Uenighed om samvær opstår, når forældre ikke kan blive enige om, hvordan barnets kontakt med den forælder, barnet ikke bor hos, skal være. Det kan handle om, hvor meget samvær der skal være, om der skal være overnatning, hvordan ferier skal fordeles, hvem der skal hente og aflevere, eller om samværet overhovedet skal gennemføres.

Samvær handler ikke først og fremmest om forældrenes rettigheder. Det handler om barnets ret til kontakt med begge forældre, hvis det er bedst for barnet. Når forældrene ikke kan blive enige, kan der anmodes om hjælp og eventuelt en afgørelse i Familieretshuset.

Alle sager om samvær starter som udgangspunkt i Familieretshuset. Hvis sagen er enkel nok, kan Familieretshuset selv træffe afgørelse. Hvis sagen er mere indgribende, kompleks eller præget af alvorlige risikofaktorer, kan sagen blive sendt videre til familieretten.

Barnets ret til samvær

Den grundlæggende regel om samvær findes i forældreansvarslovens § 19:

“§ 19. Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos.

Stk. 2. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og for transporten af barnet i forbindelse med samvær.

Stk. 3. Den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, kan anmode om samvær.

Stk. 4. Er der ikke eller kun i yderst begrænset omfang samvær, kan den forælder, som barnet har bopæl hos, anmode Familieretshuset om at indkalde den anden forælder til et møde om samværet.”

Bestemmelsen betyder, at barnet som udgangspunkt har ret til samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos. Det betyder også, at samværsforælderen kan anmode om, at der bliver fastsat samvær.

Det betyder dog ikke, at en forælder automatisk har ret til en bestemt ordning. Samvær skal altid fastsættes ud fra barnets konkrete forhold og barnets bedste.

Hvad kan uenighed om samvær handle om?

Uenighed om samvær kan handle om mange forskellige ting. Nogle gange er forældrene enige om, at der skal være samvær, men uenige om omfanget. Andre gange er der en mere grundlæggende konflikt om, hvorvidt samvær er trygt eller godt for barnet.

Uenigheden kan for eksempel handle om:

• hvor ofte barnet skal have samvær
• om barnet skal overnatte hos samværsforælderen
• om der skal være hverdagssamvær
• hvordan weekender skal fordeles
• hvor meget feriesamvær der skal være
• jul, nytår, påske og andre helligdage
• afhentning og aflevering
• transport og transportudgifter
• digital kontakt mellem samvær
• optrapning af samvær efter en pause
• overvåget samvær
• afslag på samvær
• ændring af en eksisterende samværsordning

Jo mere konkret uenigheden er, desto lettere er det ofte at finde en løsning. Det er derfor en god idé at beskrive præcist, hvad man ønsker, og hvorfor det er bedst for barnet.

Når forældrene ikke kan blive enige

Hvis forældrene ikke kan blive enige om samværet, kan der træffes afgørelse efter forældreansvarslovens § 21:

“§ 21. Er der uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær, kan der efter anmodning træffes afgørelse herom og fastsættes de nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed, herunder vilkår om pasdeponering og vilkår til sikring af, at forælderen ikke er påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer under samværet.

Stk. 2. Samværet fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold.

Stk. 3. Fastsættelse af samvær kan afslås, og en aftale eller afgørelse om samvær kan ændres eller ophæves.”

Bestemmelsen giver mulighed for både at fastsætte samvær og ændre en eksisterende aftale eller afgørelse. Den giver også mulighed for at fastsætte nødvendige vilkår, hvis der er behov for det.

Hvordan anmoder man Familieretshuset om en afgørelse om samvær?

Hvis I ikke kan blive enige om samvær, kan du starte en sag hos Familieretshuset. Det sker digitalt via Familieretshusets ansøgningsside.

Du kan bruge Familieretshusets side om forældremyndighed, bopæl og samvær – ansøgninger. Under afsnittet om samvær findes muligheden “Ændring eller fastsættelse af samvær (hvis du er forælder)”.

Du kan også læse mere på Familieretshusets side om samvær, hvor Familieretshuset beskriver, at samværsforælderen kan søge om hjælp til at bestemme samværet, hvis forældrene ikke er enige om, hvor meget samvær der skal være.

