En samværsforælder er den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, men som barnet har eller kan få samvær med. Det kan være far eller mor. Mange samværsforældre er i tvivl om, hvilke rettigheder de har, og hvad de kan gøre, hvis samværet ikke fungerer, bliver nægtet eller er for begrænset.

Udgangspunktet efter forældreansvarsloven er, at samvær ikke først og fremmest handler om forælderens ret, men om barnets ret til kontakt med den forælder, som barnet ikke bor hos. Samværsforælderen har dog en række vigtige muligheder og rettigheder, blandt andet retten til at anmode om samvær, anden kontakt, kontaktbevarende samvær og i nogle tilfælde orientering om barnet.

Barnets ret til samvær

Den grundlæggende regel om samvær findes i forældreansvarslovens § 19:

“§ 19. Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos.

Stk. 2. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og for transporten af barnet i forbindelse med samvær.

Stk. 3. Den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, kan anmode om samvær.”

Bestemmelsen betyder, at barnet som udgangspunkt har ret til samvær med samværsforælderen. Samværsforælderen har samtidig ret til at anmode om, at der bliver fastsat samvær, hvis forældrene ikke selv kan blive enige.

Det betyder dog ikke, at samværsforælderen automatisk har krav på en bestemt ordning. Samvær skal altid fastsættes ud fra barnets forhold og barnets bedste.

Samværsforælderen kan anmode om samvær

Hvis der ikke er en aftale om samvær, eller hvis den nuværende ordning ikke fungerer, kan samværsforælderen anmode Familieretshuset om at behandle sagen. Det kan for eksempel være relevant, hvis:

• barnet slet ikke har samvær
• samværet er meget begrænset
• bopælsforælderen nægter samvær
• der er uenighed om overnatning
• der er uenighed om feriesamvær
• samværet ofte aflyses
• der er behov for en mere præcis ordning
• der er behov for gradvis optrapning

Det betyder, at Familieretshuset eller familieretten kan fastsætte både omfanget og de praktiske vilkår for samværet. Det kan for eksempel handle om afhentning, aflevering, overnatning, ferie, pasdeponering eller vilkår om, at en forælder ikke må være påvirket under samværet.

Samværsforælderen bestemmer ikke barnets bopæl

En vigtig forskel er, at samværsforælderen ikke automatisk har ret til at bestemme, hvor barnet skal have sin bopæl (det vil sige folkeregisteradresse) eller det, som i forældreansvarsloven defineres som ”overordnede daglige forhold”. Hvis barnet har bopæl hos den anden forælder, er det bopælsforælderen, der som udgangspunkt kan træffe beslutninger om overordnede forhold i barnets daglige liv.

Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, skal de dog stadig være enige om væsentlige beslutninger om barnet. Det følger af forældreansvarslovens § 3:

“§ 3. Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være. Har barnet delt bopæl efter § 18 a, stk. 1, 1. pkt., kræver afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv efter 2. pkt. enighed mellem forældrene.”

Det betyder, at samværsforælderen kan have indflydelse på væsentlige beslutninger, hvis der er fælles forældremyndighed. Men samværsforælderen bestemmer ikke alene, hvor barnet skal bo, eller hvordan barnets hverdag hos bopælsforælderen skal indrettes.

Ret til almindelige beslutninger under samvær

Når barnet er hos samværsforælderen, kan samværsforælderen normalt træffe almindelige dagligdags beslutninger for barnet under samværet. Det kan for eksempel handle om mad, sengetid, tøj, legeaftaler og almindelige aktiviteter, som ikke er risikobetonede.

Det betyder ikke, at samværsforælderen kan ændre barnets faste ordninger eller træffe væsentlige beslutninger alene. Men samværsforælderen skal kunne fungere som forælder under samværet og tage ansvar for barnet i den periode, barnet er hos samværsforælderen.

