Når forældre har fælles forældremyndighed, opstår der ofte spørgsmål om, hvem der bestemmer, hvis barnet skal flytte. Må bopælsforælderen flytte med barnet til en anden by? Skal den anden forælder give samtykke? Hvad hvis flytningen betyder, at barnet skal skifte skole? Og bliver barnet automatisk indskrevet på distriktsskolen, hvis forældrene ikke kan blive enige?

Se Børnejuras samlede overblik over forældremyndighed.

Reglerne afhænger især af, om barnet skal flytte inden for Danmark eller til udlandet. Der er også forskel på barnets bopæl, barnets skolevalg og forældremyndigheden. Bopælsforælderen har en særlig beslutningsret i forhold til barnets daglige liv, men forældre med fælles forældremyndighed skal stadig være enige om væsentlige beslutninger om barnet.

Efter forældreansvarsloven er det afgørende altid, hvad der er bedst for barnet.

Hvad betyder fælles forældremyndighed ved flytning?

Fælles forældremyndighed betyder, at forældrene sammen har ansvaret for barnet og skal være enige om væsentlige beslutninger om barnets forhold. Det betyder dog ikke, at begge forældre skal være enige om alle daglige beslutninger.

Den centrale regel findes i forældreansvarslovens § 3:

“§ 3. Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være. Har barnet delt bopæl efter § 18 a, stk. 1, 1. pkt., kræver afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv efter 2. pkt. enighed mellem forældrene.

Bestemmelsen betyder, at bopælsforælderen som udgangspunkt kan bestemme, hvor i Danmark barnet skal have bopæl. Men hvis barnet har delt bopæl, kræver overordnede forhold i barnets daglige liv enighed mellem forældrene.

Det betyder også, at flytning til udlandet normalt er noget andet end flytning inden for Danmark. Flytning til udlandet er som udgangspunkt en væsentlig beslutning, der kræver enighed, hvis der er fælles forældremyndighed.

Flytning inden for Danmark

Hvis barnet har bopæl hos den ene forælder, kan bopælsforælderen som udgangspunkt beslutte, hvor i Danmark barnet skal bo. Det gælder også, selvom forældrene har fælles forældremyndighed.

Det betyder for eksempel, at bopælsforælderen som udgangspunkt kan flytte med barnet fra én kommune til en anden, hvis flytningen er inden for Danmark. Den anden forælder kan ikke nødvendigvis forhindre flytningen alene med henvisning til fælles forældremyndighed.

Det betyder dog ikke, at flytningen er uden betydning. En flytning kan få stor betydning for:

• barnets skole eller institution
• barnets samvær med den anden forælder
• transporttid
• fritidsaktiviteter
• barnets venner og netværk
• barnets stabilitet og hverdag
• behovet for at ændre en eksisterende samværsordning

Hvis flytningen påvirker barnet væsentligt, kan den anden forælder anmode om ændring af barnets bopæl eller samvær. Spørgsmålet vil da blive vurderet ud fra barnets bedste.

Varsling ved flytning

En forælder, der vil flytte, skal varsle den anden forælder. Varslingspligten gælder både, hvis forælderen selv flytter, og hvis barnets bopæl ændres.

Reglen findes i forældreansvarslovens § 18:

“§ 18. En forælder, der vil ændre sin eller barnets bopæl til et andet sted her i landet eller i udlandet, skal underrette den anden forælder herom senest 6 uger før flytningen.”

Varslingen skal give den anden forælder mulighed for at reagere. Hvis flytningen for eksempel gør den nuværende samværsordning vanskelig, bør forældrene forsøge at finde en ny løsning i god tid.

Kan den anden forælder stoppe flytningen?

Hvis der er tale om flytning inden for Danmark, kan den anden forælder ikke nødvendigvis stoppe flytningen direkte. Bopælsforælderen har som udgangspunkt ret til at bestemme, hvor i landet barnets bopæl skal være.

Den anden forælder kan derimod reagere ved at anmode om ændring af barnets bopæl eller samvær. Hvis flytningen betyder, at barnet får en markant ændret hverdag, eller at samværet bliver svært at gennemføre, kan det indgå i vurderingen.

Hvis forældrene ikke er enige om barnets bopæl, kan der træffes afgørelse efter forældreansvarslovens § 17.

Ved vurderingen kan der blandt andet lægges vægt på:

• barnets tilknytning til hver forælder
• barnets skole, institution og netværk
• om flytningen vil skabe ro eller uro for barnet
• hvordan samværet med den anden forælder kan fungere
• barnets alder og modenhed
• barnets egne synspunkter
• om flytningen er velbegrundet
• om bopælsforælderen støtter barnets kontakt til den anden forælder

Det afgørende er ikke, om flytningen er mest praktisk for den ene forælder. Det afgørende er, hvad der samlet set er bedst for barnet.

Skolevalg ved fælles forældremyndighed

Skolevalg er som udgangspunkt en væsentlig beslutning om barnet. Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, skal de derfor normalt være enige om valg af skole.

Det følger af forældreansvarslovens § 3, at væsentlige beslutninger kræver enighed. I forældreansvarsvejledningen beskrives skolevalg som en beslutning, der hører under forældremyndigheden.

Det betyder, at den ene forælder som udgangspunkt ikke alene kan beslutte, at barnet skal gå på en bestemt privatskole, friskole eller en anden folkeskole efter reglerne om frit skolevalg, hvis den anden forældremyndighedsindehaver er uenig.

Der er dog en vigtig forskel på distriktsskolen og frit skolevalg.

Bliver barnet indskrevet på distriktsskolen ved uenighed?

Ja, i praksis kan barnet blive indskrevet på distriktsskolen, hvis bopælsforælderen ønsker det, selvom den anden forælder med fælles forældremyndighed er uenig.