I ansøgningen bør du være så konkret som muligt. Det er normalt ikke nok bare at skrive, at du ønsker “mere samvær” eller “mindre samvær”. Det er bedre at beskrive, hvilken ordning du ønsker, og hvorfor den passer til barnets behov.

Det kan for eksempel være relevant at skrive:

• hvilken samværsordning der gælder i dag
• hvad der ikke fungerer
• hvilken ordning du ønsker fremover
• hvordan barnet trives
• hvordan barnet reagerer på samvær
• om der tidligere har været samvær
• om samværet er blevet afbrudt
• om der er særlige bekymringer
• hvordan transport kan foregå
• hvordan ferier og helligdage bør fordeles
• om der er behov for midlertidigt samvær

Hvis du har dokumentation, kan det være relevant at vedlægge den. Det kan for eksempel være tidligere aftaler, afgørelser, beskeder om aflyst samvær, oplysninger fra skole eller institution eller anden relevant dokumentation.

Hvad sker der, når sagen starter i Familieretshuset?

Når Familieretshuset modtager en ansøgning, vurderer Familieretshuset, hvordan sagen skal behandles. Sagen kan blandt andet blive behandlet med fokus på rådgivning, konflikthåndtering, børneinddragelse og oplysning af sagen.

Familieretshuset vil typisk forsøge at hjælpe forældrene med at finde en løsning. Hvis forældrene bliver enige, kan aftalen skrives ned. En aftale kan ofte være bedre end en afgørelse, fordi forældrene selv har været med til at forme løsningen.

Hvis forældrene ikke bliver enige, må sagen afgøres. Her afhænger det af sagens karakter, om Familieretshuset selv træffer afgørelse, eller om sagen bliver sendt videre til familieretten.

Familieretshuset kan også gennemføre en familieretlig udredning. På siden om familieretlig udredning beskriver Familieretshuset, at udredningen kan bruges i sager om samvær, bopæl og forældremyndighed, og at formålet blandt andet er at få viden om barnets trivsel og hverdag.

Hvilke afgørelser kan Familieretshuset træffe om samvær?

Familieretshuset kan træffe afgørelse i visse samværssager. Det gælder især sager, hvor afgørelsen ikke er så indgribende for barnet, at sagen skal afgøres af familieretten.

Familieretshuset kan blandt andet træffe afgørelse om:

• fastsættelse af samvær
• ændring af samvær
• midlertidigt samvær
• kontaktbevarende samvær
• anden kontakt, for eksempel telefon eller videoopkald
• afslag på samvær
• ophævelse af samvær
• visse praktiske vilkår for samværet
• afvisning af en ændringsanmodning, hvis betingelserne er opfyldt

Familieretshuset kan også træffe afgørelse om midlertidigt samvær under en verserende sag.

Reglen om midlertidigt samvær findes i forældreansvarslovens § 29. Midlertidigt samvær kan være vigtigt, fordi en sag kan tage tid. Barnet kan have behov for en ordning, mens sagen behandles.

Kontaktbevarende samvær, hvis kontakten er afbrudt

Hvis barnet ikke har samvær med samværsforælderen, kan reglerne om kontaktbevarende samvær være relevante. Formålet er at sikre, at barnets kontakt med samværsforælderen ikke går tabt, mens sagen behandles.

Reglen findes i forældreansvarslovens § 29 a:

“§ 29 a. Har barnet ikke samvær med den forælder, der anmoder om samvær, skal Familieretshuset hurtigst muligt og inden 4 uger efter modtagelsen af en anmodning om fastsættelse af samvær træffe afgørelse om kontaktbevarende samvær. § 29, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Afslår Familieretshuset at fastsætte kontaktbevarende samvær efter stk. 1, skal Familieretshuset træffe afgørelse om midlertidigt samvær efter § 29 hurtigst muligt og senest 4 måneder efter modtagelsen af anmodningen om fastsættelse af samvær. 1. pkt. gælder ikke, hvis anmodningen om fastsættelse af samvær ikke er omfattet af stk. 1 eller den forælder, der har anmodet om fastsættelse af samvær, meddeler Familieretshuset, at midlertidigt samvær ikke ønskes fastsat.”

Kontaktbevarende samvær er især relevant, hvis kontakten mellem barnet og samværsforælderen er stoppet, og der er behov for en hurtig midlertidig ordning.

