Hvem har ansvaret for transporten ved samvær? Få svaret her

Når forældre går fra hinanden, opstår der ofte spørgsmål om, hvordan transporten i forbindelse med barnets samvær skal foregå. Mange forældre er i tvivl om, hvem der har ansvaret for at hente og bringe, og om bopælsforælderen kan forlange, at samværsforælderen selv står for al transporten.

Udgangspunktet efter forældreansvarsloven er, at forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær, og for transporten af barnet i forbindelse hermed. Det betyder, at forældrene i fællesskab skal finde en løsning, der fungerer for barnet, og som er rimelig for begge parter. Det er altså ikke alene den ene forælders pligt at sørge for transporten.

I denne artikel kan du blive klogere på reglerne for transport ved samvær, og hvad der gælder, hvis I ikke kan blive enige.

Forældrenes fælles ansvar for transporten

Det følger af forældreansvarslovens § 19, stk. 2, at forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og for transporten af barnet i forbindelse med samvær.

Dette fælles ansvar indebærer, at forældrene forventes at samarbejde om at finde en praktisk og økonomisk løsning. Det er ikke sådan, at loven dikterer en bestemt fordeling, f.eks. at den ene skal køre begge veje, eller at man altid skal mødes på midten. Formålet med reglen er at understrege, at begge forældre skal bidrage til, at samværet kan gennemføres.

Forældreansvarsvejledningen (Vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær) beskriver i punkt 5.3, at forældrene selv har ansvaret for at tilrettelægge transporten. Dette fremgår også af bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 12:

Den normale løsning i praksis

Selvom loven lægger op til, at forældrene selv skal aftale transporten, er der en praksis for, hvad der betragtes som den mest almindelige og rimelige løsning, når der ikke er andre særlige omstændigheder.

De mest almindelige modeller i praksis er:

• Samværsforælderen henter, bopælsforælderen bringer hjem: Den forælder, der skal have barnet, afhenter barnet ved samværets start. Når samværet slutter, sørger bopælsforælderen for at hente barnet hjem igen. På denne måde deles transportbyrden lige.
• Overdragelse via institution/skole: Samværsforælderen henter barnet i SFO fredag eftermiddag og afleverer barnet i skole mandag morgen. Her står samværsforælderen for transporten i begge retninger, da overdragelsen sker naturligt som del af barnets hverdag.
• Mødes på midten: Nogle forældre aftaler at mødes på et midtpunkt, særligt hvis der er lang afstand mellem bopælene.

Hente og bringe via institution eller skole

En meget udbredt løsning – særligt ved deleordninger og 7/7-ordninger – er, at overdragelsen af barnet sker via barnets institution eller skole. Det betyder, at den ene forælder afleverer barnet om morgenen, og den anden forælder henter barnet om eftermiddagen. Forældrene behøver dermed ikke at mødes ansigt til ansigt.

Fordele ved overdragelse via institution

Der er en række fordele ved at lade overdragelsen ske via skole eller institution:

• Ingen direkte kontakt mellem forældrene: Når barnet afleveres og hentes i institution, undgår forældrene den direkte konfrontation, der kan opstå ved en overdragelse på bopælen. Det kan være en stor lettelse, særligt i sager med højt konfliktniveau eller dårlig kommunikation.
• Barnet skånes for konflikter: Børn er meget opmærksomme på stemningen mellem deres forældre. Når overdragelsen sker i et neutralt miljø som skolen, er der mindre risiko for, at barnet oplever spændinger eller ubehagelige situationer.
• Naturlig overgang: Barnet skifter fra den ene forælder til den anden som en del af sin daglige rutine. Det føles mindre som en “overdragelse” og mere som en naturlig del af hverdagen.
• Pædagogerne kan støtte barnet: Institutionens personale kender barnet og kan være opmærksomme på, hvordan barnet har det omkring skiftedagene.

Ulemper og opmærksomhedspunkter

Der er dog også forhold, man bør være opmærksom på:

• Manglende informationsoverlevering: Når forældrene ikke mødes direkte, kan vigtige oplysninger om barnet gå tabt. Det kan dreje sig om, at barnet er kommet til skade, har haft en dårlig nat, har fået medicin, har en aftale hos lægen, eller at der er sket noget følelsesmæssigt, som den anden forælder bør vide.
• Institutionen er ikke budbringer: Det er vigtigt at huske, at pædagoger og lærere ikke har til opgave at fungere som mellemled mellem forældrene. Man bør ikke forvente, at institutionen videregiver beskeder fra den ene forælder til den anden.
• Praktiske ting kan glemmes: Tøj, legetøj, medicin, nøgler eller andre ting, som barnet skal have med, kan lettere blive glemt, når forældrene ikke ser hinanden direkte.
• Ferieperioder og lukkedage: Modellen fungerer kun, når institutionen har åbent. I ferier, på helligdage og på lukkedage skal forældrene finde en alternativ løsning for overdragelsen.

