Fælles forældremyndighed betyder, at begge forældre har del i ansvaret for barnet. Det gælder både, mens forældrene bor sammen, og efter en separation, skilsmisse eller samlivsophævelse. Mange forældre tror, at fælles forældremyndighed betyder, at barnet automatisk skal bo lige meget hos begge forældre. Sådan er reglerne ikke.

Se Børnejuras samlede overblik over forældremyndighed.

Fælles forældremyndighed handler først og fremmest om retten og pligten til at tage ansvar for barnets væsentlige forhold. Det handler ikke i sig selv om, hvor barnet skal bo, eller hvor meget samvær den anden forælder skal have.

Efter forældreansvarsloven er udgangspunktet, at barnets bedste skal komme først. Det gælder også i sager om fælles forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.

Hvad betyder fælles forældremyndighed?

Forældremyndighed er ikke kun en rettighed. Det er også et ansvar. Forældrene skal tage beslutninger ud fra barnets interesser og behov.

Når der er fælles forældremyndighed, skal forældrene være enige om de væsentlige beslutninger i barnets liv. Det følger af forældreansvarslovens § 3, hvor der står følgende vedrørende forældremyndigheden:

”Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene. ”

Det betyder, at den ene forælder som udgangspunkt ikke alene kan træffe store beslutninger om barnet, hvis beslutningen hører under forældremyndigheden.

Væsentlige beslutninger kan for eksempel være spørgsmål om:

• skolevalg
• Skolefritidsordning (SFO)
• væsentlig medicinsk behandling
• pas
• flytning til udlandet (herunder også flytning til Grønland eller Færøerne)
• navnevalg
• religiøse forhold
• risikobetonede fritidsaktiviteter
• værgemål

Det er derfor vigtigt at skelne mellem fælles forældremyndighed og almindelige beslutninger i hverdagen.

Hvem bestemmer i hverdagen?

Selvom forældrene har fælles forældremyndighed, betyder det ikke, at begge forældre skal være enige om alle små beslutninger. Der er forskel på væsentlige beslutninger og almindelige dagligdags beslutninger.

Hvis barnet har bopæl hos den ene forælder, kan bopælsforælderen træffe beslutninger om overordnede forhold i barnets daglige liv. Det kan for eksempel handle om daginstitution, almindelige fritidsaktiviteter og flytning inden for Danmark. Læs mere om dette i vores artikel om bopælsforældre rettigheder.

Den forælder, som barnet opholder sig hos, kan normalt træffe de helt daglige beslutninger. Det kan for eksempel være om mad, sengetider, tøj og almindelige fritidsaktiviteter i den periode, hvor barnet er hos den pågældende forælder.

Hvornår får forældre fælles forældremyndighed?

Reglerne om, hvordan fælles forældremyndighed opstår, findes blandt andet i forældreansvarslovens §§ 6, 7, 7 a og 9.

Forældre har som udgangspunkt fælles forældremyndighed, hvis de er gift med hinanden, når barnet bliver født, eller hvis de senere bliver gift. Ugifte forældre kan også have fælles forældremyndighed, for eksempel hvis de afgiver en omsorgs- og ansvarserklæring, hvis de indgår en aftale om fælles forældremyndighed, eller hvis betingelserne i loven i øvrigt er opfyldt.

Hvis forældrene ikke har fælles forældremyndighed, kan de aftale, at de skal have det. En sådan aftale skal normalt anmeldes til Familieretshuset for at være gyldig.

Fortsætter fælles forældremyndighed efter brud?

Ja. Fælles forældremyndighed fortsætter som udgangspunkt, selvom forældrene går fra hinanden. Det følger af forældreansvarslovens § 8.

Det betyder, at en separation, skilsmisse eller samlivsophævelse ikke automatisk ændrer forældremyndigheden. Forældrene kan derfor godt have fælles forældremyndighed, selvom barnet kun har bopæl hos den ene forælder.