Det betyder ikke, at der altid fastsættes kontaktbevarende samvær. Hvis der er begrundet tvivl om, at samvær er bedst for barnet, kan der være behov for en anden vurdering.

Hvilke sager sendes videre til familieretten?

Nogle sager om samvær afgøres ikke af Familieretshuset, men sendes videre til familieretten (det vil sige byretten). Det gælder blandt andet, hvis afgørelsen om samvær vil være indgribende for barnet, eller hvis sagen er så kompleks, at den bør afgøres af en dommer.

Efter lov om Familieretshuset er udgangspunktet, at Familieretshuset i § 6-sager kan træffe afgørelse, når sagen er oplyst, men at sagen skal indbringes for familieretten, hvis der skal træffes afgørelse om samvær efter § 21, og afgørelsen vil være indgribende for barnet.

Det kan for eksempel være indgribende, hvis der er tale om en meget stor ændring af barnets samvær, hvis der er alvorlige bekymringer, eller hvis samværet får stor betydning for barnets hverdag og tryghed.

Familieretten kan også blive relevant, hvis:

• Familieretshuset ikke kan afgøre sagen
• sagen indeholder komplicerede juridiske eller faktiske spørgsmål
• sagen er præget af alvorlige risikofaktorer
• der er højt konfliktniveau
• der er oplysninger om vold, misbrug eller psykisk sygdom
• samværssagen hænger tæt sammen med en sag om bopæl eller forældremyndighed
• en forælder klager over eller indbringer Familieretshusets afgørelse

Danmarks Domstole beskriver forskellen mellem Familieretshuset og familieretten sådan, at sager om forældreansvar, samvær mv. starter i Familieretshuset. Hvis Familieretshuset ikke kan afgøre sagen, eller hvis en afgørelse indbringes for familieretten, sendes sagen videre til familieretten.

Hvad træffer familieretten afgørelse om?

Familieretten er en afdeling af byretten. Når en sag sendes til familieretten, er det en dommer, der behandler sagen. I mange sager deltager også en børnesagkyndig.

Familieretten kan blandt andet træffe afgørelse om:

• samvær i indgribende eller komplekse sager
• bopæl
• forældremyndighed
• samværssager, der er sendt videre fra Familieretshuset
• prøvelse af Familieretshusets afgørelser
• tvangsfuldbyrdelse af samvær, bopæl eller forældremyndighed

Danmarks Domstole har en side om Familieretten og Familieretshuset, hvor du kan læse om forløbet, når en sag går videre til familieretten.

Danmarks Domstole har også en pjece til forældre: Velkommen til familieretten – når forældre går fra hinanden. Pjecen beskriver blandt andet, at sagerne starter i Familieretshuset, og at sagen kan sendes videre til familieretten, hvis Familieretshuset ikke kan afgøre den, eller hvis en afgørelse indbringes for familieretten.

Familieretshuset eller familieretten?

Det kan være svært at gennemskue, om en samværssag ender i Familieretshuset eller familieretten. En forenklet måde at forstå forskellen på er:

Familieretshuset behandler sagen først. Familieretshuset forsøger at hjælpe forældrene til en løsning, oplyser sagen og kan i nogle sager selv træffe afgørelse om samvær.

Familieretten kommer ind i sagen, hvis sagen ikke kan afgøres af Familieretshuset, hvis samværsafgørelsen er indgribende for barnet, hvis sagen er kompleks, eller hvis en forælder ønsker Familieretshusets afgørelse prøvet.

Det betyder, at man normalt ikke selv starter direkte i familieretten med en almindelig samværssag. Man starter hos Familieretshuset.

Barnet skal inddrages

Barnets perspektiv skal inddrages i sager om samvær. Det betyder ikke, at barnet selv skal bestemme, men barnets oplevelse og synspunkter skal belyses på en måde, der passer til barnets alder og modenhed.

Reglen findes i forældreansvarslovens § 34:

“§ 34. Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv.

Stk. 2. Forpligtelsen til at inddrage barnet direkte i sagen gælder ikke, hvis det må antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder.”

Barnets perspektiv kan for eksempel belyses gennem en samtale med barnet, oplysninger fra skole eller institution, en børnesagkyndig undersøgelse eller på anden måde.

Jo større barnet er, desto mere vægt kan barnets egne synspunkter få. Men barnet skal ikke bære ansvaret for konflikten mellem forældrene.

