet en omsorgs- og ansvarserklæring, har indgået aftale om fælles forældremyndighed, eller hvis betingelserne i forældreansvarslovens § 7 er opfyldt.
Hvis den ene forælder har forældremyndigheden alene, kan forældrene aftale fælles forældremyndighed. Aftalen skal anmeldes til Familieretshuset for at være gyldig.
Reglen findes i forældreansvarslovens § 9. Hvis forældrene ikke kan blive enige, kan en forælder uden forældremyndighed anmode om, at der etableres fælles forældremyndighed eller overføres forældremyndighed.
Få hjælp til fælles forældremyndighed når man ikke bor sammen
Fælles forældremyndighed kan sagtens fortsætte, selvom forældrene ikke bor sammen. Det kræver dog, at forældrene kan samarbejde om de væsentlige beslutninger i barnets liv. Hvis forældrene er uenige om bopæl, samvær, skole, flytning eller forældremyndighed, kan der være behov for juridisk rådgivning.
Hvis du har brug for hjælp til fælles forældremyndighed, når I ikke bor sammen, kan du udfylde vores kontaktformular og få juridisk rådgivning om, hvilke beslutninger I skal være enige om, hvad bopælsforælderen kan bestemme, og hvad du kan gøre, hvis samarbejdet ikke fungerer.