Sørg for god informationsoverlevering

Når overdragelsen sker via institution, er det afgørende, at forældrene finder en måde at dele vigtige oplysninger om barnet på. Barnet har brug for, at begge forældre er informeret om dets hverdag, helbred og trivsel. Her er nogle praktiske løsninger:

• Notesbog i barnets taske: En fysisk notesbog, der følger barnet, kan bruges til at skrive korte beskeder om f.eks. søvn, humør, medicin, aftaler eller praktiske ting. Det er en enkel og lavteknologisk løsning, som mange forældre har gode erfaringer med.
• E-mail eller sms: Kort og saglig kommunikation pr. e-mail eller sms om relevante forhold kan fungere godt. Hold fokus på barnet og undgå at blande andre emner ind.
• Fælles app: Der findes apps designet til kommunikation mellem skilte forældre (f.eks. OurFamilyWizard eller lignende), hvor man kan dele kalender, beskeder og vigtige oplysninger om barnet på en struktureret måde.
• Forældreportaler i institutionen: Mange institutioner og skoler har digitale platforme (f.eks. Aula), hvor begge forældre kan følge med i barnets hverdag, beskeder fra institutionen og kommende arrangementer.

Det vigtigste er, at kommunikationen holdes kort, saglig og fokuseret på barnet. Informationsoverleveringen bør ikke bruges som en kanal for konflikter eller diskussioner om andre emner.

Hvad med økonomien og transportudgifterne?

Økonomi og transportudgifter kan ofte være en kilde til konflikt mellem forældre. Et klassisk eksempel er, når den ene forælder har adgang til fri bil (f.eks. firmabil), mens den anden forælder har en stram økonomi eller ikke har bil til rådighed.

Det er vigtigt at adskille selve ansvaret for at hente og bringe fra forældrenes individuelle økonomiske situation. Det fælles ansvar for transporten betyder, at forældrene enten skal deles om at køre, eller at de skal deles om udgifterne til transporten.

Det har ikke betydning for transportansvaret:

• At den ene forælder har firmabil, hvor brændstoffet er betalt
• At den ene forælder har lavere indkomst end den anden
• At benzinpriserne er steget
• At den ene forælder ikke har bil

Loven tager ikke højde for forældrenes forskellige økonomiske vilkår i fordelingen af selve transportansvaret. Hvis bopælsforælderen f.eks. henter barnet efter samvær, må denne forælder som udgangspunkt selv afholde udgiften til denne transport, uanset om samværsforælderen kører gratis i sin firmabil ved afhentningen.

Har man meget lav indkomst og svært ved at afholde udgifterne til transport ved samvær, kan man i visse tilfælde søge om økonomisk hjælp hos sin kommune efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.

Hvad gør man ved uenighed?

Hvis forældrene ikke kan blive enige om, hvem der skal hente og bringe, kan det være frustrerende, især hvis den ene forælder pludselig ændrer på en praksis, der har fungeret i lang tid.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at Familieretshuset eller familieretten som altovervejende hovedregel ikke træffer afgørelse om fordelingen af transportudgifter eller hvem der skal køre. Deres handlemuligheder på dette område er meget restriktive.

Som det fremgår af samværsbekendtgørelsens § 12, stk. 2, kan der kun i helt særlige tilfælde fastsættes vilkår om fordelingen af forældrenes ansvar for transporten. Sådanne særlige tilfælde foreligger meget sjældent og kan f.eks. være:

• Den ene forælder flytter til udlandet
• Helt særlige geografiske eller transportmæssige forhold
• Sagens øvrige omstændigheder gør det samlet set urimeligt for den ene forælder

Følgende betragtes normalt ikke som helt særlige tilfælde:

• Almindelig uenighed mellem forældrene
• Forskel i indkomst
• Ændringer i adgangen til bil
• At den ene forælder har valgt at flytte længere væk inden for Danmark

Transport ved deleordninger og 7/7-ordninger

Ved en deleordning – typisk en 7/7-ordning, hvor barnet er én uge hos hver forælder – gælder de samme grundlæggende regler om fælles ansvar for transporten. Forældreansvarslovens § 19, stk. 2, skelner ikke mellem en hver-anden-weekend-ordning og en deleordning. Det fælles ansvar gælder uanset samværets omfang.

