Samværschikane betyder typisk, at den ene forælder uden rimelig grund forsøger at forhindre eller besværliggøre barnets kontakt med den anden forælder. Det kan for eksempel være, hvis samvær gentagne gange aflyses uden grund, hvis barnet påvirkes negativt mod den anden forælder, eller hvis den ene forælder gør det unødigt svært at gennemføre en aftalt eller fastsat samværsordning.

Begrebet bruges ofte i sager, hvor en forælder oplever, at den anden forælder modarbejder samvær. Det er dog vigtigt at skelne mellem egentlig samværschikane og situationer, hvor der er en reel bekymring for barnet. Hvis der for eksempel er bekymring for vold, misbrug, alvorlig mistrivsel eller manglende omsorg, kan det være nødvendigt at få samværet vurderet af Familieretshuset.

Efter forældreansvarsloven er udgangspunktet, at barnet har ret til kontakt med begge forældre. Samtidig skal alle afgørelser træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Dette er eksplicit også blevet skrevet i den konsoliderede forældreansvarslovs § 4, stk. 2.

Hvad er samværschikane?

Samværschikane kan vise sig på mange måder. Det kan være tydelige handlinger, hvor den ene forælder direkte nægter at udlevere barnet til samvær. Det kan også være mere indirekte handlinger, hvor samværet langsomt bliver vanskeligere og vanskeligere at gennemføre.

Det kan for eksempel være samværschikane, hvis en forælder uden rimelig grund:

• aflyser samvær igen og igen
• nægter at udlevere barnet til samvær
• kommer meget for sent til aflevering eller afhentning
• undlader at give nødvendige oplysninger om barnet
• planlægger aktiviteter i den anden forælders samværstid
• taler negativt om den anden forælder til barnet
• får barnet til at føle skyld over at tage på samvær
• gør barnet til budbringer i konflikten
• påvirker barnet til at afvise den anden forælder

Det er dog ikke samværschikane, hver gang et samvær ikke bliver gennemført. Sygdom, praktiske problemer eller barnets konkrete behov kan gøre det nødvendigt at ændre en aftale. Det afgørende er, om der er en rimelig grund, og om handlingerne samlet set modarbejder barnets kontakt med den anden forælder.

Barnets ret til samvær

Udgangspunktet i forældreansvarsloven er, at barnet har ret til samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos. Det følger af forældreansvarslovens § 19:

”§ 19. Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos.

Stk. 2. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og for transporten af barnet i forbindelse med samvær.”

Det betyder, at begge forældre som udgangspunkt skal medvirke til, at barnet kan have kontakt med den anden forælder. Bopælsforælderen må derfor ikke uden grund forhindre samvær. Samværsforælderen skal omvendt også møde stabilt op, tage ansvar og sørge for, at samværet fungerer godt for barnet.

Barnets bedste kommer først

Selvom barnet som udgangspunkt har ret til samvær, betyder det ikke, at samvær skal gennemføres for enhver pris. Barnets bedste kommer altid først.

Det følger af forældreansvarslovens § 1:

“§ 1. I alle forhold, som er omfattet af denne lov, skal hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første række.”

Det betyder, at myndighederne både skal se på barnets ret til kontakt med begge forældre og på, om der er forhold, der gør samvær problematisk. En sag om samværschikane handler derfor ikke kun om, hvem der har “ret”. Den handler om, hvad barnet har brug for.

Samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse

Samværschikane hænger tæt sammen med begrebet samarbejdschikane. Samarbejdschikane er bredere og kan dække over adfærd, hvor en forælder ødelægger eller modarbejder samarbejdet om barnet. Samværschikane kan være en form for samarbejdschikane, når den handler om at hindre barnets kontakt med den anden forælder.

Ved ændringslov nr. 1688 af 30. december 2024 blev der indsat en ny bestemmelse om samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse i forældreansvarsloven. Bestemmelsen er indsat i den konsoliderede lovs § 4, stk. 2, og siger:

“Familieretshuset og familieretten skal ved vurderingen af barnets bedste, jf. stk. 1, endvidere inddrage hensynet til barnets ret til begge forældre og i den forbindelse samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, som er kommet til udtryk ved barnets adfærd. Samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, tillægges konsekvenser, hvis dette er til barnets bedste.”

Det betyder, at samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse kan få betydning i sager om forældremyndighed, bopæl og samvær. Det betyder dog ikke, at enhver påstand om samværschikane automatisk fører til ændringer. Der skal stadig foretages en konkret vurdering af barnets bedste.

Hvad kan samværschikane få af betydning?

Hvis Familieretshuset eller familieretten vurderer, at en forælder uden rimelig grund hindrer barnets kontakt med den anden forælder, kan det få betydning for sagen.

Det kan for eksempel få betydning for:

• om der skal fastsættes eller ændres samvær
• om samværet skal gøres mere præcist
• om der skal fastsættes midlertidigt samvær
• om barnets bopæl bør ændres
• om forældrenes samarbejdsevne skal tillægges vægt
• om der er behov for børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling

Hvis bopælsforælderen gentagne gange forhindrer samvær uden rimelig grund, kan det tale imod, at bopælsforælderen bedst kan sikre barnets kontakt til begge forældre. Omvendt kan en samværsforælder også udøve samarbejdschikane, for eksempel ved at true, presse eller chikanere bopælsforælderen.

Hvad hvis samvær bliver stoppet?

Hvis der foreligger en gyldig samværsaftale med en tvangsfuldbyrdelsesklausul, kan samværsforælderen anmode familieretten om tvangsfuldbyrde samværet. Det kan i sidste ende i dagsbøder til bopælsforælderen, hvis barnet ikke bliver udleveret til samvær. Det kan være en god idé at få juridisk rådgivning eller hjælp fra en advokat i forbindelse med en sådan tvangsfuldbyrdelsessag. Udfyld kontaktformularen her på siden, hvis du har brug for hjælp til dette.

Derudover kan samværsforælderen også altid påberåbe sig retten til erstatningssamvær, som vil være samvær i den næste uge på samme vilkår.

Når der er reel bekymring for barnet

Det er vigtigt at understrege, at alle sager om manglende samvær ikke er samværschikane. Nogle gange er der reelle grunde til, at en forælder er bekymret for samvær.

Det kan for eksempel være ved bekymring for:

• vold
• misbrug
• psykisk ustabilitet
• seksuelle overgreb
• alvorlig omsorgssvigt
• barnets stærke mistrivsel
• trusler eller chikane mod bopælsforælderen

I sådanne situationer bør man ikke bare ignorere bekymringen. Man bør søge hjælp hurtigt, så samværet kan blive vurderet og eventuelt ændret, begrænset eller fastsat med særlige vilkår.

Få hjælp til samværschikane

Samværschikane kan være meget belastende for både barnet og forældrene. Hvis barnets kontakt med den ene forælder bliver forhindret uden rimelig grund, kan det få betydning for en sag om samvær, bopæl eller forældremyndighed. Hvis der derimod er reelle bekymringer for barnet, skal de tages alvorligt og håndteres korrekt.

Hvis du har brug for hjælp til samværschikane, kan du udfylde vores kontaktformular og få juridisk rådgivning om, hvordan du bedst beskytter barnets kontakt til begge forældre, og hvilke muligheder du har i din konkrete sag.