Feriesamvær handler om barnets samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos, i skoleferier, helligdage og andre ferieperioder. Det kan for eksempel være sommerferie, efterårsferie, vinterferie, påskeferie, jul og nytår.

For mange familier fungerer hverdagssamvær og weekendsamvær fint det meste af året, men konflikterne opstår, når ferierne skal fordeles. Det kan især skyldes, at begge forældre gerne vil holde ferie med barnet, at ferierne skal planlægges i god tid, eller at barnet har brug for ro, stabilitet og forudsigelighed.

Der findes ikke én fast model for feriesamvær, som gælder for alle børn. Efter forældreansvarsloven skal samvær altid vurderes ud fra barnets bedste og barnets konkrete situation.

Hvad er feriesamvær?

Feriesamvær er samvær, der ligger uden for den almindelige løbende samværsordning. Hvis barnet normalt har samvær hver anden weekend eller en fast hverdag, kan der derudover være særskilt samvær i ferier.

Forældreansvarsvejledningens pkt. 5.1.2 beskriver feriesamvær sådan:

“Ud over samvær i weekender og på hverdage kan der også særskilt fastsættes samvær i ferier. Her tænkes navnlig på sommerferie, efterårsferie, vinterferie og påskeferie.”

Feriesamvær kan derfor være en selvstændig del af samværsordningen. Det betyder, at forældrene bør tage særskilt stilling til, hvordan ferierne skal fordeles, også selvom der allerede findes en ordning for weekendsamvær og hverdagssamvær.

En samværsordning kan for eksempel indeholde regler om:

• sommerferie
• efterårsferie
• vinterferie
• påskeferie
• juleferie
• nytår
• helligdage
• barnets fødselsdag
• forældrenes ferievarsling
• afhentning og aflevering i ferier

Jo mere præcis aftalen er, desto mindre risiko er der for konflikt senere.

Barnets bedste kommer først

Alle afgørelser om feriesamvær skal træffes ud fra barnets bedste.

Forældreansvarsvejledningens pkt. 5.1.2 siger om feriesamvær:

“Ved afgørelser om feriesamvær skal der foretages en konkret og individuel vurdering af, hvilken samværsordning der i relation til feriesamvær vil være bedst for barnet, jf. § 4 i forældreansvarsloven.”

Det betyder, at feriesamvær ikke skal fastsættes ud fra en matematisk ligedeling alene. Myndighederne skal se på barnets alder, udvikling, hverdag, relation til forældrene og behov for ferie, ro og stabilitet.

Ved vurderingen kan der blandt andet lægges vægt på:

• barnets alder og modenhed
• barnets hidtidige kontakt med samværsforælderen
• om barnet normalt har overnatning
• barnets behov for ro i ferien
• afstanden mellem forældrenes hjem
• forældrenes arbejdssituation
• barnets skole, institution og fritidsliv
• barnets egne synspunkter efter alder og modenhed
• om barnet har søskende eller halvsøskende
• om der er særlige bekymringer for barnets trivsel

Bortfalder det løbende samvær i ferieperioden?

Det løbende samvær bortfalder ikke automatisk, bare fordi der er skoleferie. Udgangspunktet er, at en aftalt eller fastsat samværsordning gælder, indtil forældrene aftaler noget andet, eller der træffes en ny afgørelse.

Det følger af forældreansvarslovens § 21 a:

“§ 21 a. Fastsat eller aftalt samvær bortfalder kun, når forældrene har aftalt det, eller når Familieretshuset eller familieretten har truffet afgørelse om bortfald af samvær efter § 21 eller efter § 456 q, stk. 4, i retsplejeloven.”

Der gælder dog en vigtig praktisk regel om bopælsforælderens ferie i almindelige ferie- og helligdagsperioder. Efter Ankestyrelsens principafgørelse 45-16 kan bopælsforælderen holde ferie med barnet inden for de almindelige ferie- og helligdagsperioder, hvis ferien ikke falder sammen med barnets feriesamvær med samværsforælderen. Det gælder, selvom ferien ligger på tidspunkter, hvor barnet ellers skulle have haft løbende samvær med samværsforælderen.

I principafgørelsen står der:

“Hvis bopælsforælderens ferie derimod ligger inden for den almindelige ferie- og helligdagsperiode, kan bopælsforælderen holde ferie med barnet, hvis det ikke falder sammen med børnenes feriesamvær med samværsforælderen. Dette gælder, selvom ferien ligger på tidspunkter, hvor barnet har løbende samvær med samværsforælderen.”

Det betyder, at bopælsforælderens ferie i almindelige ferieperioder kan fortrænge det løbende weekend- eller hverdagssamvær. Men det gælder ikke, hvis der allerede er aftalt eller fastsat feriesamvær med samværsforælderen i den samme periode.

Hvad er ferieperioden?

Når man taler om almindelige ferie- og helligdagsperioder, er udgangspunktet skoleferieåret.