Det kan for eksempel være naturligt, at samværsforælderen bestemmer:

• hvad barnet spiser under samværet
• hvilke almindelige aktiviteter barnet deltager i
• almindelige sengetider under samværet
• almindelig omsorg og pleje
• hvem barnet ser under samværet
• hvordan samværsforælderens hjem fungerer i hverdagen

Det skal dog altid ske under hensyn til barnets behov, alder og tryghed.

Ret til anden kontakt

Samværsforælderen kan i særlige tilfælde også anmode om anden kontakt end fysisk samvær. Det kan for eksempel være telefonopkald, videoopkald, beskeder, breve eller billeder.

Reglen findes i forældreansvarslovens § 22:

“§ 22. I særlige tilfælde kan der træffes bestemmelse om anden kontakt med barnet i form af telefonsamtaler, brevveksling, elektronisk post, fotografier el. lign.

Stk. 2. Anmodning om anden kontakt kan indgives af
1) en forælder, som barnet ikke har bopæl hos, eller
2) barnets nærmeste pårørende, hvis betingelserne i § 20 for at få fastsat samvær er opfyldt.

Stk. 3. § 21, stk. 1 og 3, finder tilsvarende anvendelse.”

Anden kontakt kan især være relevant, hvis der er lang afstand mellem forældrene, hvis barnet ikke kan have fysisk samvær i en periode, eller hvis der er behov for at bevare kontakten mellem samvær.

Ret til orientering om barnet

Hvis samværsforælderen ikke har del i forældremyndigheden, kan samværsforælderen alligevel have ret til at få orientering om barnets forhold fra blandt andet skole, institution og sundhedsvæsen.

Reglen findes i forældreansvarslovens § 23:

“§ 23. En forælder, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger. Denne forælder har desuden ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte institutioner m.v. kan nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter om barnets forhold, hvis det må antages at være til skade for barnet.

Stk. 3. Der kan i særlige tilfælde efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden eller fra en af de i stk. 1 nævnte institutioner m.v. træffes afgørelse om at fratage den forælder, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering og få udleveret dokumenter efter stk. 1. Afgørelsen har virkning fra det tidspunkt, hvor institutionen m.v. modtager meddelelse om afgørelsen.

Stk. 4. Adgangen til at få orientering og få udleveret dokumenter efter stk. 1 bortfalder, når barnet er midlertidigt placeret efter § 32 a i adoptionsloven. Dette har virkning fra det tidspunkt, hvor institutionen m.v. modtager meddelelse om, at barnet er midlertidigt placeret efter § 32 a i adoptionsloven.”

Orienteringsretten gælder altså for en forælder, der ikke har forældremyndighed. Hvis samværsforælderen har fælles forældremyndighed, følger retten til at blive inddraget i væsentlige beslutninger allerede af reglerne om fælles forældremyndighed.

Hvad kan samværsforælderen ikke kræve?

Selvom samværsforælderen har rettigheder, er der også grænser. Samværsforælderen kan ikke automatisk kræve en bestemt samværsordning, 7/7-ordning eller overnatning. Samværet skal altid vurderes konkret ud fra barnets bedste.

Samværsforælderen kan som udgangspunkt heller ikke alene bestemme:

• hvor barnet skal bo
• hvilken skole barnet skal gå på
• om barnet skal flytte til udlandet
• barnets navn
• barnets religion
• væsentlig medicinsk behandling
• ændringer i barnets faste hverdag hos bopælsforælderen

Hvis der er fælles forældremyndighed, skal væsentlige beslutninger derfor træffes i fællesskab.

Få hjælp til samværsforælderens rettigheder

Samværsforælderens rettigheder kan have stor betydning, hvis der er uenighed om samvær, bopæl, forældremyndighed eller kontakt til barnet. Det er vigtigt at kende forskel på barnets ret til samvær, samværsforælderens mulighed for at anmode om samvær og de grænser, der gælder for samværsforælderens beslutninger.

Hvis du har brug for hjælp til samværsforælderens rettigheder, kan du udfylde vores kontaktformular og få juridisk rådgivning om dine muligheder, hvilke regler der gælder, og hvordan du bedst håndterer din konkrete sag.