Det skyldes, at distriktsskolen følger barnets bopæl. Børne- og Undervisningsministeriet beskriver, at det er barnets bopæl, der er afgørende for, hvor barnet skal gå i skole, hvis forældrene ikke er enige om andet. Ministeriet beskriver også, at en distriktsskole er forpligtet til at indskrive et barn, hvis barnets bopælsforælder ønsker det, selvom den forælder, barnet ikke bor hos, er uenig i, at barnet skal gå i distriktsskolen.

Reglen om distriktsskolen findes i folkeskolelovens § 36:

“§ 36. Et barn kan efter forældrenes anmodning, jf. § 54, indskrives i folkeskolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år.

Stk. 2. Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, § 3, stk. 2, § 5, stk. 7, § 9 a og § 22.”

Det betyder, at barnets bopælsadresse har afgørende betydning for distriktsskolen. Hvis barnet flytter med bopælsforælderen, kan barnet derfor høre til en ny distriktsskole.

Det er vigtigt at skelne mellem:

• indskrivning på distriktsskolen
• valg af en anden folkeskole efter frit skolevalg
• valg af privatskole eller friskole
• hjemmeundervisning

Ved distriktsskolen er udgangspunktet, at barnet har ret til optagelse på baggrund af bopæl eller opholdssted. Ved frit skolevalg eller privatskole kræver valget som udgangspunkt enighed, hvis der er fælles forældremyndighed.

Hvad hvis bopælsforælderen vil vælge en anden skole?

Hvis bopælsforælderen ønsker, at barnet skal gå på en anden skole end distriktsskolen, er situationen anderledes. Det kan for eksempel være en folkeskole i et andet skoledistrikt, en folkeskole i en anden kommune, en privatskole eller en friskole.

Reglen om frit skolevalg findes i folkeskolelovens § 36, stk. 3:

“Stk. 3. Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde træffe beslutning om suspension af det frie skolevalg efter 1. og 2. pkt., jf. § 40, stk. 2, nr. 4.”

Ved fælles forældremyndighed tilkommer retten til frit skolevalg forældrene i fællesskab. Hvis den anden forælder udtrykkeligt har gjort skolen opmærksom på, at der ikke er enighed, kan skolen derfor ikke uden videre optage barnet på en ny skole efter reglerne om frit skolevalg.

Det fremgår også af Folketingets Ombudsmands udtalelse FOB 2025-9, hvor ombudsmanden vurderede en sag om optagelse på en skole efter frit skolevalg, selvom den anden forælder havde protesteret:

“Ved fælles forældremyndighed tilkommer retten til frit skolevalg efter lovens § 36, stk. 3, således forældrene i fællesskab.”

Det betyder, at bopælsforælderen ikke alene kan bruge frit skolevalg til at vælge en anden skole, hvis den anden forælder med fælles forældremyndighed udtrykkeligt er uenig.

Barnets samvær efter flytning

En flytning kan få stor betydning for samværet med den anden forælder. Hvis forældrene tidligere boede tæt på hinanden, kan en flytning gøre det sværere at gennemføre hverdagsamvær eller korte weekendordninger.

Barnets ret til samvær følger af forældreansvarslovens § 19, som er citeret ovenfor. Hvis forældrene ikke kan blive enige om ændring af samværet, kan der træffes afgørelse efter § 21:

“§ 21. Er der uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær, kan der efter anmodning træffes afgørelse herom og fastsættes de nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed, herunder vilkår om pasdeponering og vilkår til sikring af, at forælderen ikke er påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer under samværet.

Stk. 2. Samværet fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold.

Stk. 3. Fastsættelse af samvær kan afslås, og en aftale eller afgørelse om samvær kan ændres eller ophæves.”

En flytning kan derfor føre til en ændret samværsordning. Det kan for eksempel være:

• mindre hverdagsamvær
• længere weekendsamvær
• mere feriesamvær
• tydeligere transportaftaler
• digital kontakt mellem samværene
• ændret afhentnings- og afleveringstidspunkt

Det afgørende er, om samværet fortsat fungerer for barnet.

Hvad bør man gøre før flytning?

Hvis du som bopælsforælder overvejer at flytte med barnet, bør du tænke grundigt over, hvordan flytningen påvirker barnet og den anden forælders kontakt til barnet.

Det kan være relevant at overveje:

• hvordan barnets skole eller institution påvirkes
• om barnet skal skifte distriktsskole
• hvordan samværet kan fortsætte
• hvordan transporten skal foregå
• om barnet mister vigtige relationer
• hvordan flytningen kan forklares for barnet
• om den anden forælder skal varsles
• om der er behov for en ny samværsaftale

Hvis du er den anden forælder og er uenig i flytningen, bør du reagere hurtigt og konkret. Det er ofte ikke nok at skrive, at du er imod flytningen. Du bør forklare, hvordan flytningen påvirker barnet, og hvilken løsning du mener er bedst for barnet.

Få hjælp til flytning af børn med fælles forældremyndighed

Flytning af børn med fælles forældremyndighed kan skabe svære juridiske og praktiske spørgsmål. Bopælsforælderen kan som udgangspunkt bestemme, hvor i Danmark barnet skal bo, men flytningen kan få betydning for skole, samvær, transport og barnets trivsel. Hvis barnet skal flytte til udlandet, kræver det som udgangspunkt enighed eller en afgørelse.

Hvis du har brug for hjælp til flytning af børn med fælles forældremyndighed, kan du udfylde vores kontaktformular og få juridisk rådgivning om, hvad du må beslutte selv, hvornår den anden forælder skal inddrages, og hvordan du bedst beskytter dit barns situation.