Kan en aftale eller afgørelse om samvær ændres?

Ja. En aftale eller afgørelse om samvær kan ændres, hvis der er grundlag for det. Det følger af § 21, stk. 3, at en aftale eller afgørelse om samvær kan ændres eller ophæves.

Der kan for eksempel være grundlag for ændring, hvis:

• barnet er blevet ældre
• barnets behov har ændret sig
• samværet ikke fungerer
• en forælder er flyttet langt væk
• barnet mistrives med den nuværende ordning
• der er opstået bekymringer
• samværet ikke bliver overholdt
• der er behov for feriesamvær
• der er behov for optrapning
• der er behov for mindre samvær eller overvåget samvær

Hvis der allerede findes en aftale eller afgørelse, kan Familieretshuset dog i nogle tilfælde afvise en anmodning om ændring, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt.

Reglen findes i forældreansvarslovens § 39:

“§ 39. En anmodning om ændring af forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt kan afvises, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt. Dette gælder dog ikke anmodninger om ændring af forældremyndighed efter § 14, stk. 2.”

Det betyder, at man bør forklare konkret, hvad der har ændret sig, og hvorfor den nuværende ordning ikke længere er bedst for barnet.

Hvis samværet ikke bliver overholdt

Hvis der allerede findes en aftale eller afgørelse om samvær, og samværet ikke bliver overholdt, er det vigtigt at skelne mellem forskellige situationer.

Hvis problemet er, at samværet bør ændres fremadrettet, kan sagen starte i Familieretshuset som en ændringssag.

Hvis problemet derimod er, at en eksisterende aftale eller afgørelse ikke bliver overholdt, kan det i nogle tilfælde være et spørgsmål om fuldbyrdelse i familieretten. Det kan for eksempel være relevant, hvis barnet ikke bliver udleveret til samvær, selvom der findes en klar afgørelse eller aftale. Læs mere om dette i vores artikel om tvangsfuldbyrdelse af samvær.

Hvad bør man skrive i en ansøgning om samvær?

En god ansøgning om samvær bør være konkret, rolig og barnets behov i centrum. Myndighederne skal vurdere, hvad der er bedst for barnet, ikke hvem af forældrene der har mest ret.

Det kan være relevant at beskrive:

• barnets alder
• barnets hverdag
• barnets tilknytning til begge forældre
• den hidtidige samværsordning
• hvad der fungerer godt
• hvad der ikke fungerer
• om barnet har særlige behov
• om der er bekymringer
• hvad du konkret ønsker
• hvordan ordningen kan gennemføres praktisk
• hvordan du vil støtte barnets kontakt til den anden forælder

Det er også en fordel at foreslå en konkret samværsordning.

Hvad bør man undgå?

I en samværssag bør man undgå at gøre sagen mere konfliktfyldt end nødvendigt. Det betyder ikke, at man skal undlade at nævne alvorlige bekymringer. Men oplysninger bør beskrives konkret og sagligt.

Det er normalt en dårlig idé at:

• skrive vrede eller meget følelsesladede beskeder
• bruge barnet som budbringer
• presse barnet til at vælge side
• nægte samvær uden at søge rådgivning eller afgørelse
• aflyse samvær uden klar grund
• undlade at dokumentere vigtige hændelser
• fremsætte alvorlige beskyldninger uden konkret grundlag
• fokusere mere på konflikten og den anden forælder end på barnet

Hvis der er bekymring for vold, misbrug, overgreb eller alvorlig mistrivsel, skal det selvfølgelig beskrives tydeligt. Men også her bør oplysningerne være så konkrete som muligt.

Få hjælp til uenighed om samvær

Uenighed om samvær kan være belastende for både barnet og forældrene. Det er vigtigt at få en ordning, der er tydelig, praktisk og tilpasset barnets behov. Hvis forældrene ikke kan blive enige, kan Familieretshuset hjælpe med at behandle sagen og i nogle tilfælde træffe afgørelse. Mere indgribende eller komplekse sager kan blive sendt videre til familieretten.

Hvis du har brug for hjælp til uenighed om samvær, kan du udfylde vores kontaktformular og få juridisk rådgivning om, hvordan du starter en sag, hvad du bør skrive i ansøgningen, og hvilke muligheder der passer bedst til din konkrete situation.