Tvangsfuldbyrdelse af samvær betyder, at familieretten kan hjælpe med at gennemføre et samvær, hvis en aftale eller afgørelse om samvær ikke bliver overholdt. Det kan for eksempel være relevant, hvis barnet ikke bliver udleveret til samvær, selvom der findes en klar samværsafgørelse eller en skriftlig samværsaftale, der kan fuldbyrdes.

En tvangsfuldbyrdelsessag handler ikke om at få fastsat en ny samværsordning fra bunden. Den handler om at få gennemført en ordning, der allerede gælder. Hvis der derimod er behov for at ændre samværet, fordi barnets situation har ændret sig, skal sagen normalt behandles i Familieretshuset som en samværssag.

Tvangsfuldbyrdelse skal altid ske under hensyn til barnet og barnets bedste. Det betyder, at familieretten ikke bare automatisk gennemtvinger samvær, fordi der findes en aftale eller afgørelse. Retten skal vurdere, om fuldbyrdelse er forsvarlig for barnet.

Hvad betyder tvangsfuldbyrdelse af samvær?

Tvangsfuldbyrdelse betyder, at familieretten kan hjælpe med at håndhæve en aftale eller afgørelse. I samværssager betyder det typisk, at en forælder beder familieretten om hjælp, fordi den anden forælder ikke udleverer barnet til samvær eller ikke afleverer barnet tilbage efter samvær.

Danmarks Domstole beskriver tvangsfuldbyrdelse på siden Udlevering af et barn. Her fremgår det, at hvis den ene forælder ikke overholder aftalen eller afgørelsen, kan den anden forælder få rettens hjælp til at få barnet udleveret.

Det kan for eksempel være relevant, hvis:

• bopælsforælderen ikke udleverer barnet til samvær
• samværsforælderen ikke afleverer barnet tilbage efter samvær
• samværet gentagne gange bliver aflyst uden aftale
• den ene forælder forhindrer gennemførelse af en klar samværsordning

Det er familieretten, der behandler tvangsfuldbyrdelsessager. Man starter derfor ikke en tvangsfuldbyrdelsessag hos Familieretshuset, men hos familieretten via domstolenes digitale sagsportal.

Barnets ret til samvær

Udgangspunktet i forældreansvarsloven er, at barnet har ret til samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos.

Det følger af forældreansvarslovens § 19:

“§ 19. Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos.

Stk. 2. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og for transporten af barnet i forbindelse med samvær.

Stk. 3. Den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, kan anmode om samvær.

Stk. 4. Er der ikke eller kun i yderst begrænset omfang samvær, kan den forælder, som barnet har bopæl hos, anmode Familieretshuset om at indkalde den anden forælder til et møde om samværet.”

Hvis der er fastsat eller aftalt samvær, skal forældrene som udgangspunkt respektere ordningen. Den ene forælder kan ikke bare selv beslutte, at samværet ikke længere skal gennemføres.

Det følger også af forældreansvarslovens § 21 a:

“§ 21 a. Fastsat eller aftalt samvær bortfalder kun, når forældrene har aftalt det, eller når Familieretshuset eller familieretten har truffet afgørelse om bortfald af samvær efter § 21 eller efter § 456 q, stk. 4, i retsplejeloven.”

Det betyder, at samvær som udgangspunkt fortsætter, indtil forældrene aftaler noget andet, eller Familieretshuset eller familieretten træffer en ny afgørelse. Det gælder også, selvom barnet fx er syg.

Hvilke aftaler og afgørelser kan fuldbyrdes?

Det er ikke alle samværsaftaler, der uden videre kan bruges i en tvangsfuldbyrdelsessag. Der skal være et grundlag, som kan fuldbyrdes.

Samvær kan typisk fuldbyrdes, hvis der findes:

• en dom fra familieretten om samvær
• en kendelse fra familieretten
• en afgørelse fra Familieretshuset
• et retsforlig
• en skriftlig samværsaftale med fuldbyrdelsesklausul

Hvis forældrene selv har lavet en skriftlig aftale om samvær, er det vigtigt, at aftalen indeholder en formulering om, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse. Det kaldes ofte en fuldbyrdelsesklausul.

Familieretshuset beskriver på siden Hvis du ikke kan få dit barn udleveret, at samvær kan fuldbyrdes, hvis der er en samværsdom, en samværsafgørelse eller en skriftlig aftale, hvor det direkte fremgår, at aftalen kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.

En mundtlig aftale kan derimod normalt ikke håndhæves på samme måde. Hvis der kun findes en mundtlig aftale, bør man i stedet få lavet en skriftlig aftale eller anmode Familieretshuset om hjælp til at få fastsat samværet.