I praksis er transporten ved en 7/7-ordning dog ofte enklere at tilrettelægge, fordi skiftet typisk sker via barnets skole eller institution. Den mest almindelige model er, at barnet afleveres i skole mandag morgen af den forælder, der har haft barnet den pågældende uge, og hentes af den anden forælder efter skole samme dag. På denne måde sker overdragelsen naturligt og uden direkte kontakt mellem forældrene, hvilket kan være en fordel, hvis samarbejdet er anstrengt.

Hvis skiftet derimod ikke sker via institution, falder man tilbage på det sædvanlige udgangspunkt: den forælder, der skal have barnet, henter det. Det gælder f.eks.:

• I ferier og på helligdage
• På lukkedage i institutionen
• For børn, der endnu ikke er startet i skole

Ved en 7/7-ordning betyder det, at forældrene på skift henter barnet hos den anden, når deres uge starter.

Transport til skole og fritidsaktiviteter under deleordning

Et særligt spørgsmål ved deleordninger er, hvem der bærer udgiften til den daglige transport til skole og fritidsaktiviteter. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det fælles ansvar for transport i forældreansvarslovens § 19, stk. 2, alene vedrører transporten i forbindelse med samværet – altså selve overdragelsen af barnet. Den løbende transport til og fra skole og fritidsaktiviteter i de uger, man har barnet, er derimod den enkelte forælders eget ansvar.

Det betyder, at hvis den ene forælder bor langt fra barnets skole, må denne forælder som udgangspunkt selv afholde udgiften til den daglige kørsel i sine uger. Man kan ikke kræve, at den anden forælder betaler halvdelen af denne udgift med henvisning til det fælles transportansvar, da det fælles ansvar kun gælder selve samværstransporten.

Delt bopæl og transport

Siden 2020 har forældre haft mulighed for at aftale delt bopæl efter forældreansvarslovens § 18 a. Ved delt bopæl har barnet juridisk set bopæl hos begge forældre. Det ændrer dog ikke på reglerne om transport. Uanset om der er tale om delt bopæl eller en almindelig samværsordning, gælder det fælles ansvar for transporten stadig. Forældrene skal fortsat selv aftale, hvordan transporten tilrettelægges, og Familieretshuset vil som udgangspunkt heller ikke i disse tilfælde træffe afgørelse om fordelingen.

I praksis fungerer transporten ved delt bopæl ofte på samme måde som ved en 7/7-ordning: skiftet sker via skole eller institution, og den forælder, der skal have barnet, henter det.

Gode råd til forældre

For at undgå konflikter om transporten er det bedst at indgå klare og langsigtede aftaler. Her er et par gode råd:

• Lav en klar aftale: Skriv ned, hvem der henter og bringer hvornår. Det skaber forudsigelighed for både jer og barnet.
• Vær fleksible: Livet ændrer sig, og nogle gange kan der opstå situationer, hvor den ene har brug for hjælp fra den anden. Prøv at hjælpe hinanden i stedet for at stå stejlt på principper.
• Hold barnet udenfor: Økonomi og transport er et voksenansvar. Undgå at lade jeres uenigheder gå ud over barnet, og lad ikke barnet mærke, hvis transporten føles som en byrde.
• Fokusér på barnets bedste: Det vigtigste er, at barnet kan opretholde en god og tryg kontakt til jer begge. Transporten er blot et middel til at nå dette mål.

Har du brug for juridisk hjælp?

Selvom reglerne om transport ved samvær kan virke enkle i teorien, oplever mange forældre, at det i praksis er svært at nå til enighed – særligt når samarbejdet i forvejen er anstrengt, eller når den ene forælder ikke vil påtage sig sin del af ansvaret.

En jurist med erfaring i familieretten kan hjælpe dig med at:

• Udarbejde en klar samværsaftale, der også regulerer transporten, så der ikke opstår tvivl om, hvem der henter og bringer hvornår
• Vurdere din konkrete situation og rådgive om, hvad der er en rimelig fordeling ud fra jeres omstændigheder
• Formulere et brev til den anden forælder, hvis du har brug for at gøre din ret gældende på en saglig og juridisk korrekt måde
• Forberede dig på et møde i Familieretshuset, hvis transporten indgår som en del af en større sag om samvær
• Rådgive om dine muligheder, hvis den anden forælder nægter at deltage i transporten, eller hvis der er sket ændringer (f.eks. flytning), som påvirker den eksisterende ordning

Vi tilbyder en gratis første henvendelse, hvor du kort kan beskrive din situation, og vi vurderer, hvordan vi bedst kan hjælpe dig videre. Du er velkommen til at kontakte os via formularen herunder.

Kontakt os

Første henvendelse er gratis
I hverdagene svarer eller ringer vi tilbage inden for 24 timer.