Ankestyrelsens principafgørelse 45-16 beskriver det sådan:

“Almindelige ferie- og helligdagsperioder følger skoleferieårets ferier, det vil sige efterårs-, jule-, vinter-, påske- og skolesommerferien.”

Familieretshuset beskriver det samme udgangspunkt på sin side om samvær i ferier. Her fremgår det, at bopælsforælderen ikke må holde ferie med barnet uden for skolernes ferieperiode, hvis det går ud over barnets samvær med den anden forælder, medmindre forældrene aftaler det, eller Familieretshuset giver tilladelse.

Hvis barnet går i skole, vil man normalt se på barnets konkrete skoleferie. Det kan for eksempel være skolens ferieplan. I principafgørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på oplysningerne om børnenes skoleferie på skolens hjemmeside.

Hvad hvis der ikke er aftalt feriesamvær?

Hvis der ikke er aftalt eller fastsat særskilt feriesamvær, har samværsforælderen som udgangspunkt ikke automatisk ret til ekstra ferie med barnet alene fordi det er skoleferie. I den situation gælder den almindelige løbende samværsordning, medmindre bopælsforælderen holder ferie med barnet inden for de almindelige ferieperioder på en måde, der lovligt fortrænger det løbende samvær.

Det kan for eksempel betyde:

• Hvis der ikke er aftalt feriesamvær, og bopælsforælderen ikke holder ferie med barnet, fortsætter det løbende samvær normalt.
• Hvis der ikke er aftalt feriesamvær, og bopælsforælderen holder ferie med barnet i skolernes ferieperiode, kan det løbende samvær bortfalde i den konkrete ferieperiode.
• Hvis der ikke er aftalt feriesamvær, og samværsforælderen ønsker sommerferie, efterårsferie eller anden ferie med barnet, bør det aftales skriftligt eller søges fastsat gennem Familieretshuset.
• Hvis bopælsforælderen vil holde ferie uden for skolernes ferieperiode, og ferien rammer det løbende samvær, kræver det som udgangspunkt enighed eller tilladelse.

Det er derfor en god idé at aftale feriesamvær særskilt. Ellers kan der let opstå tvivl om, hvornår det løbende samvær gælder, og hvornår bopælsforælderen kan holde ferie med barnet.

Hvad hvis bopælsforælderen vil holde ferie uden for skolernes ferie?

Hvis bopælsforælderen ønsker at holde ferie med barnet uden for de almindelige ferie- og helligdagsperioder, og ferien rammer det løbende samvær, er udgangspunktet et andet.

Ankestyrelsens principafgørelse 45-16 siger:

“Hvis bopælsforælderen ønsker at holde ferie med barnet uden for en almindelig ferie- og helligdagsperiode, og ferien falder i en periode, hvor barnet har løbende samvær med samværsforælderen, skal forældrene være enige. Hvis de ikke kan blive enige, skal bopælsforælder søge om bortfald af det løbende samvær, der falder sammen med den ønskede ferie.”

Det betyder, at bopælsforælderen ikke bare kan placere ferie uden for skolernes ferieperioder oven i det løbende samvær. Hvis samværsforælderen ikke er enig, må bopælsforælderen søge om bortfald af det samvær, der rammes.

Det kan dog i særlige tilfælde være velbegrundet, hvis der er tale om en ekstraordinær mulighed for ferie, som bopælsforælderen ikke selv har indflydelse på. Men udgangspunktet er, at den fastlagte samværsordning skal respekteres uden for de almindelige ferieperioder.

Hvorfor fremgår dette af en principafgørelse?

Spørgsmålet om, hvornår løbende samvær bortfalder på grund af bopælsforælderens ferie, er ikke beskrevet udtømmende i selve forældreansvarsloven eller andre love, bekendtgørelser eller vejledninger. Derfor har der været behov for praksis, der præciserer, hvordan reglerne skal forstås i konkrete situationer.

Ankestyrelsens principafgørelse 45-16 blev offentliggjort, fordi Ankestyrelsen behandlede to konkrete sager principielt. Det fremgår af principafgørelsen, at formålet var:

“at afklare bopælsforælderens mulighed for at holde ferie med barnet i en periode, hvor der er fastsat eller aftalt samvær.”

Det er derfor en principafgørelse og ikke en offentliggjort dom, fordi spørgsmålet opstod i en administrativ sag om samvær, som blev behandlet i det daværende administrative klagesystem.

Det betyder ikke, at principafgørelsen er uvigtig. Tværtimod har principafgørelser stor praktisk betydning for myndighedernes behandling af lignende sager.

Eksempler på feriesamvær

Feriesamvær kan se meget forskelligt ud. For nogle børn vil det være bedst med længere sammenhængende ferier hos samværsforælderen. For andre børn vil kortere ferieperioder være bedre.

En feriesamværsordning kan for eksempel være:

• 1-3 ugers sommerferie hos samværsforælderen
• en uge i efterårsferien hvert andet år
• en uge i vinterferien hvert andet år
• deling af påskeferien
• skiftevis jul og nytår
• ekstra feriesamvær, hvis der er langt mellem forældrenes bopæle
• kortere ferieperioder uden overnatning for mindre børn

Der er ikke en fast regel om, at ferier altid skal deles lige. Det afgørende er, hvad der passer til barnet.