Det er en vigtig regel, fordi mange forældre forveksler forældremyndighed med bopæl. Barnets bopæl handler om, hvor barnet har sin faste adresse. Forældremyndighed handler om ansvaret for barnets væsentlige personlige forhold.

En forælder kan derfor godt have fælles forældremyndighed uden at være bopælsforælder. Forældremyndigheden har faktisk heller ikke noget med samvær at gøre i sig selv. Samværsforælderen kan stort set ikke have noget samvær med barnet, men stadig have del i forældremyndigheden.

Kan fælles forældremyndighed ophæves?

Ja. Fælles forældremyndighed kan ophæves, men der skal være grundlag for det. Det er ikke nok, at forældrene er uenige, vrede på hinanden eller har svært ved at kommunikere i en periode.

Følgende står i forældreansvarslovens § 11:

”Den fælles forældremyndighed kan kun ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.”

Det afgørende er derfor ikke, om forældrene har konflikter. Det afgørende er, om konflikterne betyder, at de ikke kan samarbejde om barnets forhold på en måde, der er forsvarlig for barnet.

Hvornår kan eneforældremyndighed komme på tale?

Eneforældremyndighed, som også kaldes fuld forældremyndighed, kan komme på tale, hvis fælles forældremyndighed ikke er bedst for barnet. Det kan for eksempel være relevant, hvis samarbejdet mellem forældrene er så dårligt, at barnet bliver påvirket negativt, eller hvis en forælder ikke er egnet til at deltage i væsentlige beslutninger om barnet.

Det kan blandt andet have betydning, hvis der er:

• vold eller trusler
• alvorligt misbrug
• alvorlig psykisk sygdom
• langvarigt manglende samarbejde
• manglende kontakt til barnet
• gentagne konflikter om væsentlige beslutninger
• manglende evne til at sætte barnets behov først

Forældreansvarsvejledningens pkt. 3.3.1 fremhæver, at det centrale er, om forældrene kan håndtere deres uenigheder:

“Det centrale er, om forældrene kan håndtere deres eventuelle uenigheder”

En enkelt uenighed om for eksempel skolevalg eller bopæl vil derfor som udgangspunkt ikke nødvendigvis være nok til at ophæve fælles forældremyndighed. Myndighederne vil typisk se på det samlede samarbejde og på, om uenighederne går ud over barnet.

Kan en forælder få fælles forældremyndighed igen?

Ja. Hvis den ene forælder har forældremyndigheden alene, kan den anden forælder anmode om, at der igen skal være fælles forældremyndighed. Det følger af forældreansvarslovens § 14.

Det betyder dog ikke, at en forælder automatisk får fælles forældremyndighed. Der skal stadig foretages en konkret vurdering af, hvad der er bedst for barnet.

Ved vurderingen kan der blandt andet blive lagt vægt på:

• om forældrene kan samarbejde
• om barnet har kontakt til begge forældre
• om der tidligere har været alvorlige konflikter
• om der er bekymringer for barnets trivsel
• om den forælder, der søger forældremyndighed, reelt ønsker at tage ansvar
• om fælles forældremyndighed vil skabe ro eller konflikt for barnet

Det afgørende er igen barnets bedste. Efter forældreansvarslovens § 4 skal afgørelser træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Det betyder, at sagen ikke afgøres ud fra, hvad der føles mest retfærdigt for forældrene, men ud fra hvad der samlet set er bedst for barnet.

Få hjælp til regler m.v. for fælles forældremyndighed

Reglerne om fælles forældremyndighed kan være svære at navigere i, især hvis samarbejdet mellem forældrene er konfliktfyldt. Det er vigtigt at få afklaret, om sagen handler om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller flere spørgsmål på én gang.

Hvis du har brug for hjælp til fælles forældremyndighed, kan du udfylde vores kontaktformular og få juridisk rådgivning om dine muligheder, dine rettigheder og den løsning, der bedst tager hensyn til dit barns situation.