Når et barn er 2 år, kan en samværsordning kræve særlige overvejelser. Barnet er stadig lille og har typisk et stort behov for tryghed, faste rutiner og genkendelige voksne. Samtidig har barnet som udgangspunkt ret til kontakt med begge forældre.

Der findes ikke en fast regel om, hvordan en samværsordning for et barn på 2 år skal se ud. Nogle børn trives bedst med korte og hyppige samvær. Andre kan godt klare længere samvær eller overnatning, hvis relationen til samværsforælderen er tryg og stabil.

Efter forældreansvarsloven er det afgørende altid, hvad der er bedst for barnet. Derfor skal en samværsordning for et barn på 2 år vurderes konkret ud fra barnets behov, relationen til forældrene og familiens samlede situation.

Barnets ret til samvær

Udgangspunktet i forældreansvarsloven er, at barnet har ret til samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos. Det følger af forældreansvarslovens § 19:

”§ 19. Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos.

Stk. 2. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og for transporten af barnet i forbindelse med samvær.”

Det betyder, at begge forældre som udgangspunkt skal medvirke til, at barnet kan have kontakt med den anden forælder. Men det betyder ikke, at der automatisk skal være en bestemt samværsordning.

For et barn på 2 år skal samværet tilrettelægges, så barnet både kan bevare kontakten til samværsforælderen og samtidig oplever tryghed og stabilitet.

Særligt om børn under 3 år

Et barn på 2 år er omfattet af de særlige overvejelser, der gælder for mindre børn under 3 år. Forældreansvarsvejledningens pkt. 5.1.4 handler netop om samvær med mindre børn.

Her står der:

” I sager om samvær med mindre børn under tre år, skal afgørelsen om samvær træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering af, hvad der er bedst for barnet, jf. § 4 i forældreansvarsloven, og det er i disse sager ligeledes vigtigt, at der sker en inddragelse af barnet og derved en belysning af dets perspektiv, jf. § 34 i forældreansvarsloven. Da der er tale om små børn, vil belysningen af barnets perspektiv som et altovervejende udgangspunkt skulle ske ved inddragelse af børnesagkyndige.”

Det betyder, at barnets perspektiv stadig skal belyses, selvom barnet er for lille til en almindelig børnesamtale. Det kan for eksempel ske gennem børnesagkyndig vurdering, oplysninger fra forældrene, sundhedsplejerske, læge, institution eller andre, der kender barnet.

Hvad lægges der vægt på?

Når der skal fastsættes samvær for et barn på 2 år, kan der blandt andet lægges vægt på:

• barnets tilknytning til samværsforælderen
• hvor meget kontakt der tidligere har været
• om barnet er trygt ved samværsforælderen
• barnets søvn, rytme og daglige rutiner
• om barnet går i daginstitution
• afstanden mellem forældrenes hjem
• om forældrene kan samarbejde om praktiske forhold
• om barnet reagerer negativt før eller efter samvær
• om der er særlige bekymringer for barnets trivsel

Forældreansvarsvejledningen nævner i pkt. 5.1 blandt andet barnets alder, udviklingstrin, dagligdag, hidtidig kontakt og forældrenes samarbejdsevne som relevante momenter ved vurderingen af samværets omfang.

Det afgørende er ikke, om en bestemt ordning virker “retfærdig” for forældrene. Det afgørende er, om ordningen fungerer for barnet.

Korte og hyppige samvær

For små børn kan det ofte være bedre med kortere og hyppigere samvær end lange perioder med lang tid imellem. Et barn på 2 år kan have svært ved at forstå tid og adskillelse på samme måde som et ældre barn.

Hvis barnet ikke kender samværsforælderen særlig godt, kan det være relevant at starte forsigtigt. Det kan for eksempel være med:

• korte samvær uden overnatning
• samvær nogle timer ad gangen
• samvær på faste dage og tidspunkter
• gradvis optrapning
• samvær i kendte omgivelser
• støttet eller overvåget samvær, hvis der er behov for det

Hvis barnet derimod har en tæt og tryg relation til samværsforælderen, kan der være grundlag for mere omfattende samvær.

Kan et barn på 2 år have overnatning?

Ja, et barn på 2 år kan godt have overnatning hos samværsforælderen. Men det afhænger af barnets konkrete situation. Der er ikke en regel om, at børn på 2 år aldrig må overnatte. Der er heller ikke en regel om, at overnatning altid skal fastsættes.

Overnatning kan især være relevant, hvis:

• barnet allerede har en god relation til begge forældre og dermed også samværsforælderen
• barnet er trygt i samværsforælderens hjem
• samværsforælderen kender barnets rutiner
• forældrene kan samarbejde om mad, søvn, sygdom og aflevering
• barnet ikke viser alvorlige tegn på mistrivsel

Omvendt kan det være relevant at vente med overnatning eller optrappe langsomt, hvis barnet ikke har haft meget kontakt med samværsforælderen i den seneste periode, hvis barnet er utrygt, eller hvis der er særlige bekymringer.

Kontaktbevarende samvær for et barn på 2 år

Hvis barnet slet ikke har samvær med den forælder, der søger om samvær, kan reglerne om kontaktbevarende samvær blive relevante. Du kan også læse om dette i vores artikel om kontaktbevarende samvær.

Efter bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 8 gælder der en særlig standardramme for kontaktbevarende samvær. For børn på 1-3 år står der:

“Barnet er 1-3 år: Der er samvær hver anden lørdag eller søndag kl. 10-17 samt en hverdag i den modsatte uge kl. 16-18.”

Det er vigtigt at forstå, at dette handler om kontaktbevarende samvær. Det er ikke en generel regel om, at alle børn på 2 år skal have netop den ordning. Kontaktbevarende samvær bruges i situationer, hvor der ikke er samvær, og hvor der hurtigt skal tages stilling til, om kontakten skal bevares, mens sagen behandles.

Når barnet reagerer på samvær

Små børn kan reagere på samvær, uden at det nødvendigvis betyder, at samværet er forkert. Et barn på 2 år kan for eksempel blive ked af det ved aflevering, være træt efter samvær eller have brug for ekstra ro. Det er også helt normalt, at barnet for eksempel meget hurtigt vil over i armene på bopælsforælderen uden at tænke på at sige farvel til samværsforælderen og lignende.

Det er dog vigtigt at tage barnets væsentlige reaktioner alvorligt. Forældrene bør være opmærksomme på:

• tegn på langvarig utryghed
• søvnproblemer
• stærk og langvarig gråd før eller efter samvær
• ændret adfærd i institution
• tegn på angst eller voldsom stress
• om barnet virker trygt hos begge forældre

Hvis barnet reagerer kraftigt, kan det være nødvendigt at justere samværet. Det kan for eksempel ske ved kortere samvær, mere faste rutiner, langsommere optrapning eller inddragelse af børnesagkyndig rådgivning.

Få hjælp til samværsordning for barn på 2 år

En samværsordning for et barn på 2 år skal tage højde for barnets alder, tilknytning, tryghed og daglige rytme. Der findes ikke én ordning, der passer til alle børn. Nogle børn har brug for korte og hyppige samvær, mens andre kan trives med længere samvær eller overnatning.

Hvis du har brug for hjælp til samværsordning for et barn på 2 år, kan du udfylde vores kontaktformular og få juridisk rådgivning om, hvilken samværsordning der bedst tager hensyn til dit barns behov og din konkrete situation.