Barnets bedste ved tvangsfuldbyrdelse

Reglerne om tvangsfuldbyrdelse af samvær findes i retsplejeloven. Den centrale bestemmelse om barnets bedste er retsplejelovens § 456 p:

“§ 456 p. Fuldbyrdelse efter reglerne i dette kapitel kan kun ske under hensyn til barnet og skal varetage barnets bedste. Fuldbyrdelse kan endvidere kun ske, hvis der ikke er behov for af hensyn til barnet at henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om den aftale eller afgørelse, der søges fuldbyrdet, skal ændres eller ophæves.”

Bestemmelsen er vigtig. Den betyder, at familieretten ikke kun ser på, om der findes en samværsafgørelse. Retten skal også vurdere, om det er bedst for barnet, at samværet fuldbyrdes.

Hvis der er nye oplysninger, alvorlige bekymringer eller forhold, der tyder på, at den eksisterende samværsordning ikke længere er bedst for barnet, kan sagen i stedet blive henvist til Familieretshuset. Det kan for eksempel være relevant, hvis der er opstået bekymring for vold, misbrug, alvorlig mistrivsel eller andre forhold, som bør vurderes i en ny samværssag.

Hvordan opretter man en tvangsfuldbyrdelsessag om samvær?

Hvis du har brug for familierettens hjælp til at få barnet udleveret til eller fra samvær, skal du oprette sagen på minretssag.dk.

Danmarks Domstole har lavet en trin-for-trin-vejledning, som du kan bruge: Vejledning – Opret ny sag om fuldbyrdelse. Mange vælger dog at bruge en advokat, som kan hjælp med tvangsfuldbyrdelsessagen ved retten, så man er sikker på, at sagen bliver oprettet korrekt osv.

Det er vigtigt at vedhæfte den aftale eller afgørelse, som du ønsker fuldbyrdet. Hvis Familieretshuset har truffet afgørelse om samvær, skal du også vedhæfte samværsdokumentet.

Du skal ikke betale retsafgift for, at familieretten behandler en sag om udlevering af barnet.

Hvad sker der, når sagen er oprettet?

Når sagen er oprettet på minretssag.dk, indkalder familieretten normalt forældrene til et møde hurtigst muligt. På mødet vil retten ofte forsøge at få forældrene til at finde en frivillig løsning.

Familieretten behandler som udgangspunkt spørgsmålet om den konkrete udlevering. Det betyder, at retten ikke nødvendigvis tager stilling til alle uenigheder mellem forældrene. Hvis sagen viser, at der er behov for en ny vurdering af samværet, kan spørgsmålet i stedet høre hjemme i Familieretshuset.

På mødet kan familieretten blandt andet:

• høre begge forældre
• forsøge at få forældrene til at indgå forlig
• vurdere om samværet kan gennemføres
• vurdere om barnet skal inddrages
• inddrage børnesagkyndig eller kommune
• træffe afgørelse om fuldbyrdelse
• afvise eller henvise sagen, hvis grundlaget ikke er til stede

Sagen behandles for lukkede døre. Det betyder, at andre personer som udgangspunkt ikke kan være til stede i retslokalet.

Hvad kan familieretten gøre?

Hvis der ikke kan findes en frivillig løsning, kan familieretten træffe afgørelse om, hvordan samværet skal gennemføres.

Efter retsplejelovens regler kan familieretten blandt andet:

• pålægge tvangsbøder
• fastsætte erstatningssamvær
• ændre tid, sted, omfang eller vilkår for samværet under fuldbyrdelsessagen
• udsætte sagen for at indhente en børnesagkyndig erklæring
• tilkalde en repræsentant fra kommunen
• holde samtale med barnet, hvis barnet har alder og modenhed til det
• i sidste ende bruge umiddelbar magt, hvis betingelserne er opfyldt

Retsplejelovens § 456 q fastslår blandt andet, at familieretten ikke er bundet af den måde, den ene forælder har bedt om, at fuldbyrdelsen skal ske. Det betyder, at retten selv vurderer, hvilken fremgangsmåde der er bedst og mest skånsom for barnet.

Danmarks Domstole beskriver på siden Udlevering af et barn, at familieretten i sidste ende kan beslutte tvangsbøder, erstatningssamvær, tilbageholdelse af den forælder, der ikke udleverer barnet, eller afhentning af barnet med hjælp fra politiet.

Tvangsbøder

Tvangsbøder er en økonomisk sanktion, der kan bruges for at få en forælder til at overholde en aftale eller afgørelse. Ved samvær kan der blandt andet fastsættes en bøde, hvis samvær på et bestemt tidspunkt ikke gennemføres.