Feriesamvær med overnatning

Feriesamvær med overnatning er almindeligt for mange børn, men det afhænger af barnets konkrete situation. Hvis barnet allerede har almindeligt samvær med overnatning, vil det ofte være naturligt også at overveje feriesamvær med overnatning.

Hvis barnet derimod ikke normalt har overnatning, skal man være mere forsigtig. Forældreansvarsvejledningen siger i pkt. 5.1.2:

“Der vil normalt ikke blive fastsat feriesamvær med overnatning, når der ikke i forvejen er samvær med overnatning. Feriesamværet kan i stedet f.eks. bestå i dagsamvær flere dage i træk.”

Det betyder ikke, at feriesamvær uden overnatning altid er den rigtige løsning. Men hvis barnet ikke er vant til at overnatte hos samværsforælderen, kan det være bedst at starte mere forsigtigt. Det kan for eksempel være med dagsamvær flere dage i træk eller en gradvis optrapning.

Sommerferie

Sommerferien er ofte den ferie, der giver flest spørgsmål. Mange forældre ønsker at holde længere ferie med barnet, og der kan opstå konflikt om bestemte uger.

En god aftale om sommerferie bør være konkret. Den kan for eksempel regulere:

• hvor mange ugers sommerferie hver forælder har
• om ferieugerne skal være sammenhængende
• hvem der vælger uger først i lige og ulige år
• hvornår ferieønsker skal meddeles
• om den almindelige samværsordning bortfalder i ferieperioden
• hvordan barnet hentes og afleveres
• om barnet må rejse til udlandet

Det kan være en fordel at aftale en frist for ferieønsker, for eksempel at sommerferie skal varsles senest en bestemt dato hvert år. Det skaber forudsigelighed for både barnet og forældrene.

Jul, nytår og helligdage

Jul og nytår er ikke altid det samme som almindeligt feriesamvær, men i praksis hænger det ofte tæt sammen. Mange samværsordninger har særskilte regler om jul, nytår, påske og andre helligdage.

Forældreansvarsvejledningens pkt. 5.1.3 beskriver, at der særskilt kan fastsættes samvær i forbindelse med jul, nytår og andre kulturelle og religiøse begivenheder.

Det kan for eksempel aftales, at barnet:

• holder juleaften hos forældrene på skift
• holder nytår hos den anden forælder
• deler juleferien i to perioder
• holder påske hos forældrene på skift
• har samvær på barnets eller forældrenes fødselsdage
• har særlige aftaler ved religiøse eller kulturelle højtider

For mange børn er højtider følelsesmæssigt vigtige. Derfor bør aftalen være så klar som muligt, så barnet ikke bliver fanget i konflikt om, hvor det skal være.

Gælder der automatisk erstatningssamvær ved feriesamvær?

Nej. Automatisk erstatningssamvær gælder ikke for ferie- og helligdagssamvær.

Reglen om automatisk erstatningssamvær findes i § 9 i bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Det betyder, at hvis et feriesamvær ikke bliver gennemført, kommer der ikke automatisk et nyt feriesamvær ugen efter. Hvis der er konflikt om manglende gennemførelse af feriesamvær, kan det være nødvendigt at søge juridisk rådgivning eller få sagen behandlet.

Læs mere i vores artikel om erstatningssamvær.

Hvad bør en aftale om feriesamvær indeholde?

En god aftale om feriesamvær bør være så præcis, at begge forældre kan planlægge ud fra den. Det er ofte ikke nok at skrive, at “ferien deles ligeligt”, hvis forældrene i praksis ikke kan blive enige om ugerne.

Aftalen kan for eksempel indeholde:

• præcis fordeling af sommerferie
• frist for at vælge ferieuger
• hvem der vælger først i lige og ulige år
• regler om efterårsferie og vinterferie
• regler om påske, jul og nytår
• afhentnings- og afleveringstidspunkter
• transport og eventuelle udgifter
• om der må rejses til udlandet
• hvordan pas og rejseoplysninger håndteres
• hvad der sker ved sygdom
• om almindeligt weekendsamvær fortsætter eller bortfalder i ferier

En præcis aftale kan forebygge mange konflikter og skabe tryghed for barnet.

Få hjælp til feriesamvær

Feriesamvær kan give anledning til mange konflikter, især hvis forældrene er uenige om sommerferie, jul, nytår, rejser eller fordelingen af ferieperioder. Der kan også opstå tvivl om, hvorvidt det løbende samvær bortfalder, hvis bopælsforælderen holder ferie med barnet i skolernes ferieperioder.

Hvis du har brug for hjælp til feriesamvær, kan du udfylde vores kontaktformular og få juridisk rådgivning om, hvordan ferien bør fordeles, hvordan en aftale kan formuleres, og hvilke muligheder du har, hvis den anden forælder ikke samarbejder.