En børnesamtale er en samtale med barnet i en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær. Samtalen bruges til at belyse barnets perspektiv, så myndighederne ikke kun hører forældrenes synspunkter, men også får indblik i, hvordan barnet oplever situationen.
En børnesamtale betyder ikke, at barnet skal vælge mellem sine forældre. Barnet skal heller ikke bestemme, hvor det skal bo, eller hvor meget samvær der skal være. Formålet er, at barnet bliver hørt på en tryg og skånsom måde, så barnets synspunkter kan indgå i vurderingen af, hvad der er bedst for barnet.
Efter forældreansvarsloven skal barnets perspektiv inddrages i sager, der handler om barnet. Det gælder blandt andet sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Børnesamtalen kan være én del af et større sagsforløb. Du kan få et samlet overblik i vores guide til Familieretshuset.
Hvad er en børnesamtale?
En børnesamtale er en samtale mellem barnet og en fagperson, typisk i Familieretshusets Børneenhed eller som led i en sag i familieretten. Samtalen handler om barnets hverdag, relationer, trivsel og oplevelse af den konflikt eller uenighed, som forældrene har.
Det centrale er, at samtalen skal give myndighederne et bedre grundlag for at forstå barnet. Forældrene kan ofte have meget forskellige opfattelser af, hvad barnet ønsker eller har brug for. Derfor kan det være vigtigt, at barnet får mulighed for selv at komme til orde.
Barnet skal høres efter alder og modenhed
Barnets synspunkter skal inddrages efter barnets alder og modenhed. Det følger af forældreansvarslovens § 5, hvor der blandt andet står:
” § 5. I alle forhold vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed.”
Det betyder, at et lille barn ikke inddrages på samme måde som et større barn eller en teenager. Et mindre barn kan måske bedst give udtryk for sin oplevelse gennem leg, tegninger eller en børnesagkyndig vurdering. Et større barn kan ofte bedre forklare, hvordan det oplever hverdagen, samværet og samarbejdet mellem forældrene.
Det betyder, at barnets udtalelser ikke står alene. De indgår sammen med andre oplysninger i sagen, for eksempel forældrenes oplysninger, skole- eller institutionsudtalelser, tidligere aftaler, barnets alder, barnets trivsel og eventuelle bekymringer i familien.
Hvornår bliver der holdt børnesamtale?
Der kan blive holdt børnesamtale i sager om forældremyndighed, bopæl og samvær. Efter forældreansvarslovens § 34 skal barnet inddrages i sådanne sager, så barnets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme frem.
Det betyder, at en børnesamtale er én af de måder, barnets perspektiv kan blive belyst på. Barnet kan dog også inddrages på andre måder. Det kan for eksempel ske gennem en børnesagkyndig undersøgelse, oplysninger fra skole eller institution, samtaler med forældrene eller andre oplysninger, der belyser barnets hverdag.
Forældreansvarsvejledningen pkt. 2.1 forklarer, at der ikke er en fast aldersgrænse for, hvornår barnet skal inddrages:
”Der er ikke en aldersgrænse for, hvornår barnet skal inddrages i sagen, idet der altid skal ske en belysning af barnets perspektiv. Det vil afhænge af det enkelte barns alder og modenhed, om dets perspektiv belyses bedst ved en egentlig samtale eller på anden måde. Det forudsættes, at inddragelsen af barnet sker på den for barnet mest skånsomme måde.”
Det betyder, at også mindre børn kan blive inddraget, hvis det giver mening i den konkrete sag. Normalt vil Familieretshuset og familieretten kun indkalde barnet, hvis det er omkring skolealderen, det vil sige fra barnet er 5-6 år gammel. Det betyder omvendt ikke, at alle børn altid skal til en egentlig samtale. Myndighederne skal vurdere, hvordan barnet bedst og mest skånsomt inddrages.
Skal barnet selv vælge?
Nej. En børnesamtale betyder ikke, at barnet skal vælge mellem sine forældre. Det er meget vigtigt.
Barnet kan fortælle, hvad det oplever, hvad det ønsker, og hvad der er svært. Men det er ikke barnet, der har ansvaret for afgørelsen. Det er Familieretshuset eller familieretten, der skal vurdere, hvad der samlet set er bedst for barnet.
Det kan for eksempel være, at barnet siger, at det helst vil bo mest hos den ene forælder. Det kan være et vigtigt synspunkt. Men myndighederne skal stadig vurdere, hvorfor barnet siger det, om barnet føler sig presset, hvordan barnets hverdag fungerer, og om ønsket hænger sammen med barnets trivsel på længere sigt.
Barnets mening kan derfor have stor betydning, især hvis barnet er ældre og modent. Men barnets mening er ikke automatisk afgørende.
Hvordan foregår en børnesamtale?
En børnesamtale foregår normalt uden forældrene. Det skyldes, at barnet skal have mulighed for at tale frit uden at føle, at det skal tage hensyn til mor eller far.
Samtalen bliver typisk gennemført af en børnesagkyndig eller en anden fagperson, som har erfaring med at tale med børn i familieretlige sager. Det vil sige en børnepsykolog eller lignende, som har speciale i børn. Samtalen skal tilpasses barnets alder og situation.
Under samtalen kan barnet for eksempel blive spurgt om:
- hvordan barnets hverdag ser ud
- hvordan barnet har det hos hver forælder
- hvad der fungerer godt
- hvad barnet synes er svært
- hvordan skift mellem hjemmene opleves
- om barnet føler sig trygt
- om barnet føler sig presset af nogen
- hvad barnet selv ønsker, at de voksne skal forstå
Barnet skal ikke afhøres. En børnesamtale er ikke en retssag for barnet. Formålet er at forstå barnets perspektiv, ikke at få barnet til at bevise noget.
Kan en børnesamtale undlades?
Ja. Barnet skal som udgangspunkt inddrages, men der kan være situationer, hvor en egentlig børnesamtale ikke er den rigtige løsning.
Efter forældreansvarslovens § 34 kan direkte inddragelse undlades, hvis det må antages at være til skade for barnet:
”§ 34. Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv.
Stk. 2. Forpligtelsen til at inddrage barnet direkte i sagen gælder ikke, hvis det må antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder.”
Det kan for eksempel være tilfældet, hvis barnet er meget belastet, hvis barnet for nylig er blevet inddraget i en anden sag, eller hvis en samtale vil lægge et unødigt pres på barnet.
Hvad får forældrene at vide efter samtalen?
Efter en børnesamtale bliver barnets oplysninger normalt gengivet i sagen i et referat eller en vurdering. Forældrene får som udgangspunkt ikke nødvendigvis alt at vide ord for ord, men de vil ofte få en gengivelse af de oplysninger, der har betydning for sagen.
Det er vigtigt, fordi forældrene skal have mulighed for at forholde sig til de oplysninger, der indgår i sagen. Samtidig skal barnet beskyttes mod at blive udstillet eller føle, at det har sagt noget forkert.
Forældre bør derfor være varsomme med at spørge barnet ud efter en børnesamtale. Barnet skal ikke føle, at det skal forklare sig over for mor eller far.
Få hjælp til børnesamtale
En børnesamtale kan have stor betydning i en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær. Samtidig kan det være svært for både barnet og forældrene at vide, hvad samtalen betyder, hvordan barnet skal forberedes, og hvordan barnets synspunkter bliver brugt i sagen.
Hvis du har brug for hjælp til børnesamtale, kan du udfylde vores kontaktformular og få juridisk rådgivning om, hvordan du bedst håndterer sagen, hvordan du støtter dit barn, og hvilke oplysninger der kan være relevante for vurderingen af barnets bedste.