Tvangsbøder er ikke en straf i almindelig forstand. Formålet er at få den forælder, der tilbageholder barnet, til at medvirke til, at samværet kan gennemføres.

Retsplejeloven beskriver, at tvangsbøder kan fastsættes som daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil barnet udleveres. Ved samvær kan der dog også fastsættes en enkelt bøde, der forfalder, hvis samværet på et bestemt tidspunkt ikke gennemføres.

Erstatningssamvær i fuldbyrdelsessagen

Familieretten kan også fastsætte erstatningssamvær for samvær, der ikke har kunnet gennemføres under fuldbyrdelsessagen.

Det er vigtigt at skelne mellem:

• automatisk erstatningssamvær efter bekendtgørelsens regler
• erstatningssamvær fastsat af familieretten under en fuldbyrdelsessag

Automatisk erstatningssamvær gælder efter særlige regler og ikke for alle typer samvær. Familierettens mulighed for at fastsætte erstatningssamvær under en fuldbyrdelsessag handler derimod om den konkrete sag, hvor et samvær ikke har kunnet udøves.

Det betyder, at man i en tvangsfuldbyrdelsessag kan anmode familieretten om at tage stilling til, om der skal fastsættes erstatningssamvær.

Kan barnet blive hentet med politiets hjælp?

I meget alvorlige tilfælde kan der ske afhentning af barnet med hjælp fra politiet. Det er en meget indgribende mulighed, som kun bør bruges, hvis det er nødvendigt og forsvarligt for barnet.

Retsplejeloven stiller særlige krav, hvis der skal bruges umiddelbar magt. Som udgangspunkt skal det ske så skånsomt som muligt. Hvis fuldbyrdelsen gennemføres ved afhentning af barnet, skal der deltage en børnesagkyndig fra Børneenheden i Familieretshuset og en repræsentant fra kommunen, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder.

Inden afhentning kan familieretten også kortvarigt udsætte sagen, så der kan gennemføres børnesagkyndig rådgivning efter forældreansvarslovens § 32 a:

“§ 32 a. Familieretshuset tilbyder forældrene børnesagkyndig rådgivning, når familieretten efter § 456 r, stk. 4, i retsplejeloven har udsat fuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. Rådgivning efter 1. pkt. skal være gennemført inden det tidspunkt, familieretten har udsat sagen til.”

Det viser, at lovgivningen forsøger at gøre fuldbyrdelse så skånsom som muligt for barnet.

Kan barnet blive hørt?

Ja, hvis barnet har den fornødne alder og modenhed, kan barnet blive inddraget under tvangsfuldbyrdelsessagen. Det betyder ikke, at barnet selv bestemmer, om samværet skal gennemføres. Men barnets perspektiv kan have betydning.

Efter retsplejelovens § 456 r kan et barn, der har den fornødne alder og modenhed, få mulighed for at give udtryk for sine synspunkter under en samtale, medmindre det vil være til skade for barnet. Hvis der holdes samtale med barnet, skal der deltage en børnesagkyndig eller en repræsentant fra kommunen.

Barnet skal ikke placeres i rollen som dommer mellem forældrene. Men familieretten skal sikre, at barnets interesser bliver varetaget.

Hvad hvis samværsforælderen ikke henter barnet?

Tvangsfuldbyrdelse bruges typisk, når barnet ikke bliver udleveret til samvær, eller når barnet ikke bliver afleveret tilbage efter samvær. Hvis problemet derimod er, at samværsforælderen ikke henter barnet, er situationen en anden.

Myndighederne kan som udgangspunkt ikke tvinge en samværsforælder til at have samvær, hvis samværsforælderen ikke ønsker det. Hvis samværsforælderen gentagne gange ikke møder op, kan det dog være relevant at få rådgivning, ændre samværsordningen eller anmode Familieretshuset om at behandle sagen.

Det kan især være vigtigt, hvis de manglende afhentninger skaber utryghed, skuffelse eller ustabilitet for barnet.

Få hjælp til tvangsfuldbyrdelse af samvær

Tvangsfuldbyrdelse af samvær kan være nødvendig, hvis en aftale eller afgørelse om samvær ikke bliver overholdt. Det er dog en alvorlig sag, hvor barnets bedste altid skal komme først. Familieretten kan hjælpe med at gennemføre samværet, men kan også vurdere, at sagen bør sendes til Familieretshuset, hvis samværsordningen bør ændres eller ophæves.

Hvis du har brug for hjælp til tvangsfuldbyrdelse af samvær, kan du udfylde vores kontaktformular og få juridisk rådgivning om, om din aftale eller afgørelse kan fuldbyrdes, hvordan du opretter sagen, og hvilke oplysninger der er vigtige at vedhæfte.